Gen- og frøbankers afgørende rolle i klimakrisens tid

I et sikkert anlæg dybt i den arktiske permafrost ligger over en million frøprøver i dvale. Svalbard Global Seed Vault, som ofte kaldes "the doomsday vault", er måske det mest kendte symbol på den globale indsats for at bevare plantebiodiversitet. Men bag de iskolde døre i Svalbard, og i hundredvis af andre frøbanker verden over, gemmer der sig et komplekst netværk af forskning, politik og passion. 

I centrum for denne fortælling står Fiona Hay, en planteforsker med en karriere, der har ført hende fra Millennium Seed Bank i England til risgenbankerne i Filippinerne. I årtier har hun arbejdet for at beskytte en af verdens mest værdifulde ressourcer: frø. 

”Vi har brug for dem,” siger Fiona Hay enkelt. ”Det giver sig selv. Uden frø, ingen mad, og uden diversitet i frøene, ingen robusthed.” 

Fra matematik til enge: En livslang fascination 

Fiona Hays vej til frøbevaring begyndte allerede i skoletiden, da hun som teenager abonnerede på et magasin målrettet unge med en interesse for planter og videnskab.  

”Der var en artikel med en oversigt over frøs levetid,” husker hun. ”Det var en perfekt kombination af matematik og biologi.” Det blev starten på en faglig rejse ind i videnskaben om at lagre frø, et forskningsområde, hvor botanik, statistik og globalt samarbejde går hånd i hånd. 

Efter et praktikophold i Royal Botanic Gardens, besluttede hun at tage en ph.d. og tilsluttede sig Millennium Seed Bank-projektet, der er en ambitiøs satsning på at bevare 10 % af verdens vilde planter. Siden har hendes arbejde spændt fra at høste vandplanter i britiske søer til at bevare risdiversitet i Asien, mens hun hele tiden har haft fokus på at forbedre, hvordan frø opbevares, overvåges og regenereres. 

Gen- og frøbanker er vigtigere end nogensinde 

Gen- og frøbanker er ikke museer. De er aktive samlinger af genetisk materiale, der skal understøtte fødevaresikkerhed, forædlingsarbejde og miljømæssig robusthed. Forskellen mellem frøbanker og genbanker er lille, men vigtig. 

”Frøbanker bevarer typisk vilde arter,” forklarer Fiona Hay. ”Genbanker fokuserer på afgrøder. De bevarer den genetiske diversitet inden for afgrøder, og det er afgørende, når vi skal avle planter, der kan modstå nye sygdomme, skadedyr eller tørke.” 

I en verden præget af kriser, alt fra krig til klimaforandringer, fungerer bankerne som forsikringer. Da ICARDAs genbank i Aleppo i Syrien måtte forlades på grund af borgerkrig, lykkedes det at genskabe samlingen via sikkerhedskopier opbevaret i Svalbard. 

”Det er et system, der virker,” siger Fiona Hay. 

Men selv det bedste system kræver vedligeholdelse.  

”FAO (red: FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation) har standardiseret protokollerne,” fortæller hun, ”men det kræver både træning, finansiering og nogle gange nytænkning at holde frøene levedygtige.” 

FAKTABOKS: Hvad er forskellen på frøbanker og genbanker?  Frøbanker  Fokuserer på vilde plantearter  Skal bevare biodiversitet  Bruges ofte til langsigtet bevaring  Eksempel: Millennium Seed Bank (UK)  Genbanker  Fokuserer på afgrøder og deres sorter  Skal bevare genetisk diversitet i landbruget  Understøtter forædling og fødevaresikkerhed  Eksempel: International Rice Research Institute (IRRI, Filippinerne)  “En genbank handler om gener. En frøbank handler om arter.” – Fiona Hay

Tørring, frysning og frøets livslængde 

Et af de steder, hvor nuværende regler og retningslinjer bliver genovervejet, er i selve tørringen af frø før opbevaring. Ifølge FAO’s retningslinjer skal frø tørres ved 15 °C og 15 % relativ luftfugtighed. Men Fiona Hays forskning peger på noget andet: Hvis man tørrer frø ved højere temperaturer, altså 30 til 40 °C, kan det mere end fordoble deres holdbarhed. 

”Højere temperaturer efterligner naturen bedre,” forklarer hun. ”Frø høstes ofte, før de er helt tørre. Ved at tørre dem varmere, får de lov at modne færdigt, og det gør en stor forskel.” 

Det er en lille ændring med store perspektiver, især i tropiske lande, hvor energi og infrastruktur er knappe ressourcer. ”Det er den slags viden, der kan være med til at gøre opbevaringen af frø bedre.” 

Fiona Hays team arbejder også med at automatisere sortering og karakterisering af frø, ved hjælp af billedanalyse og kunstig intelligens. Det er nemlig værktøjer, der kan gøre genbankerne hurtigere, smartere og mindre sårbare overfor menneskelige fejl. 

Udenfor bankerne: Fødevaresikkerhed og global retfærdighed 

Presset på genbankerne vokser. Den globale afgrødediversitet er i tilbagegang. Ifølge FAO er 75 % af den genetiske diversitet i planter forsvundet siden begyndelsen af det 20. århundrede – især på grund af industrialiseret landbrug og monokultur. 

Genbanker, særligt dem under CGIAR, som for eksempel IRRI (International Rice Research Institute), fungerer som globale vogtere af den genetiske diversitet. De passer på samlingerne in trust på vegne af hele menneskeheden. Gennem internationale aftaler forpligter de sig til både at holde adgangen åben og sikre, at gevinsterne fra det genetiske materiale bliver fordelt retfærdigt.  

”Vi har set genbanker, der har mistet materiale pga. konflikt, naturkatastrofer eller pengemangel, men som har fået det tilbage fra de internationale samlinger,” siger Fiona Hay. ”Det er sikkerhed.” 

Målet er ikke blot at gemme frø, men i særdeleshed også at holde dem i live, så de er anvendelige og tilgængelige. Det kræver uddannelse af lokale medarbejdere, forbedrede regenereringsteknikker og forudsigelse af fremtidige behov, alt sammen for at undgå dyre og risikofyldte regenereringer. 

”Genbanker skal minimere, hvor ofte de regenererer,” forklarer Fiona Hay. ”Hver gang man gør det, risikerer man at miste genetisk integritet, og det er dyrt.” 

Et internationalt samarbejde med usikker fremtid 

På trods af deres vigtighed lever mange gen- og frøbanker fra projekt til projekt. Mange er afhængige af kortsigtede bevillinger eller donationer og mangler stabil infrastruktur til at sikre langsigtet drift. Derfor blev Global Crop Diversity Trust oprettet med det formål at etablere en fond, der kan understøtte CGIAR’s internationale genbanker på lang sigt. 

”Vi skal væk fra prestigebyggerier,” advarer Fiona Hay. ”Det handler ikke om at bygge nye banker, men om at vedligeholde og forbedre dem, vi allerede har.” 

Hun har desuden været konsulent for FAO og arbejder nu med frøsamlinger i Asien, Afrika og Europa, hvor hun hjælper med at implementere best practices og forbedre frøenes holdbarhed. Blandt hendes seneste projekter er forskning i afrikansk ris (Oryza glaberrima) og samarbejde med australske partnere om opbevaring af vilde arter. 

Fremtidens frø 

Hvad bringer fremtiden? Fiona Hay ser både udfordringer og muligheder. Klimaforandringer forstyrrer de eksisterende regenereringssteder. Der mangler uddannede frøkonservatorer. Men nye teknologier fra AI til kryopræservering (nedfrysning til langtidsopbevaring) lover nye løsninger. 

Alligevel er hendes budskab klart. 

”Hvis jeg kun måtte sige én ting, så er det dette: Vi har brug for gen- og frøbanker. For maden, for robustheden, for fremtiden. Alting begynder med et frø.”