Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen beder landsretten om at stoppe projekt Lynetteholm

Del
Blokeringen af Kongedybet ud fra København udgør ifølge Klimabevægelsen så stor en risiko for Østersøen, at projekt Lynetteholm ikke kan fortsætte
Pressebillede af sekretariatsleder Frederik Sandby. Foto: Christina Ihler Madsen / Klimabevægelsen i Danmark.
Pressebillede af sekretariatsleder Frederik Sandby. Foto: Christina Ihler Madsen / Klimabevægelsen i Danmark.

Foreningen Klimabevægelsen i Danmark stævnede i 2021 Transportministeriet og By&Havn for ikke at have lavet en fyldestgørende klima- og miljøundersøgelse af projekt Lynetteholm. Foreningen vandt første etape i retssagen, da sagen blev dømt som principiel, og derfor skal føres i Østre Landsret. Retssagen forventes at tage flere år, men på grund af de irreversible konsekvenser for Østersøen, som en blokering af Kongedybet kan få, anmoder foreningen nu landsretten om at tillæge sagen opsættende virkning indtil problemet er løst.

- Vi har taget den beslutning at bede landsretten om at stoppe projektet, indtil vi er sikre på, at vi ikke skaber en katastrofe i havmiljøet. Ved at gennemføre det planlagte projekt vil Kongedybet blive blokeret, og det truer livet i Østersøen. Vi er nødt til at sætte ind nu inden det er for sent, siger Frederik Sandby, som er Sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.

- Både IPCC og UNEP har konkluderet at havene har stor betydning for at forhindre katastrofal global opvarmning, og derfor kan vi ikke risikere at ødelægge økosystemerne i Østersøen i en sådan grad, at det leder til en stor merudledning af drivhusgasser, siger Frederik Sandby.

En referencegruppe nedsat af Transportstyrelsen offentliggjorde for et par uger siden en række anbefalinger til projektudviklingen, hvoraf det også blev foreslået, at en løsning kan være at reducere omfanget af projektet. I fagbladet Ingeniøren advarer eksperter som f.eks. Oceanograf Morten Holtegaard Nielsen, også om projektets konsekvenser og prop-effekt i Kongedybet.

- Projekt Lynetteholm i sig selv vil udfordre vores klimamål. Det er der ingen tvivl om, når man læser miljøkonsekvensrapporterne til projektet. Men størrelsen af halvøen, og dens placering i Kongedybet er simpelthen en fejltagelse. Politikerne er nødt til at løse det her enorme klima- og miljøproblem, inden det er for sent. Det kan de f.eks. gøre ved at reducere projektets omfang med en tredjedel, sådan at der ikke bygges i Kongedybet, siger Frederik Sandby.

Foreningen Klimabevægelsen i Danmark vil i den kommende tid også tage kontakt til forligsparterne bag projekt Lynetteholm for at drøfte det politiske ansvar for at redde Østersøen.

Foreningen Klimabevægelsen i Danmark afholder også en konference i dag den 22. marts i Christianshavns beboerhus, hvor problematikken indgår som tema, og vil blive drøftet med de 130 tilmeldte deltagere.

For mere information kontakt sekretariatsleder Frederik Roland Sandby, 2295 4047 eller sandby@klimabev.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressebillede af sekretariatsleder Frederik Sandby. Foto: Christina Ihler Madsen / Klimabevægelsen i Danmark.
Pressebillede af sekretariatsleder Frederik Sandby. Foto: Christina Ihler Madsen / Klimabevægelsen i Danmark.
Download
Pressebillede af sekretariatsleder Frederik Sandby. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.
Pressebillede af sekretariatsleder Frederik Sandby. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.
Download
Gravemaskine fjerner slam i forbindelse med etablering af Lynetteholm. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.
Gravemaskine fjerner slam i forbindelse med etablering af Lynetteholm. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye