Juleafslutninger i skolen skal også være for de 30 pct. af børnene, der ikke er medlem af folkekirken
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er mere end 30 procent af alle danske børn fra 5-16 år ikke medlem af folkekirken. Dem bør der tages hensyn til, når folkeskolerne planlægger og afholder juleafslutning, mener Humanistisk Samfund. Derfor har foreningen sendt forslag til inkluderende juleafslutninger til skolebestyrelser og skoleledere i hele landet.

De fleste folkeskoler holder en juleafslutning i forbindelse med, at eleverne går på juleferie. Det er skolebestyrelsen og skolelederen på de enkelte skoler, der beslutter, hvad rammerne for skolens juleafslutning skal være. På nogle skoler går eleverne i kirke og deltager i en julegudstjeneste. Andre skoler klippe-klistrer julehjerter, holder sportsturneringer og fællessamlinger for hele skolen med fx quiz og julesange eller laver andre aktiviteter uden tilknytning til en specifik religion. Andre igen gør lidt af begge dele.
Folkeskolen er for alle – det bør juleafslutningen også være
Når elever deltager i julegudstjenester som en del af folkeskolens juleafslutning, bliver det sjældent behandlet i undervisningen hverken før eller efter. På den måde er folkeskolerne med til at normalisere en religion, der ikke er normal for alle. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 30 procent af danske børn i skolealderen er ikke medlem af folkekirken. Humanistisk Samfund mener, at de også bør føle sig inkluderet i fællesskabet, når folkeskolerne markerer julen.
Juleafslutninger bør kunne rumme alle livssyn
Julebagning, teateropvisning, julebesøg, oplæsning af juledigte og fælles morgenmadsspisning – det er blot nogle af de forslag til inkluderende juleafslutningsaktiviteter, Humanistisk Samfund i starten af oktober sendte til landets folkeskoler. Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund, udtaler:
”Vi har sendt forslagene om inkluderende juleafslutninger, fordi vi i Humanistisk Samfund mener, at sociale aktiviteter såsom en juleafslutning bør tilrettelægges på en måde, hvor alle børn uanset baggrund, etnicitet og religiøst eller ikke-religiøst livssyn kan deltage på en meningsfuld måde og føle sig som en del af fællesskabet.”
50 pct. mener, at folkeskoler bør lave inkluderende juleafslutninger
1000 danskere deltog i november i en meningsmåling foretaget af analysefirmaet YouGov, hvor de skulle svare på, om de synes, det er en god idé, at folkeskoler arrangerer juleafslutninger uden religiøs forkyndelse, som alle elever føler sig inkluderede i. Det svarede 50 procent af de adspurgte ’ja’ til, mens 35 procent svarede ’nej’ og 15 procent svarede ’ved ikke’.
Gudstjenester skal behandles fagligt i klasselokalerne
Julen skal være for alle, udtaler formand for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen. Hun påpeger dog, at det også kan være spændende for ikke-kristne elever at deltage i en julegudstjeneste, men at besøget i kirken bør behandles fagligt i klassen:
”Det kan være interessant at deltage i eksempelvis en gudstjeneste, da det giver mulighed for at få et andet indblik i julens historie. I Danske Skoleelever mener vi selvfølgelig, at alle besøg ude af huset skal processes i klasselokalerne, da det er sådan, man lærer bedst. I min optik er det i stedet dér, vi skal bede skolerne om at gøre noget anderledes. På samme måde tror jeg, det ville gøre noget godt for os elever at besøge for eksempel en moske omkring Eid,” fortæller hun.
Til spørgsmålet om, hvorvidt folkeskolerne bør arrangere juleafslutninger med aktiviteter for alle, svarer Marie Holt Hermansen:
”Jeg synes hellere, at man skal invitere alle bredt ind i flere forskellige religioner i løbet af året i stedet for at undlade aktiviteter, der kan være med til at danne og oplyse os elever om forskellige kulturer i Danmark.”
Nøgleord
Kontakter
Lone Ree Milkær, forpersonHumanistisk Samfund
Tlf:20711113lrm@hs.dkStina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejderHumanistisk Samfund
Tlf:81114259shh@hs.dkBilleder
Links
Information om Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
Hvad gør vi?
- Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
- Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
- Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.
Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Humanistisk åbningsceremoni: ”Folketingsårets begyndelse er hvert år en milepæl i demokratiet, som vi ikke må tage for givet.”4.10.2022 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Humanistisk Samfund demokratiet med en sekulær ceremoni på Johan Borups Højskole i forbindelse med Folketingets åbning, hvor ret, pligt og trusler i forhold til demokratiske rettigheder i Europa bliver rammesættende for ceremoniindholdet.
Humanistisk Samfund fejrer Folketingets åbning med ikke-religiøs ceremoni14.9.2022 16:17:29 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Folketingets åbning tirsdag den 4. oktober afholder Humanistisk Samfund for femte gang en sekulær åbningsceremoni som supplement til den gudstjeneste, der bliver holdt i Christiansborg Slotskirke.
Religionsfri konfirmation kommer til Svendborg3.5.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsat flere unge vælger en humanistisk konfirmation, som er et ikke-religiøst alternativ til den kristne konfirmation. Til foråret 2023 åbner Humanistisk Samfund nye konfirmationshold i Svendborg, så endnu flere får mulighed for at blive humanistisk konfirmeret.
Nu kan unge tilmelde sig næste års religionsfri konfirmationer3.5.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Humanistisk Samfund har netop åbnet for tilmeldingen til de humanistiske konfirmationer i foråret 2023, så de unge får mulighed for at vælge en konfirmation bygget på humanistiske værdier.
Nu kan unge tilmelde sig næste års religionsfri konfirmationer3.5.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Humanistisk Samfund har netop åbnet for tilmeldingen til de humanistiske konfirmationer i foråret 2023, så de unge får mulighed for at vælge en konfirmation bygget på humanistiske værdier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum