Lolland Kommune

Japan inviterer lollandske skoleelever på besøg

Del

Eleverne på Rødby Skoles Internationale Hold er i fuld gang med at planlægge en rejse ud over det sædvanlige. De er nemlig blevet inviteret til Japan i uge 6 af Higashimatsushima Kommune og den japanske stat, der betaler for turen. Den japanske journalist Tomoko Nielsen tager med som turguide og tolk.

Som optakt til turen har eleverne fået sat hele onsdag den 23. januar af til at beskæftige sig med Japan. Tomoko Nielsen, som bor i Stokkemarke, holder oplæg om Japan i løbet af formiddagen, og om aftenen er der planlagt et arrangement i skolens Læringscenter fra kl. 17-19 for elever, forældre og de voksne, der deltager på turen. Heriblandt borgmester Holger Schou Rasmussen. Her holder eleverne oplæg for forældrene, og der bliver fortalt om rejsen og spist japansk mad, som eleverne har lavet i løbet af dagen. Pressen er velkommen til at deltage i løbet af dagen og om aftenen.

At Japan i dén grad har fået øjnene op for Lolland er i høj grad takket være Tomoko Nielsens enorme indsats for at fremme samarbejdet mellem Japan og Danmark. Efter tsunamien i 2011 indgik Lolland Kommune en samarbejdsaftale med Higashimatsushima Kommune, og i 2013 var Tomoko medvirkende til, at Rødby Skole fik besøg af elever, lærere og embedsfolk fra Higashimatsushima Kommune. De tog hertil for se og høre om bæredygtighed og grøn energi. Efterfølgende har Rødby Skole haft en del delegationer fra Higashimatsushima og Tokyo, som har været interesserede i at lære om skole- og samfundsforhold i Danmark.

Samarbejdet mellem Lolland Kommune og Higashimatsushima Kommune og det gode forhold mellem Japan og Rødby Skole har ført til, at skolens Internationale Hold nu er blevet inviteret til Japan, hvor de som ambassadører for Danmark skal bo hos japanske værtsfamilier og holde engelske oplæg om Danmark på tre forskellige japanske skoler.

Som en del af forberedelserne til turen har eleverne fået undervisning om Japan. De har besøgt den japanske ambassade i København og den japanske ambassadør, og de har været på Tokai-universitetet i Vedbæk for at høre oplæg om Japan. Alt sammen har det været med til at sætte elevernes tanker i gang om den kommende tur og de spændende oplevelser, de har i vente:

”Jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver spændende at møde den anderledes kultur i Japan. Samtidig er jeg også lidt nervøs for Tokyos hektiske liv. Jeg har på fornemmelsen, at de unge i Japan går op i andre ting end vi danskere. De prioriterer deres skolegang højt, hvor vi prioriterer venner og det sjove. Det bliver vildt at opleve deres hverdag, når vi skal bo hos værtsfamilier, og jeg glæder mig til at opleve den høflighed, de har over for hinanden og de fremmede,” fortæller Malou Lærke Nielsen fra 8. klasse og Internationalt Hold på Rødby Skole.

Også afdelingsskoleleder Vikki Jensen er begejstret på både skolens og elevernes vegne:

”Det er helt fantastisk, at Japan giver eleverne på vores skole den her mulighed. Jeg er sikker på, at det bliver en kæmpe oplevelse for dem, som vil styrke både deres faglige og personlige udvikling. Her får de chancen for at opleve en helt anden kultur på tæt hold samtidig med, at de skal fungere som formidlere af og ambassadører for Danmark og dansk kultur. Det er en spændende udfordring, og her på skolen glæder vi os meget til at høre om det hele, når de kommer hjem igen,” siger hun.

Tilbage i Danmark skal eleverne til eksamen, og opgaven bliver at holde oplæg for danskere og japanere på Tokai-universitetet.

I 2020 er det de japanske elever og læreres tur til at besøge Rødby.

Nøgleord

Kontakter

Pernille Steffensen (For oplysninger om turen)
Lærer og koordinator på turen
Rødbyafdelingen
Tlf. 20 41 11 05

Vikki Susanne Jensen
Afdelingsskoleleder, Rødbyafdelingen
Tlf. 24 20 95 17

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

SOSU-elev i Lolland Kommune er blandt Danmarks bedste2.4.2019 06:05:00 CESTPressemeddelelse

Ikke alene går Simone Hansen op i sin uddannelse som social- og sundhedsassistent med liv og sjæl. Hun er også mere end almindeligt dygtig til sit fag. Det har hun vist i sine praktikperioder i Lolland Kommune, og det blev slået fast med syvtommersøm, da hun og hendes makker fra SOSU-skolen i Nykøbing Falster sidste år vandt Regionsmesterskabet i Skills for social- og sundhedsassistentelever. Nu er turen kommet til DM i Skills, der løber af stablen i Arena Næstved 4.-6. april, hvor Lolland Kommune er med for at heppe.

Folkesundhedskonsulenter fra hele landet kommer til Lolland27.3.2019 06:05:00 CETPressemeddelelse

WHO’s nationale netværk Sund By Netværket har inviteret deres 53 medlemskommuner til netværksdage 3.-4. april i Factory Lodge i Holeby. Her skal de fordybe sig i den nyeste viden om unges trivsel ud fra temaet ”Vores unge – vores fremtid!”. I løbet af de to dage vil der blive holdt en række oplæg om emnet, og deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og gode ideer. Som eksempel på et lokalt, succesfuldt sundhedsinitiativ for unge skal de blandt andre møde Lolland-Falster Brandvæsens brandkadetter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum