Inklusionen er dumpet – så hvad nu?

Inklusion gentænkt

I feature-artiklen Inklusionen er dumpet – så hvad nu?kan du møde professor emeritus Niels Egelund, der i sin tid klædte politikerne på forud for inklusionsloven i 2012. Han ser tilbage på, hvad der gik galt med inklusionen og hvorfor, men han forklarer også, hvordan man kunne have grebet det anderledes an. Han bliver suppleret af to andre forskere, Lotte Hedegaard Sørensen og Lærke Testmann, der med hver deres tilgang til inklusionsfeltet afdækker, hvorfor inklusionen har spændt ben for lærere og pædagoger gennem tiden. De kommer også med bud på, hvordan vi fremadrettet kan skabe en mere inkluderende skole, og hvordan opgaven pædagogisk og didaktisk skal gribes an.

Inklusionskompetence skal læres i skolen

Inklusion er ikke kun en stor mundfuld for lærere og pædagoger og alle andre professionelle i og omkring skolen – den kræver også særlige kompetencer hos børnene. Både de, der skal inkluderes, og de, der skal inkludere. Derfor argumenterer professor Lars Qvortrup i artiklen Dit inklusionskompetente barn for, at inklusionskompetence er noget, der skal læres i skolen. Ganske enkelt fordi inklusion såvel som eksklusion er et livsvilkår for os mennesker, uanset hvem vi er – hele livet i gennem.

Tværprofessionelt samarbejde: Væk fra mødebordene

”Der er ingen tabere ved inklusion, der lykkes – kun vindere.” Sådan lyder det fra Janne Hedegaard Hansen, der er forsknings- og udviklingsleder ved Københavns Professionshøjskole i artiklenMissing link: Samarbejdet om inklusion skal ind i klassen. Hun argumenterer dog for, at hvis vi skal lykkes med at skabe en inkluderende skole, så kræver det en ny organisering af de fagprofessionelles samarbejde. De skal først og fremmest væk fra mødebordene og ind i klasselokalet, hvor inklusionsudfordringerne udspiller sig til dagligt, lyder opfordringen.

Nest-pædagogik virker

På Katrinebjergskolen i Aarhus har de succes med at arbejde med en særlig Nest-pædagogik, der er målrettet børn med autismespektrumforstyrrelser, men som også giver gode vilkår for børn uden diagnosen. Læs interview med to forskere i artiklen På en skole i Aarhus er det pædagogikken, ikke børnene, der skal tilpasse sig.

PPR skal ind i klassen

PPR spiller en væsentlig rolle i inklusionsarbejdet. Men lige nu sker der bevægelser, der trækker PPR i to forskellige retninger, og som efterlader dem i et dilemma: Skal de fokusere på, at løfte elevernes generelle trivsel ude i klasserne, eller skal kræfterne bruges på at etablere særlige tilbud til de elever, der har det svært? DPU-forsker Dorte Kousholt er ikke i tvivl: Vi skal løse udfordringen i klassefællesskabet, ellers risikerer vi endnu engang at udskille specialområdet, advarer hun i artiklen PPR skal finde vej ind i klassefællesskabet.

Inklusion i dagtilbud: Drop ideologierne, se på praksis

Inklusionen er også en væsentlig pædagogisk opgave i dagtilbuddene. Men her bliver det hurtigt et ideologisk spørgsmål – skal man se det barn, der skal inkluderes, som et barn der har svagheder og mangler? Eller skal man se det som et barn, der har potentialer og ressourcer at byde ind med i fællesskabet? Svaret finder man imidlertid ikke i idelogier, men i praksis, lyder det fra lektor på DPU, Aarhus Universitet Bjørg Kjær. I artiklen Inklusionen lykkes, når pædagoger bevæger sig midt på vejen opfordrer hun pædagoger til at styre uden om de ideologiske grøfter og i stedet finde løsninger i den praktiske pædagogik.

Internationalt blik

Asterisk har talt med den internationalt anerkendte inklusionsforsker Lani Florian, der udfolder sine Tre principper for inkluderende pædagogik, som hun mener, alle lærere kan efterleve, hvis de får de rette ressourcer stillet til rådighed. 

Plads til restgruppen

I kommentaren tager lektor og viceinstitutleder på DPU, Aarhus Universitet Christian Christrup Kjeldsen os med en tur ind i klasselokalet, hvor der øves femtabel, og herfra videre til en anden variation over bum-legen, hvor mellem hver femte og hver syvende elev i forskellige sammenhænge falder fagligt udenfor – Bum - du er ude!            

Kan mangfoldighedens uddannelsessystem mindske antallet af marginaliserede unge?

I sin leder skriver institutleder Claus Holm om de marginaliserede unge. Han stiller spørgsmålet, om mere mangfoldighed i uddannelsessystemet kan mindske antallet af unge, der falder uden for og ingen uddannelse får?

Debatarrangement om fremtidens inklusion

Aarhus: 23. november;

København: 29. november.