Klimabevægelsen i Danmark modtager millionbevilling til at styrke den folkelige deltagelse i klimasagen
![Kreditering: Klimabevægelsen i Danmark.](/data/images/00817/5efce197-9177-4293-b59a-505bc57e3d00-w_720.jpg)
Foreningen Klimabevægelsen i Danmark er de sidste år gået fra at være en lille forening for frivillige primært i København, til at være en landsdækkende organisation med sekretariat og lokalgrupper. Klimabevægelsen har blandt andet opnået en stor tilslutning til foreningens kommunalvalgskampagne i 2021, bidraget til at afholde Folkets Klimamarch på tværs af kommunegrænser og igangsat danmarkshistoriens to første klimaretssager.
”Med denne bevilling bliver vi i stand til at bygge videre på de sidste års hårde arbejde og den utrolig vigtige indsats, som alle de tusindvis af frivillige har ydet. Det betyder, at vi kan udvikle nye klimapolitiske forslag, engagere borgere i aktiviteter der drager politikere til ansvar for deres klimaløfter, og lave oplysningskampagner om klimaet. Vores mål er at sørge for, at klimaloven og Danmarks internationale forpligtelser overholdes,” siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Den nye bevilling er givet gennem et samarbejde mellem de tre fonde KR Foundation, Tuborgfondet og VELUX FONDEN, der sammen har valgt at støtte foreningens rejse mod at blive en stærk og selvbærende forening, som fortsat kan sætte klima øverst på dagsordenen i Danmark.
Klimabevægelsen er klar til det næste skridt
Foreningen Klimabevægelsen blev grundlagt i 2008 op til den store klimakonference COP15 i København. Men det var først i 2021, at foreningen begyndte at udvikle eget sekretariat og organisering.
Især de unge kræfter bidrog til at Klimabevægelsen voksede markant , både i medlemstal og indflydelse. Det bærer sekretariatets gennemsnitsalder på 28 år også præg af. Nu kommer en modningsproces af det unge hold, og foreningen er klar til at blive en mere etableret organisation, der kan sikre kontinuitet i deres indsats og holde gang i det momentum der er omkring klimadagsordenen.
”Kampen for klimaet kan kun vindes gennem folkemagt - ved at vi bliver ved med at stille krav om, at politikerne handler på klimaforskernes advarsler. Det er formålet med vores forening, og vi er klar til at kæmpe for sagen hver eneste dag. Denne bevilling kan give os noget ro til at fokusere på det, vi er bedst til. At kæmpe for klimaet. ”siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Klimabevægelsen i Danmark er hjem for flere af de aktivistgrupper, som samles om at engagere befolkningen i klimadagsordenen. Det inkluderer blandt andre Den Grønne Ungdomsbevægelse der fokuserer på at engagere ungdommen, Bedsteforældrenes Klimaaktion der fokuserer på at engagere de ældre, og Folkets Klimamarch der fokuserer på at skabe en bred folkelig demonstration for alle. Bevillingen har også til formål at styrket foreningens medlemsgrupper og sampillet herimellem.
”Der er behov for en bred vifte af stemmer i klimadebatten. Stemmer, som kan engagere og oplyse danskerne om klima. Danmark skal igennem en kæmpe transformation de kommende år, og det kræver engagement fra alle dele af samfundet, hvis vi skal nå målet om 70-procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030. Klimabevægelsen er en organisation som forstår at engagere bredt, og vi er glade for at kunne støtte deres fortsatte udvikling,” siger Rosa Klitgaard Andersen, programdirektør i KR Foundation.
”Tuborgfondet støtter initiativer, der engagerer unge i den grønne dagsorden og i kampen mod klimaforandringerne. Klimabevægelsen er en af de vigtigste aktører, når det handler om at mobilisere unge og sætte klimaforandringer på dagsordenen. Derfor ser vi frem til at følge organisationens udbredelse i hele Danmark,” siger sekretariatschef i Tuborgfondet Peter Giacomello.
”Klimaets tilstand berører os alle, klimaet er presset, og der er behov for ambitiøse indsatser for at skabe forbedringer og ændringer. I VELUX FONDEN fokuser vi på, at dialog og samarbejde mellem aktører og fonde skal kunne bidrage til positiv påvirkning af en problemstilling, og vi vurderer hér, at Klimabevægelsen vil kunne samle mennesker om klimaudfordringerne,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.
Kontaktoplysninger
Anni Riedel-Lyngskær, Tuborgfondet
al@tuborgfondet.dk, +45 2073 8087
Jakob Nielsen, KR-foundation
jn@krfnd.org ,+45 5191 1466
Charlotte Korsager Winther, VELUX FONDEN
ckw@veluxfoundations.dk, 5117 6774
Frederik Roland Sandby, Klimabevægelsen i Danmark
sandby@klimabev.dk, +45 2295 4047
Billeder
Information om Klimabevægelsen i Danmark
![Klimabevægelsen i Danmark](/data/images/00435/95e8e56e-224f-4368-9c22-1b679b5c53ee-w_300_h_250.png)
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C
+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/
Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.
Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab.
Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Folkets Klimamarch: Tusindvis på gaden for et grønt Europa2.6.2024 14:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu marcherer tusindvis af borgere i syv danske byer. Gennem folkelig opbakning vil Folkets Klimamarch give politikere mandat til en hurtig grøn omstilling
I dag går folk på gaden for et grønt valg på tværs af EU2.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskere i dag går på gaden til Folkets Klimamarch, sker det samtidig med folk over hele EU. Der er annonceret demonstrationer på tværs af 12 europæiske lande denne weekend.
Wakeup call fra europæiske bedsteforældre29.5.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive europæiske parlamenter og i flere større byer.
Åbent brev til regeringen: Nordsøaftalen bør revideres28.5.2024 17:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Fossilfri Fremtid og 16 andre NGO’er, samt knapt 100 forskere opfordrer i et åbent brev regeringen til at fremrykke stop for udvinding af olie i Nordsøen.
Folkets Klimamarch går på gaden den 2. juni for ambitiøs europæisk klimahandling21.5.2024 09:48:59 CEST | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch marcherer for at vise den folkelige opbakning til den grønne omstilling og en række konkrete tiltag, heriblandt målet om europæisk klimaneutralitet i 2040, 30 pct. beskyttet natur i EU og en storstillet indsats for et grønnere landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum