PROSA

It-ansatte får udskudt lønsamtaler og færre får efteruddannelse

Del
Mens it-branchen har haft det største overskud nogensinde i 2020, har it-ansatte måttet se langt efter lønforhandlinger og efteruddannelse. ”Vi skal passe på, at hjemmearbejde ikke kommer til at koste de ansatte lønstigninger og kompetenceløft”, advarer Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA - Forbundet af It-professionelle.

Mindre end halvdelen af de it-ansatte har haft lønforhandlinger i 2020 og 17 procent har fået deres lønforhandling udskudt direkte på grund af coronakrisen. Samtidig er andelen, der ikke har fået efteruddannelse, steget fra 50 til 60 procent. Det viser tal fra PROSAs seneste lønstatistik.

- Tallene er bekymrende. At bede sin arbejdsgiver om lønforhandling og efteruddannelse kan i forvejen være svært, og der er blevet talt meget om, hvor pressede virksomheder har været under coronakrisen. Det har så vist sig at være helt forkert for de fleste it-virksomheder, men det har måske gjort det lettere at afvise lønforhandlinger og efteruddannelse, selv om det er helt legitime krav, siger Hanne Lykke Jespersen og tilføjer:

- Noget efteruddannelse kan være blevet aflyst på grund af corona, men mange udbydere har været hurtige med digitale tilbud. PROSAs egen kursusaktivitet har haft rekordmange deltagere i 2020, så det virker meget usandsynligt, at aflysninger alene forklarer, at færre får efteruddannelse.

Udviklingen falder sammen med, at it-branchen har haft en rekordomsætning i 2020, hvor danske it-virksomheder omsatte for 248,4 milliarder kroner. Det er den højeste omsætning for branchen nogensinde og en stigning på 3,3 procent fra 2019 ifølge en pressemeddelelse fra IT-Branchen.

Hjemmearbejde kan koste de ansatte dyrt

- At lønsamtaler og efteruddannelse nedprioriteres i et år med rekordomsætning og usædvanligt meget hjemmearbejde understreger, at din arbejdsgiver ikke forærer dig noget, og at vi skal passe på, at hjemmearbejde ikke kommer til at koste de ansatte lønstigninger og kompetenceløft, siger Hanne Lykke Jespersen og uddyber:

- Vi ser flere arbejdsgivere tænke i mere hjemmearbejde nu, og selv om man ifølge funktionærloven altid kan bede om en lønsamtale, så kan det være svært for ansatte at bede om noget over en skærm, for det er jo ikke sådan, vi er vant til at tage følsomme samtaler. Men dit arbejde bliver ikke mindre værd, fordi du leverer det hjemmefra. Tværtimod sparer arbejdsgiverne driftsomkostninger, siger Hanne Lykke Jespersen.

PROSAs lønstatistik baserer sig på besvarelser fra ansatte i it-faget om deres løn og arbejdstid for januar 2021. 82 procent af respondenterne oplyser, at de har arbejdet hjemme mere end halvdelen af tiden. Den aktuelle lønstatistik er baseret på 3.096 besvarelser fra ansatte i it-faget, og oplysningerne er indsamlet i perioden 29. januar til 28. februar 2021.

Kontakter

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

PROSA anmoder justitsministeren om at opløse KL ved lov1.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

PROSA - Forbundet af It-professionelle har i dag, 1. april 2024, anmodet Justitsministeren om at ophæve Kommunernes Landsforening (KL) ved lov. Baggrunden for denne opsigtsvækkende anmodning skal findes i Datatilsynets nylige påbud til 53 kommuner omkring videregivelsen af skoleelevers personoplysninger til Google (kendt som Chromebook-sagen). Her har KL argumenteret for, at de ønsker at fortsætte kommunernes ulovlige brug af Chromebook og mener, der er et behov for lovliggørelse af forholdet gennem en indgriben fra Folketinget.

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye