Huawei

IT-talenter henter ny viden i Kina – Ulla Tørnæs sender de studerende afsted

Del
”Jeg håber, I vender tilbage med ny viden om de løsninger, vi som samfund har brug for i fremtiden”. Med de ord ønskede Ulla Tørnæs tidligere på ugen danske IT-studerende rigtig god rejse til Kina. De studerende fra Aalborg Universitet (AAU) besøgte forsknings- og uddannelsesordfører for Venstre, Ulla Tørnæs, på Christiansborg, inden de fredag rejser mod Huaweis hovedkvarter i kinesiske Shenzhen. Turen er en del af Seeds For The Future-samarbejdet.

Ti udvalgte IT-studerende fra AAU rejser fredag til Kina, hvor de får et særlig indblik i maskinrummet hos en af verdens førende tech-virksomheder. Det sker som en del af Seeds for the Future-samarbejdet mellem Huawei og AAU – et samarbejde, som netop er blevet forlænget med yderligere fem år. De studerende var tidligere på ugen samlet på Christiansborg for at blive forberedt på, hvad der venter dem, og for at blive sendt godt afsted af både Huawei Danmark og Ulla Tørnæs, der er tidligere minister og nu forsknings- og uddannelsesordfører for Venstre.

”Som samfund har vi brug for, at vores nysgerrige unge rejser ud i verden og vender tilbage med nye ideer, oplevelser og erfaringer. Det er afgørende for fortsat udvikling, vækst og beskæftigelse,” lød det fra Ulla Tørnæs.

De ti studerende er det første kuld fra AAU, der får mulighed for at besøge Huaweis hovedkvarter, siden Huawei Danmark og AAU for nyligt forlængede talentudviklingsaftalen. Seeds for the Future fungerer både som en teknologisk og kulturel udveksling.

”Der er sket ufatteligt meget inden for telekommunikation, siden jeg blev uddannet ingeniør i 1986, og lige nu er der større efterspørgsel på IT-talenter som jer end nogensinde før – både i Danmark, men også i resten af verden”, lød det fra Mads Arnbjørn Rasmussen, teknisk direktør i Huawei Danmark, da han henvendte sig til de spændte studerende.

Hans bedste råd til dem inden rejsen var at være bevidste om, at Kina er et meget anderledes land end Danmark, og at vi har meget at lære af hinanden, hvis vi bare er åbne for det.

De studerende kommer fra forskellige studieretninger som ’Robotics’, ’Innovative Communication Technologies and Entrepreneurship’ og ’Control and Automation’ fra Institut for elektroniske systemer, Aalborg Universitet. Efter en række afsluttende spørgsmål og gode råd om bagage, transport, kinesiske seværdigheder og gastronomi, blev de unge sendt afsted af Venstres rutinerede folketingsmedlem:

”Jeg håber, I vender tilbage med ny viden, og at I frem for alt får en rigtig god tur”, lød det fra Ulla Tørnæs.

Om Seeds for the Future

Under overskriften Seeds for the Future har Huawei for nyligt forlænget deres samarbejde med både DTU og Aalborg Universitet, så udvalgte studerende får mulighed for at besøge Huaweis hovedkvarter i Shenzhen, Kina. Her får de undervisning i den nyeste forskning og teknologi inden for telekommunikation fra en af verdens førende virksomheder på området. Ti studerende fra hvert universitet får glæde af talentudviklingsprogrammet hvert år de næste fem år, og det er universitet der i samarbejde med Huawei udvælger de rette kandidater.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye