KL

KL-formand: Vi kan ikke blive ved med at smøre velfærden tyndere ud

Del

Udsigterne til en stram finanslov sætter en tyk streg under behovet for at gennemføre reformer, der skaffer flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet og flere penge til at finansiere den offentlige velfærd, lyder det fra KL’s formand.

”Vi kan ikke blive ved med at smøre smørret tyndere ud over den kommunale sektor. Vi mangler både hænder og hoveder på arbejdsmarkedet allerede nu, og det betyder, at der er opgaver, som må prioriteres anderledes, eller som vi slet ikke kan løfte.”

Sådan siger KL’s formand Martin Damm i en kommentar til regeringens finanslovsudspil, der i dag er blevet præsenteret.

Ifølge KL-formanden mangler der fortsat at blive taget hul på de mere langsigtede drøftelser af, hvordan vi fremtidssikrer vores velfærdssamfund.

”Vi er holdt op med at have det lange lys på i den politiske debat. Det er langt mere populært – og nemt – at diskutere her-og-nu-tiltag frem for at tage de svære prioriteringsdiskussioner om, hvordan vi fremtidssikrer vores velfærdssamfund. Samtidig møder vi hver dag i kommunerne borgere, som ikke oplever, at de får den service, de forventer. Børn med særlige behov i skolen, mennesker med handicap, ældre med plejebehov. Når de nødvendige beslutninger ikke træffes, så ender ansvaret hos kommunerne, der må prioritere benhårdt lokalt for at få enderne til at mødes,” siger Martin Damm.

Det grundlæggende problem er, at der mangler opbakning til de vanskelige prioriteringer fra Christiansborg.

”Enten må partierne være ærlige over for vælgerne og forventningsafstemme, hvad det offentlige skal tilbyde. Eller også må de skaffe den arbejdskraft, der skal til for, at vi i kommunerne har medarbejdere og økonomi til at levere det, som borgerne forventer.”

Nøgleord

Kontakter

Information om KL

KL
KL
Weidekampsgade 10
2300 København S

+45 3370 3370https://www.kl.dk/

KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra KL

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KL

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum