Aarhus Universitet Technical Sciences

Kan mælkeproteiner behandle leversygdom?

Del

Der findes ingen medicinsk behandling til patienter med ikke-alkoholisk fedtleversygdom, men ved at ændre kost og livsstil er det muligt at påvirke sygdommens sværhedsgrad. Forskere undersøger nu, om mælkeproteiner, der indgår i en diæt med et højt proteinniveau, kan bruges som behandling - og de søger fortsat forsøgspersoner, der kan hjælpe dem i mål.

Ikke-alkoholisk fedtleversygdom er verdens mest almindelige leversygdom. Faktisk har en fjerdedel af verdens befolkning for meget fedt i leveren - og det gør sig også gældende i Danmark.

Der findes ingen medicinsk behandling, men tilstanden er ofte knyttet til overvægt, diabetes og for meget fedt i blodet, og ved at ændre på kost og livsstil er det derfor muligt at påvirke sygdommens sværhedsgrad.

I et projekt støttet af Arla Food for Health er et team af forskere, med professor Henning Grønbæk fra Aarhus Universitet i spidsen, i fuld gang med at undersøge virkningen af mælkeprotein i en diæt med højt proteinindhold på patienter med ikke-alkoholisk fedtleversygdom.

- Folk med ikke-alkoholisk fedtlever mærker måske ikke noget til tilstanden, men de har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, leverbetændelse samt leverfibrose og -cirrose, bedre kendt som arvævsdannelse i leveren og skrumpelever. Endelig har de en øget risiko for at udvikle leverkræft, fortæller Henning Grønbæk:

- Faktisk går 20 % af patienterne igennem et hurtigt forløb, der starter med ikke-alkoholisk fedtlever alene, men som udvikler sig til fibrose og sidenhen cirrose. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved det i tide, fortæller Henning Grønbæk.

Mysteriet skal løses med to forskellige proteiner

Tidligere undersøgelser har vist en mulig sammenhæng mellem et højt proteinindtag og et reduceret fedtindhold i leveren, men indtil nu har ingen set på effekten af de forskellige proteintyper, herunder protein fra mælk.

Og det er lige nøjagtigt dét mysterium, som forskningsprojektet vil forsøge at løse.

To typer af mælkeprotein indgår i forsøget: det velkendte valleprotein, der er et restprodukt fra ostefremstilling, og et nyt protein, micellært kasein, der er isoleret fra sødmælk. De to er udvalgt, fordi de opfører sig forskelligt i mavesækken. Micellært kasein optages langsommere, og hypotesen er, at det kan muligvis give en længerevarende effekt.

Én gruppe af forsøgspersoner indtager således en højproteindiæt baseret på valle, mens en anden indtager en højproteindiæt baseret på micellært kasein. Endelig er der en tredje kontrolgruppe, der indtager en ganske almindelig kost, hvor der ikke er justeret på proteinerne.

I de to højproteindiæter stammer 25-35 % af energien fra protein, mens niveauet i den tredje gruppe forventes at ligge på omkring 15 %, som er det typiske for en dansk diæt.

Todelt forsøgsperiode skal belyse betydningen af vægttab

Forsøgsperioden er opdelt i to dele: en vægstabil fase på fire uger og en vægttabsfase på 16-20 uger.

Den første måned skal forsøgspersonerne altså holde deres vægt, mens de efterfølgende skal tabe sig cirka 5 % af deres kropsvægt. I begge faser følger de dén diæt, som de er udvalgt til, altså enten én af de to højproteindiæter eller den almindelige diæt, men med færre kalorier i den anden periode for at sikre et langsomt vægttab.

Det giver forskerne mulighed for både at undersøge om højproteindiæten har en effekt som er uafhængig af vægttab, og om den forstærker de positive effekter af et vægttab.

- Vi skal derfor se forsøgspersonerne til den samme række af undersøgelser tre gange: før start på behandling, efter den vægtstabile fase på fire uger og endelig efter vægttabsfasen efter 16-20 uger, fortæller Anders Mellemkjær, der er læge og ph.d.-studerende i forskningsprojektet.

Første gang skal forskerne finde ud af, om forsøgspersonerne i det hele taget har fedt eller arvæv i leveren. Det gør de ved en fibroscanning, som er en avanceret ultralydsscanning.

Hvis den viser, at det er tilfældet, så får forsøgspersonerne lavet en MR-scanning:

- Her kan vi måle den præcise mængde af fedt i leveren, og hvis den er tilstrækkelig til at indgå i vores forsøg, bliver deltagerne undersøgt grundigt inden de starter på diæten: Der tages blodprøver, hvor der måles på en række forskellige parametre, blandt andet levertal, kolesteroltal og nyretal. De får også lavet en DEXA-scanning af hele kroppen, som måler muskelmængde og fedtmængde. Ved at infundere radioaktivt mærkede fedtsyrer, kolesterolpartikler og sukker hen over en 7-timers periode kan vi beregne deltagernes omsætning af disse. Samlet set får vi en meget bred profil på dem, inden vi går i gang - og vi gentager så MR-scanningen og de øvrige undersøgelser to gange efterfølgende for at dokumentere eventuelle forandringer, uddyber Anders Mellemkjær.

Forsøgspersonerne bliver vejledt af en diætist ved de to første besøg, altså både forud for den vægtstabile fase og vægttabsfasen. De forsøgspersoner, der er en del af højproteingrupperne, får udleveret et proteinpulver, som for eksempel kan røres i en sauce eller på anden vist indgå i måltidet.

Mekanismerne bag højproteindiætens effekt er ukendt

Ved at gennemføre de omfattende forsøg, sigter forskerne ikke alene på at forstå, om de to udvalgte mælkeproteiner har en positiv virkning på fedtlever, når de indgår i en højproteindiæt, men også hvorfor det er tilfældet.

Ingen af de tidligere undersøgelser, der har påpeget højproteindiæters evne til at reducere fedtniveauet i leveren, har kunnet forklare mekanismerne bag forbedringen.

- Generelt er der i forskningen fokus på, om en højproteindiæt med god mæthedsfornemmelse kan medføre vægttab, men man ved faktisk ikke, hvad det at indtage en høj mængde af protein egentlig gør ved omsætningen af sukker og fedt i leveren. Det er der på nuværende tidspunkt ingen, der ved, og det vil vi gerne belyse i projektet, fortæller Henning Grønbæk.

Forsøgspersoner søges fortsat

Forskerne har brug for i alt 54 forsøgspersoner, og er endnu langt fra målet. Derfor er interesserede fortsat meget velkomne til at henvende sig, hvis de har en formodning om, at de passer ind i profilen for forsøgspersoner.

- Vi kan ikke komme i mål uden hjælp fra forsøgspersoner. Så hvis man mistænker, at man går rundt med ikke-alkoholisk fedtlever, og hvis man er mellem 30 og 70 år, har et BMI på mindst 27,5, er ikke-ryger og ellers rask, bortset fra eventuelt forhøjet blodtryk og kolesteroltal, så skal man ikke tøve med at henvende sig. Det er både muligt at deltage i forsøget både i Aarhus og København, lyder opfordringen fra Henning Grønbæk.

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Blichers Allé 20
8000 8830 Tjele

31505878http://www.icrofs.dk

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studetype

Randomiseret, kontrolleret forsøg

Finansiering

 

Projektet, der bærer titlen DAIPRO-NAFLD, er finansieret af Arla Food for Health.

Du kan læse mere om Arla Food for Health på denne hjemmeside

Samarbejdspartnere

 

Prof. Søren Nielsen, Steno Diabetes Center, Aarhus Universitetshospital.

Projektudvikling, bearbejdelse af data, vejledning, medforfatter.

Prof. Lise Lotte Gluud, Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Dataindsamling og drift, projektudvikling, medforfatter.

Prof. Faidon Magkos, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Projektudvikling, bearbejdelse af data, medforfatter.

Læs mere

 

Du kan læse mere om, hvordan du kan blive forsøgsperson på denne hjemmeside

Kontakt

 

Forsøgsansvarlig:

Henning Grønbæk, klinisk professor, overlæge, ph.d.,

Aarhus Universitetshospital

Lever-, Mave-, Tarmsygedomme

Mobil: 21679281

E-mail: henning.gronbaek@clin.au.dk

Læge, ph.d.-studerende Anders Mellemkjær

Aarhus Universitetshospital

Lever-, Mave-, Tarmsygedomme

Mobil: 25305668,

E-mail: anders.mellemkjaer@clin.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Bestøvningsatlas for klodens afgrøder20.1.2022 05:30:00 CET | Pressemeddelelse

Det har taget op mod 30 år at samle data nok, men nu er den god nok. Et internationalt forskningshold, med dansk deltagelse, har for nylig offentliggjort en database, hvor det er muligt at følge bier og andre dyr, der bestøver 48 af de mest udbredte kommercielle afgrøder. Databasen er åbent tilgængelig for alle, og kan få afgørende betydning for forståelsen af de faktorer der påvirker fremtidens fødevareproduktion i takt med, at biodiversiteten udfordres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum