Kan blod fra helbredte covid-19-patienter hjælpe nysmittede?
4.4.2020 11:43:42 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Når kroppen angribes af virus, producerer den antistoffer i blodet for at bekæmpe sygdommen. Nu skal et nyt studie på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital give svar på, om antistoffer fra raskmeldte covid-19-patienter kan bruges i behandlingen af smittede og syge. I studiets front står lektor Martin Tolstrup fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
”Studiet går ud på at undersøge kvaliteten af raskmeldte patienters antistoffer, som de har i kroppen efter sygdommen. Antistoffer dannes for at bekæmpe infektionen, og vi skal afklare, om kvaliteten af antistofferne er så god, at de kan bruges i behandlingen af andre patienter”, fortæller Martin Tolstrup, som har modtaget 6.840.635 kr fra regeringens hastebevillingen på i alt 150 mio. kr.
Målet med studiet er at udvinde blodplasma fra de raske personers blod og anvende det som behandling i form af en blodtransfuion. I første omgang er behandlingen målrettet covid-19-patienter, som endnu ikke er kritisk syge, men i fare for at blive det.
”Antistoffer er et meget virksomt biologisk lægemiddel, da det kommer fra kroppens eget immunsystem. Studiet skal undersøge kvaliteten af de antistoffer, der dannes efter covid-19 sygdom. Når vi tilfører antistoffer til en syg person, er forhåbningen, at kroppen hjælpes til at bekæmpe infektionen”, fortæller Martin Tolstrup. Sammen med sine forskerkolleger har han kontaktet raske patienter, som er centrale medspillere i at studiet kan gennemføres.
”Vi har skrevet til personer, som har fået påvist smitte for ca. fire uger siden og som nu er erklæret raske. Så har de nemlig så meget antistof i blodet, at vi kan måle det optimalt” siger Martin Tolstrup.
Han forventer, at minimum 200 tidligere smittede personer skal indgå i studiet, ved Aarhus Universitetshospital. Allerede nu har flere helbredte patienter meldt sig som donorer.
”Vi har fået en meget positiv respons. Mange er interesserede i at bidrage til studiet, og det er meget glædeligt”, siger Martin Tolstrup.
Studiet er delt i to; i første etape skal forskere oprense og teste antistofferne fra raskmeldte patienters blod og måle kvaliteten af antistoffer. Dette sker i forskningslaboratoriet i Aarhus. Anden etape er en plasmatransfusion til indlagte patienter, som vurderes at have gavn af plasma, som er udvundet af donorblodet. Denne plasmatransfusions del af projektet finder sted på flere sygehusafdelinger i Danmark.
Nøgleord
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
Blodprøve kan måske forudsige epilepsi efter hovedtraume6.3.2026 09:49:33 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet har fundet ud af, at proteinet S100B, som allerede måles rutinemæssigt på skadestuer, potentielt kan bruges til at identificere patienter med øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.
Frysebehandling kan være en gamechanger for patienter med tidlig nyrekræft5.3.2026 10:13:09 CET | Pressemeddelelse
I dag behandler vi oftest små nyrekræftknuder med en mindre operation, hvor hele eller dele af nyren bliver fjernet. Men de små tumorer kan i mange tilfælde behandles med målrettet frysebehandling, som destruerer kræftcellerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
