Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet

Det er nu fire år siden, regeringen første gang lukkede Danmark ned, så borgerne skulle blive hjemme på grund af Covid-19-pandemien. Der var ikke mindst tale om en total omvæltning for børnefamilierne, der pludselig skulle indrette deres hverdagsliv på helt nye måder.

En gruppe forskere ved DPU, Aarhus Universitet og Københavns Professionshøjskole, gik kort efter statsministerens tale i gang med et projekt om hverdagslivet i den første nedlukningsperiode. 50 familier og et dusin unge fra alle egne af Danmark deltog med interviews om, hvordan situationen påvirkede deres familieliv og indsendte fotos, dagbøger og videooptagelser fra hverdagen under Covid-19. Siden fulgte flere nedlukningsperioder, hvor forskerne opsøgte og interviewede en del af deltagerne igen.

Nu er projektet afsluttet, og forskerne gør status over, hvad nedlukningerne betød for børnefamilierne og for de unge.

”For børnefamilierne blev det til en midlertidig undtagelsestilstand og i den betydning en parentes, hvor det er svært at identificere varige konsekvenser. Det er modsat for de unge, der var teenagere og i deres formative år, hvor erfaringerne fra de gentagne nedlukninger har haft en mere langvarig betydning for deres evne til at indgå i fællesskaber og forpligtende sociale relationer”, siger lektor Ida Wentzel Winther fra DPU, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for forskningsprojektet ’Familieliv i en coronatid’.

Nedlukningerne satte ikke varige spor i familielivet

Covid-19- tiden kan ses som et brud på det selvfølgelige, forklarer Ida Wentzel Winther. Flere forældre oplevede især den første periode som en personlig krise i form af bekymring for børnenes mistrivsel under hjemsendelser fra institution og skole, øgede konfliktniveauer i familien såvel som arbejdsrelaterede udfordringer.

Mange småbørnsfamilier reagerede på den første nedlukning ved fluks at lave dagsskemaer og systemer. Meget af det faldt efterhånden til jorden, men for mange blev nedlukningerne en anledning til at reflektere over vanlige samværsformer og organiseringer.

”De gentagne nedlukninger blev en anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det gængse hamsterhjul og de måder, familielivet har været organiseret på. Det blev pludselig tydeligt, at tid er en afgørende faktor. Både i forhold til familien og til arbejdet. Prioriterer vi tiden med vores nære nok? Og kunne vi have mere selvbestemt tid i vores arbejdsliv?”, spørger Ida Wentzel-Winther og fortsætter:

”Flere havde under anden nedlukning en idé om, at det skulle sætte sig spor i familiens organisering og i deres arbejdsliv. Men billedet lige nu er, at der er ganske få, hvor det reelt har fået varig betydning. Det er dog oplagt at vende tilbage til familierne om 5 år og høre, om sporene satte sig, og de herefter har prioriteret anderledes.”

De unge i venteposition

Det er blandt de unge, som var på ungdomsuddannelser eller i de ældste klasser i folkeskolen, at årene med Covid-19 og nedlukninger ser ud til at have sat det mest langvarige aftryk.

”De unge oplevede at være sat i venteposition i flere år på en måde, som de ikke havde oplevet før. En af dem sagde under den sidste nedlukning: ’Det er som at stå på en banegård og vente på toget, der aldrig kommer’. De var sat på hold. Oven i det har vi fået en ungdomsgeneration for hvem, fællesskabet blev gjort til noget, der var farligt”, siger Ida Wentzel Winther og uddyber:

”Det var oplevelsen af, at man ikke vidste, hvordan det smittede. Man skulle konstant vaske hænder, og man var potentielt uren og en farlig smittekilde. De unge skulle isolere sig, og fysiske fællesskaber med andre unge blev udskammet og set som uansvarligt. Noget regeringen med løftet pegefinger advarede imod. Det har sat sig langvarige spor. En del unge trækker sig nu hurtigere fra fællesskaber eller har vanskeligere ved at indgå i dem. Det hører jeg også fra en del efterskoler i dag.”

Boligen som både fængsel og rede

Nedlukningsperioderne skabte på godt og ondt et tættere familieliv, hvor børn og forældre var mere til stede sammen, hvor vaner og praksisser skulle finde sted samtidig i samme rum, og hvor familiens kroppe blev filtret mere ind i hinanden, forklarer Ida Wentzel Winther. Det stod i den sammenhæng tidligt klart, at nedlukningerne påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark.

”Boligen blev på en og samme tid både en tryg rede og et indespærrende fængsel. Mange skulle deles om den samme plads, hvor alle rum blev fyldt med hjemmearbejde og hjemmeskole. Det at have adgang til bil, have og sommerhus fik helt nye dimensioner og blev en stor ressource for nogen, mens andre i mindre boliger især i byerne havde meget sværere ved at finde rum til alle i familien og leve op til myndighedernes afstandsregler”, siger Ida Wentzel Winther.

Traditionelle kernefamilier med eget hus og have, store stuer, flere badeværelser og plads til alle stod i én situation, når det handlede om at kunne efterleve myndighedernes krav om isolation af smittede familiemedlemmer. Familier i mindre lejligheder, hvor ikke alle i husstanden havde deres eget værelse, stod i en ganske anden situation. Og dertil kom alle de sammenbragte familier, hvor pladsen og måderne at håndtere restriktionerne på kunne være ret forskellige.

Betydning af sociale uligheder blev også mere tydelig, når forældre skulle hjemmeskole deres børn. Her stillede forældrenes arbejdssituation og deres uddannelsesniveau familierne i vidt forskellige positioner, når det handlede om børnenes udbytte, forklarer Ida Wentzel Winther og siger afsluttende:

”Ulighed og sårbarhed fik pludselig en ny betydning. Det kunne også være blandt familier, der normalt ikke opfattede sig selv om sårbare. Det handlede ikke nødvendigvis om psykisk sårbare familiemedlemmer. Det kunne også handle om, at nogen i ens familie kunne være fysisk udsatte, at det kunne være farligt for dem at blive smittet. Det betød, at hele familien skulle håndtere tingene anderledes. Oplevelsen af kontroltab blev meget konkret, ligesom det blev en almen erfaring, at kroppen er porøs og kan smitte af eller tage afsmitning af verden.

Yderligere information

Læs mere om projektet og forskerne bag ’ Familieliv i en coronatid’ på hjemmesiden’: https://projekter.au.dk/familieliv-i-en-coronatid