Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal ind på arbejdsmarkedet, tjene deres egne penge og bidrage til fællesskabet. Det er bedst for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.

Det kræver, at indsatsen for denne gruppe af borgere bliver gentænkt – især for dem, der har været i Danmark i en årrække, men stadig ikke er kommet i job. Derfor kommer KL nu med et nyt integrationsudspil med forslag til, hvordan borgerne kommer frem i førersædet, og den enkeltes behov og potentialer styrer indsatsen.

”Vi skal skrue op for indsatsen og forventningerne til ledige med ikke-vestlig baggrund. Og det gælder især dem, der har været længe i landet, men som stadig har integrationsbehov. De skal have en virksomhedsrettet og individuelt tilpasset indsats, som reelt flytter dem tættere på job,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Udspillet skal ses i sammenhæng med det kommende forslag fra regeringen om 37 timers aktivering.

”Vi er helt på linje med regeringen i forhold til, at der skal skrues op for indsatsen. Vi skal gøre op med berøringsangsten og møde borgerne med større krav og forventninger. Men vi skal ikke have en one-size-fits-all-model, som regeringen foreslår. Og vi skal for alt i verden undgå bureaukratiske tælleøvelser og meningsløs aktivering. Målet er flest muligt i job – det er nemlig en investering i fremtiden,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Flere skal være jobparate

KL foreslår først og fremmest, at flere ikke-vestlige ledige skal anses som jobparate. Der skal derfor foretages en konkret revurdering af alle, der udvælges til en styrket indsats i forhold til at vurdere, om de er hhv. aktivitetsparate eller jobparate. De virksomhedsrettede tilbud skal tilpasses, så de reelt understøtter, at flere kan få en indsats som jobparate. Og så skal jobparate kunne undtages fra Jobnet, da det ellers kan forhindre borgere med svage sprog- og it-kompetencer i at blive jobparate.

”Flere skal mødes med forventningen om at komme i job. I 2016 besluttede vi, at alle nyankomne flygtninge som udgangspunkt skulle mødes som jobparate – også selvom de aldrig havde ytret eller hørt ét dansk ord. Og siden er andelen i job fordoblet. Nu er det tid til, at vi stiller de samme krav og forventninger til dem, der har været længere tid i landet. Det kræver, at jobcentrene styrker integrationsfagligheden og tager handsken op, at lovgiverne skaber rammerne for, at det kan lykkes, og at virksomhederne tager imod,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Afgørende med et sprogligt løft

En VIVE-rapport om kommunernes indsatser for at få flygtninge og indvandrere i arbejde pegede for nyligt på, at størstedelen af de nytilkomne flygtninge og indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har andre problemer end ledighed. Her er især utilstrækkelige danskkundskaber en stor barriere. Samme problem har virksomheder og tidligere forskning peget på.

KL foreslår derfor, at der skal udvikles og udbredes fleksible, virksomhedsrettede sprogforløb til borgere under beskæftigelsesloven. Og så skal de etablerede danskuddannelser for nyankomne justeres for at gøre dem mere erhvervsrettede.

”Opkvalificering er helt afgørende, hvis flere skal kunne matche virksomhedernes behov og komme permanent i job. Det gælder i forhold til uddannelse, men i særdeleshed også et sprogligt løft. At kunne sproget er bare afgørende for at kunne begå sig på arbejdspladsen og i samfundslivet. Derfor skal langt flere have fleksible og erhvervsrettet sprogforløb. Ikke i stedet for virksomhedstilbud, men i samspil med dem,” siger KL-udvalgsformanden.

KL-udspil: Styrket indsats for borgere med integrationsbehov

En aktiv virksomhedsindsats er krumtappen, og langt flere ikke-vestlige ledige skal mødes som jobparate Jobrettet opkvalificering og uddannelse skal sikre en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet Et sprogligt løft er afgørende for at kunne begå sig på arbejdspladsen og i samfundslivet Fokus på den enkeltes ressourcer skal styrke arbejdsidentitet, ligestilling og modgå social kontrol Komplekse problemer kræver en indsats med mening – på tværs af fagområder, og hvor hele familien er tænkt ind