Når KL den 18. maj starter årets økonomiforhandlinger med regeringen, er det med en plan under armen: Socialområdet skal løftes via en treårsplan, der kræver investeringer for flere milliarder.

”Når man lytter til den politiske debat, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at der er et stort ønske fra regeringen og Folketinget om at løfte socialområdet og dermed skabe en bedre hverdag for vores udsatte borgere. Og det ønske deler vi til fulde. Vi står dog også i en økonomisk virkelighed ude lokalt, hvor de midler, regeringen tillader os at bruge, ikke matcher de løfter, regeringen giver befolkningen. Dén balance skal vi i fællesskab have rykket,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Kommunerne har gennem længere tid oplevet kritik fra blandt andet Christiansborg af håndteringen af socialområdet både fra Folketinget og brugerorganisationer. Kritikken går bl.a. på, at økonomiske hensyn vejer tungere end fagligheden og borgernes behov.

Det er ikke et billede, kommunerne kan genkende. Tværtimod ønsker kommunerne at prioritere socialområdet og har i flere år brugt flere og flere midler på det. Men den samlede ramme for, hvad kommunerne må bruge på velfærd, er defineret af regeringen, og når der også skal være plads til andre velfærdsområder som ældre, børn og folkeskole, er midlerne til socialområdet ikke uendelige.

”Vi vil bruge økonomiforhandlingerne til at sætte en fælles retning for, hvad vi vil med socialområdet. Og med de meldinger vi løbende ser i medierne fra Folketingets politikere og regeringen om behovet for et markant løft til området, ser vi det som en formssag, at regeringen også afsætter de nødvendige ressourcer til at indfri de store ambitioner,” siger Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg.

Treårsplan med 3 temaer

KL foreslår 3 overordnede temaer, som kan indgå i treårsplanen, og som vil give kommunerne mulighed for at udvikle socialområdet:

• En styrkelse af sagsbehandlingen, så samarbejdet mellem borger og sagsbehandler styrkes gennem mere tid, større fleksibilitet og styrket faglig kvalitet
• En styrkelse af kvalitet, kapacitet og specialisering i indsatser og tilbud, så forudsætninger for både tidlige og mere indgribende hjælp på socialområdet kan styrkes
• En styrkelse af forskning og viden, så der kan udvikles bedre viden om effekten af indsatser, og den tilgængelig viden kan udbredes til gavn for medarbejdere og borgere

Afhængig af ambitionsniveauet forudsætter planen et beløb omkring 5 milliarder kroner. Og for at sikre en realistisk implementering, vil initiativerne skulle realiseres over en årrække.