Investorer går i stigende grad udenom Danmark
24.11.2020 09:42:33 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
En halvering af transaktionsvolumen på bare tre år. Det er forventningen, hvis man her mod årets afslutning ser på det danske ejendomsmarked 2020 kontra 2017. Men mens investorerne holder igen i Danmark, er niveauet i Sverige gået op med 15 procent, og Norge har i samme periode holdt niveauet. Det viser en helt ny opgørelse fra Newsec.
Nedkølingen af det danske marked skyldes ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, bl.a., at politikerne med det stærkt omdiskuterede boligindgreb har skabt usikkerhed om Danmark som et sikkert investeringsland:
”Ejendomsbranchen bliver brugt som en utømmelig kilde for finansiering, og det ændrer grundlæggende på spillereglerne for markedet. Både det såkaldte blackstone-indgreb og senest den nye lagerskat har store konsekvenser for blandt andet arbejdspladser. Det skaber usikkerhed om markedet, og det er investorerne selvfølgelig meget opmærksomme på,” siger Jannick Nytoft.
Den samme melding kommer fra Morten Jensen, der er adm. direktør i Newsec:
”De seneste år har vi kunnet mærke, at der er kommet større politisk usikkerhed om Danmark i forhold til øvrige nordiske lande, og det skyldes blandt andet blackstone-indgrebet og ny aftale om lagerskat og usikkerhed om ejendomsskatterne. Investorer skal være sikre på, at deres forretning ikke forsvinder alt efter, hvordan de politiske vinde blæser,” siger Morten Jensen.
”Vi forventer, at den politiske uro bliver mindre fremover, hvilket vil få gang i samfundsgavnlige transaktioner igen,” slutter han.
Danmark taber terræn
For Danmark har tabt terræn i forhold til de nordiske naboer. Tilbage i 2017 blev 26 procent af de nordiske transaktioner gennemført på det danske marked – den andel er nu faldet til 17 procent. I samme periode er Sveriges andel steget fra 33 til hele 48 procent.
”Vi har brug for at tiltrække investorer, så vi kan udvikle vores bygninger og byer. Det betyder ikke kun moderne og mere grønne boliger – det skaber også arbejdspladser og vækst. Derfor er det væsentligt, at vi ikke sakker bagud i forhold til de andre nordiske lande, men at vi sørger for at få gjort noget ved usikkerheden, så vi igen kan blive set som en sikker havn for investeringer,” siger Jannick Nytoft.
Transaktionsvolumen i Danmark var i 2017 i niveauet 90 mia. kr. ifølge Newsec – i 2020 ventes den at være faldet til niveauet 45-50 mia. kr.
Kontakter
Adm. direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark, tlf.: 2711 2073
Adm. direktør Morten Jensen, Newsec, tlf.: 5168 7888
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
