Ishøj Kommune

Innovationsministeren besøgte Ishøj

Del
Fredag den 16. marts var innovationsminister Sophie Løhde på besøg på det socialpsykiatriske bosted Kløverengen og i Søhaven, der er Ishøj Kommunes boliger for hjemløse
Innnovationsminister Sophie Løhde foran Søhavens boliger til hjemløse i Ishøj.
Innnovationsminister Sophie Løhde foran Søhavens boliger til hjemløse i Ishøj.

I januar 2018 gik Kløverengen i gang med projektet ’Liv-retten’, som er en kostordning, hvor beboerne selv planlægger, handler ind til og tilbereder deres morgen- og aftensmad fra mandag til fredag – med støtte fra personalet, blandt andet to kost- og ernæringsvejledere. Fredag den 16. marts kunne Kløverengen så præsentere projektet for innovationsminister Sophie Løhde, som er på danmarksturne for at samle inspiration og blive klogere på udfordringer og løsninger, der kan forny den offentlige sektor. Nu var turen så kommet til Ishøj Kommune.

På Kløverengen kunne Sophie Løhde blandt andet høre om, hvordan projekt ’Liv-retten’ skal bidrage til, at beboerne får en sundere livsstil og hurtigere lærer at håndtere deres psykiske vanskeligheder, så de kan komme videre og opnå et bedre liv. Innovationsministeren blev også gjort opmærksom på, at en forenkling af reglerne på området for psykiatriske botilbud vil give personalet mere tid til beboerne. Ifølge innovationsministeren er en af ambitionerne med den kommende reform af den offentlige sektor – den såkaldte sammenhængsreform - netop en forenkling af nogle af de regler, som gør, at de ansatte i det offentlige har mindre tid til deres kerneopgave.

Mere tid til borgerne

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp ser frem til færre regler og mindre bureaukrati.

”Vi er glade for, at innovationsministeren valgte at tage turen forbi Ishøj, så hun kan se eksempler på, hvad det betyder, når vi kan bruge vores tid på at hjælpe borgerne og ikke på unødvendig bureaukrati. Vi mener, i al beskedenhed, at vi har mange gode forslag til, hvordan regeringen kan mindske regeljunglen i kommunerne. Jeg håber, at ministeren vil tage forslagene med i det videre arbejde med sammenhængsreformen,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Udover besøget på bostedet Kløverengen var innovationsminister Sophie Løhde også en tur forbi Søhaven, som er navnet på kommunens seks nye boliger til hjemløse på Ishøj Søvej. Her sagde hun, at besøget har været til stor inspiration i forhold til, hvordan man kan hjælpe nogle af de mest udsatte borgere videre, så de får en tryg tilværelse:

”Det har fx været rigtig spændende at se, hvordan Ishøj Kommune er gået foran ved at etablere hjemløseboliger. Det jeg er optaget af med sammenhængsreformen er netop at sætte de mange dygtige medarbejdere i kommunerne mere fri, så de kan bruge deres faglighed til at gøre en forskel for andre mennesker,” sagde innovationsminister Sophie Løhde.

Målgruppen for de nye boliger til hjemløse er borgere, der enten er hjemløse eller risikerer at blive det, hvis man ikke gør en særlig indsats. Det er borgere, som har så alvorlige psykiske, sociale og personlige problemer, at de ikke er i stand til at bo i en ordinær bolig eller fastholde en bolig i andre af kommunens botilbud. Boligerne til de hjemløse skal sammen med en helhedsorienteret indsats fra to sociale viceværter give borgerne det bedste udgangspunkt for at få en almindelig tilværelse igen.

Kontakter

Billeder

Innnovationsminister Sophie Løhde foran Søhavens boliger til hjemløse i Ishøj.
Innnovationsminister Sophie Løhde foran Søhavens boliger til hjemløse i Ishøj.
Download
Innovationsminister Sophie Løhde besøger Søhavens boliger for hjemløse. Forrest fra v.: Sophie Løhde og forstander på Kløverengen, Anette Harbers van Bijlevelt Rix. Bagerst til vestre: Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Innovationsminister Sophie Løhde besøger Søhavens boliger for hjemløse. Forrest fra v.: Sophie Løhde og forstander på Kløverengen, Anette Harbers van Bijlevelt Rix. Bagerst til vestre: Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Download
Innovationsminister Sophie Løhde besøger Søhaven.
Innovationsminister Sophie Løhde besøger Søhaven.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye