Kæmpe jobgevinst: Her vinder Danmark ved at indføre svenske tilstande

ARBEJDSMARKED

Danmark har den største andel 30-34-årige uden uddannelse i Skandinavien. Én ud af seks er således ufaglært, og det koster samfundet dyrt.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det varigt vil have meget positive effekter, hvis vi i Danmark formåede at få så mange til at tage en uddannelse, at vi havde samme niveau af ufaglærte som i Sverige. Sverige har den mindste andel ufaglærte i Skandinavien. 

Mens én ud af seks 30-34-årige er ufaglært i Danmark, gælder det for kun én ud af otte i Sverige.

Forskellen svarer til 5,4 procentpoint, og sænkede Danmark niveauet så meget, ville det på lang sigt få knap 28.000 flere i job. Allerede i 2025 ville der være 4.500 flere i job, og 7.700 i 2030.

"Vi ved, at en uddannelse i høj grad er en adgangsbillet til arbejdsmarkedet, og derfor stiger beskæftigelsen, hvis flere får en uddannelse. Det vil også være godt for den enkelte, der vil stå stærkere og mere sikkert på arbejdsmarkedet," siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det lavere niveau af ufaglærte ville samtidig give en stigning i bruttonationalproduktet på 25,7 milliarder kroner, og den offentlige saldo ville vinde 6,5 milliarder kroner med de svenske tilstande.

"Tallene taler et tydeligt sprog. De fortæller os, at det kan betale sig at investere i uddannelse," siger Jon Nielsen.

Ufaglærte hårdt ramt af coronakrisen

Tidligere analyser har vist, at det især har været de ufaglærte, der er blevet ramt af ledighed under coronakrisen. Det har politikerne reageret på ved blandt andet at indføre 110 procent dagpenge til ufaglærte, der starter på en erhvervsuddannelse inden for brancher, der mangler arbejdskraft.

Det gælder for eksempel uddannelser til elektriker og social- og sundhedshjælper.

"Under coronakrisen har der været fokus på at satse på uddannelse af ufaglærte. Det er den slags, der vil kunne betyde, at vi får færre ufaglærte," siger Jon Nielsen.

Andelen af ufaglærte 30-34-årige i Danmark er ifølge Eurostat 17,1 procent mod 11,7 procent ufaglærte i Sverige. I Norge er 15,4 procent ufaglærte.

Hent analyse her

Beregning: Effekt af at sænke andelen af ufaglærte 30-34-årige med 5,4 procentpoint

-	2025	2030	2040	2050	2060	Varigt
Beskæftigelse (personer)	4.500	7.700	13.900	19.500	25.800	27.800
BNP (mia. kr., 2020-priser)	4,1	6,5	12,4	17,8	23,8	25,7
Offentlig saldo (mia. kr., 2020-priser)	0,0	0,9	2,7	4,3	5,9	6,5

Højest fuldførte uddannelse fordelt på grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse

30-34-årige i de vesteuropæiske lande (2019)

-	Grundskole	Ungdomsuddannelse	Videregående uddannelse
Spanien	32,7 pct.	22,7 pct.	44,7 pct.
Portugal	29,2 pct.	34,6 pct.	36,2 pct.
Italien	26,7 pct.	45,7 pct.	27,6 pct.
Island	18,1 pct.	29,1 pct.	52,8 pct.
Danmark	17,1 pct.	33,9 pct.	49,0 pct.
Norge	15,4 pct.	35,5 pct.	49,1 pct.
Belgien	14,9 pct.	37,5 pct.	47,5 pct.
Storbritannien	14,0 pct.	36,0 pct.	50,0 pct.
Luxembourg	13,2 pct.	30,7 pct.	56,2 pct.
Tyskland	13,1 pct.	51,5 pct.	35,5 pct.
Holland	13,0 pct.	35,6 pct.	51,4 pct.
Frankrig	12,8 pct.	39,7 pct.	47,5 pct.
Grækenland	11,9 pct.	45,0 pct.	43,1 pct.
Sverige	11,7 pct.	35,8 pct.	52,5 pct.
Østrig	11,4 pct.	46,2 pct.	42,4 pct.
Finland	9,3 pct.	43,4 pct.	47,3 pct.
Irland	8,4 pct.	36,1 pct.	55,4 pct.
Schweiz	6,6 pct.	37,3 pct.	56,1 pct.

Om metode

• I analysen er der regnet på et uddannelsesløft, hvor 5,4 procent af hver årgang af 30-årige går fra at være ufaglært til at være faglært. Det er antaget, at uddannelsen tager tre år.
• Det vil sige, at vi har regnet på effekten, hvis andelen af ufaglærte 33-årige hvert år er 5,4 procentpoint lavere, end den ellers ville være. Det svarer til cirka 4.100 personer per årgang. Det er antaget, at de starter på en erhvervsfaglig uddannelse som 30-årige, og at frafaldet er 50 procent. Hvis 4.100 personer skal færdiggøre uddannelsen, er der derfor 8.200 personer, der skal starte på uddannelsen. Den første årgang starter i 2021 og går på pension i 2063.
• De personer, der gennemfører uddannelsen, får en højere beskæftigelsesfrekvens, end de ville have haft i fraværet af uddannelsen. Det er lagt til grund, at der i gennemsnit er 22 procentpoints forskel på faglærtes og ufaglærtes beskæftigelsesfrekvens. De personer, der gennemfører uddannelsen, får øget deres beskæftigelse med totredjedele af denne forskel – det vil sige med 14,7 procentpoint.

Læs mere om metoden i analysen