
Klar til at få de store elever tilbage i skole og lånerne tilbage på biblioteket
De sidste dage er brugt på at få de sidste brikker på plads i det store puslespil, som en kontrolleret genåbning af samfundet er, og alle ser nu frem til mandag.
”Jeg har - som alle, er jeg sikker på - glædet mig til, at hverdagen vender bare lidt mere tilbage. Vi ser i den grad frem til at få de store elever tilbage i skole og lånerne tilbage på biblioteker. Skoler og biblioteker skal ikke stå tomme, og derfor er det dejligt, at vi nu har slået COVID-19 så meget ned, at vi kan vende tilbage til noget, der minder om tiden før sygdommen”, siger Holger Schou Rasmussen.
Og Lolland Kommune er klar. Bøger kan fra mandag igen hentes og afleveres, og 6.-10. klasse kan vende tilbage til deres skole og kammerater – under hensyn til at sygdommen stadig er i samfundet.
Det betyder f.eks., at du kan låne bøger på bibliotekerne, men du skal bestille dem hjemmefra. Den kontrollerede åbning af LollandBibliotekerne betyder også justerede åbningstider på bibliotekets afdelinger, ligesom der ikke er mulighed for selvbetjening. De bøger, du ikke har kunnet aflevere indtil nu på grund af corona-krisen, vil du kunne aflevere indtil den 31. maj uden, at skulle betale for for sen aflevering. De præcise retningslinjer for bibliotekernes genåbning kan ses på LollandBibliotekernes hjemmeside.
Tilsvarende er skolegangen på de enkelte skoler og landsbyordninger også tilpasset den nye hverdag med COVID-19. Det gælder f.eks. i forhold til skoledagens længde, og hvor man skal møde ind på den enkelte skole. Hvad det konkret betyder for de enkelte skoler kan ses på lolland.dk, og alle forældre har fået direkte besked i Aula.
Den kontrollerede genåbning sker i Lolland Kommune på baggrund af et stabilt antal smittede i kommunen – 85 som i sidste uge. Der er ikke kommet nye registrerede COVID-19 smittede borgere til i Lolland Kommune igennem den sidste uge. Det betyder også, at det fortsat er lykkedes at holde smitten ude fra kommunens plejecentre, og at man dermed har haft held med at skærme nogle af de mest udsatte borgere i kommunen fra sygdommen.
Der er heller ikke længere borgere fra Lolland Kommune, som er indlagt med COVID-19.
For personalet på ældre- og sundhedsområdet gælder, at der indtil nu er blevet testet 261 medarbejdere. 14 medarbejdere er undervejs blevet testet positiv, men ingen medarbejdere har været alvorligt syge.
Det går den rigtige vej, og vi er kommet så langt, fordi vi de sidste måneder har passet på os selv og hinanden, siger Holger Schou Rasmussen:
"Genåbningen er kommet hurtigere, end vi turde håbe på for en måned siden, og det er i sig selv fantastisk. Men vi skal også huske på, at det kun er muligt, fordi vi har været så gode til at slå sygdommen ned ved at holde afstand og en høj hygiejne. De gode råd skal vi blive ved med at følge, også her i næste fase, så den kontrollerede genåbning bliver endnu et skridt på vejen tilbage til hverdagen, og så vi fortsætter med at skærme de ældre og udsatte mod sygdommen", slutter Holger Schou Rasmussen.
Følg med nationalt og lokalt
Følg de nationale anvisninger og påbud om Coronavirus på de nationale myndigheders fælles informationsside: www.coronasmitte.dk og hold dig orienteret om lokale forhold på www.lolland.dk/corona.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune