Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen: Vigtigt at omsætte klimaløfter fra nytårstale til resultater i 2022

Del
Statsministeren lagde vægt på at bremse klimakrisen, og indføre en drivhusgasafgift efter 'forureneren betaler'-princippet. Det er gode tegn, men regeringen kunne allerede have vedtaget den sidste år.
Frederik Roland Sandby, Sekretariatschef i Klimabevægelsen i Danmark. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fribenyttelse ved kreditering.
Frederik Roland Sandby, Sekretariatschef i Klimabevægelsen i Danmark. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fribenyttelse ved kreditering.

Klimabevægelsen i Danmark er tilfreds med løfter om mere klimahandling fra statsministeren. Det de seneste år har været en mærkesag for Klimabevægelsen, blandt andet med kampagnen på www.forurenerenbetaler.dk. Men på grund af den utilstrækkelige tilgang til klimapolitiken i den indeværende regeringsperiode, vil Klimabevægelsen først klappe i hænderne, når løftet omsættes til politik.

"Verdens forskere fortæller os, at vi skal levere drastiske reduktioner i udledningen af drivhusgasser, hvis vi vil beholde en tryg tilværelse, og en sikker fremtid. Regeringen har endnu ikke påbegyndt en reduktion af drivhusgasser, da beslutningerne først vil få effekt langt ude i fremtiden. Derfor er der virkelig behov for en høj drivhusgasafgift, som netop kan få reduktionerne til at ske." - siger Frederik Roland Sandby, Sekretariatschef i Klimabevægelsen i Danmark.

Klimabevægelsen mener også at en høj drivhusgasafgift er nødvendigt for at sikre sammenhængskraften i Danmark fremadrettet.

"De Økonomiske Vismænds rapport fra foråret viser at det kan blive dyrt at nå det danske klimamål. Vi skal derfor vælge den billigste og mest effektive løsning, hvilket er at lade forureneren betale. Da omstillingen kun bliver dyrere som årene går, er det også nødvendigt at en drivhusgasafgift indføres omgående, og at den starter på et tilstrækkeligt niveau. Klimarådet vurderer at niveauet er omkring 1500 kroner per ton CO2 i 2030, men det er også muligt, at prisen skal være endnu højere, på grund af de seneste års nølen." - siger Frederik Roland Sandby.

Klimabevægelsen mener også, at Socialdemokratiet har meget på spil, afhængig af, om det bliver en god eller dårlig aftale.

"Hvis der er noget, som det grønne Danmark kan samles om, så er det en høj ensartet drivhusgasafgift. Socialdemokratiets ageren i den her sag, kan derfor enten ende med en øget opbakning til regeringens klimapolitik, eller massiv kritik, over endnu en utilstrækkelig aftale." - siger Frederik Roland Sandby.

Klimabevægelsen anbefaler:

  • Klimaafgifter skal anvendes for at sikre en retfærdig grøn omstilling hvor de som forurener mest, også betaler mest. For at forhindre en uretfærdig klimaafgift kan en del af provenuet f.eks. dedikeres til at styrke den grønne check.
  • En ensartet klimaafgift på mindst 1.500 kr. pr. ton CO2 i 2030 skal gradvist indføres.
  • Klimarådet skal løbende vurdere afgiftsniveauet herunder inkludere alternative anbefalinger til afgiftssatsen, der afspejler Danmarks begrænsede CO2-budget og et mindre såkaldt ‘udviklingsspor’.
  • Klimaafgiften bør kombineres med forbud og produktionsnedgang i de mest klimabelastende aktiviteter, der ikke har realistiske alternativer og ikke kan forenes med Danmarks klimamål.

Læs Klimabevægelsens principper til en dansk drivhusgasafgift på www.forurenerenbetaler.dk.

Billeder

Frederik Roland Sandby, Sekretariatschef i Klimabevægelsen i Danmark. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fribenyttelse ved kreditering.
Frederik Roland Sandby, Sekretariatschef i Klimabevægelsen i Danmark. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fribenyttelse ved kreditering.
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye