Aarhus Universitet: Arts

Inklusion: Giv eleverne indflydelse på undervisningen!

Del
Ved at inddrage eleverne og give særligt de elever, der er svære at nå, indflydelse på undervisningen, kan lærere støtte flere børn i at deltage i undervisningen. Sådan lyder det fra inklusionsforsker på DPU Lotte Hedegaard-Sørensen. Hun har stået i spidsen for det europæiske forskningsprojekt Reaching the Hard to Reach, der bringer nye indsigter ind i inklusionsdebatten.

Inklusion har været på de fleste skolers dagsorden igennem de sidste tyve år. Og DPU-forsker Lotte Hedegaard-Sørensen har fulgt udviklingen gennem alle årene. Spørger man hende, er vi langt fra i mål i Danmark, og ser vi ud i Europa, ser det ikke meget bedre ud. Men i et netop afsluttet tvær-europæisk forskningsprojekt, har hun sammen med en række forskerkolleger fra England, Østrig, Spanien og Portugal undersøgt, hvordan lærere ved at give eleverne mere indflydelse på undervisningen kan nå elever i periferien af klassefællesskabet – dem der er svære at nå. Derfor bærer projektet den engelske titel Reaching the Hard to Reach. Forskerne har samarbejdet med elever og lærere på 4. klassetrin på skoler, der har særligt høje andele af elever med lav socioøkonomisk baggrund og elever med diagnoser.

”Et væsentligt fund i vores forskning er – på tværs af landegrænser – at lærerne, skolen og samfundet som sådan har negative forventninger til de her børn. Det gælder også i Danmark. Når der er negative forventninger til nogle børns deltagelse i skolen, fordi de ikke lever op til forestillinger om ’den gode elev’, så er det en barriere for børnenes udvikling. De holdes fast i et negativt mønster. Men når netop de børn får mulighed for at få indflydelse på undervisningen, så blomstrer de,” forklarer Lotte Hedegaard-Sørensen.

Børneforskere i aktion

Derfor valgte forskerne helt bevidst, at gøre nogle af de børn, der er svære at nå, til aktive ’børneforskere’ i projektet. Et par af disse børn blev valgt ud til at observere klassen og melde tilbage til både lærere og forskere, hvad de oplevede, og på den baggrund komme med ændringsforslag til undervisningen.

”Det havde to formål: Dels blev vi som forskere klogere på, hvordan undervisningen så ud med elevernes øjne; og dels profiterede de børn, der normalt var svære at nå, af at blive taget alvorligt som udvalgte børneforskere,” forklarer Lotte Hedegaard-Sørensen.

Forskerne har arbejdet systematisk med børnene og fundet ud af, hvilke elementer der for dem er med til at skabe god undervisning. Børneforskerne lyttede til kammeraterne, og sammen med lærerne og forskerne talte de fx om betydningen af bevægelse, kammeratskab, og hvem man samarbejder med. Ud fra det reflekterede børneforskerne sammen med lærerne, der så tilrettelagde undervisningen ud fra de nye inputs.

”Det helt unikke ved dette projekt er, at vi har arbejdet meget systematisk og med metoder til at fange børns syn på undervisningen. Men det betyder også, at hvis man som skole, skal arbejde med den her metode, så skal man gøre det ordentligt. Men det er ikke uoverkommeligt, for de metoder, vi har brugt, er simple og nemme at bruge direkte,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Små justeringer kan ændre meget

Følger man som skole og lærer metoderne, kan man, ifølge forskerne, med relativt små greb justere undervisningen med henblik på at gøre den mere inkluderende.

”Inklusion handler om at justere undervisningen i forhold til, hvor børnene er, og hvad de har behov for. Børnene i vores projekt pegede bl.a. på, at de ville have mere bevægelse og variation i undervisningen samt flere ’luftere’ uden for. Men de gav også udtryk for, at de havde behov for fordybelsesrum og nye måder at organisere gruppearbejdet på. Det er små justeringer, børnene har foreslået, som man som lærer nemt kan tage til sig, når man skal planlægge undervisningen, og som gør en verden til forskel for elevernes trivsel og læring,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen

Mellem styring og ansvar for egen læring

En anden væsentlig indsigt, som forskerne er kommet frem til via forskningsprojektet, er, at tiden er moden til en midter-position, der lægger sig midt mellem på den ene side styring, som har præget diskussionen om skole og undervisning de senere år, og på den anden side ansvar for egen læring, som var del af diskussionen i 1980’erne og 90’erne, og som vi i dag har vendt ryggen.   

”Vi finder med projektet en balance mellem de to poler netop ved at give børnene indflydelse – ikke ansvar, men indflydelse. På den måde kommer vi tilbage til det pædagogik egentlig handler om: At finde en balance mellem individets selvforvaltning og samfundets krav, og herved støtter vi børnene i at blive demokratiske deltagere,” lyder det fra Lotte Hedegaard-Sørensen.  

Hun mener, at projektet her kan noget, som andre indsatser ikke kan:

”Alt for længe er inklusionsdagsordenen blevet sat af politikerne ud fra ideologiske og økonomiske hensyn. Men det her projekt tager dagsordenen tilbage til pædagogikken, så den igen kommer til at handle om, at alle børn skal deltage. Det handler ikke om en ideologi, som sættes uden for skolen, eller om samfundsøkonomi. Det handler om børn, lærere, undervisning og pædagogik og alt det, der foregår til dagligt i skolen.”

Fakta om forskningsprojektet Reaching the hard to reach

Reaching the hard to reach er et Erasmus plus-projekt, der er gennemført fra 2017-20, og hvor følgende europæiske lande deltager: Danmark, England, Østrig, Portugal og Spanien. Formålet er at udvikle strategier til at inddrage alle elever i undervisningen.

Projektet består af tre faser: I første fase samarbejder lærere, elever og forskere om at uddanne såkaldte børneforskere og om at implementere en ‘spørgemodel´. I fase to arbejder mellemtrinet på fem skoler i hvert land med modellen. I den tredje fase udbredes resultaterne til andre skoler.

Læs mere

Asterisk nr. 90: Ræk ud efter elevernes lyst til læring  

Folkeskolen.dk: Forskning: Medbestemmelse motiverer eleverne - også til at inkludere kammeraterne - Folkeskolen.dk

Kontakter

Lotte Hedegaard-Sørensen
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet
Mail: lohes@edu.au.dk
Mobil: 22 40 84 28

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye