Industribageri trodser forbud og leverer brød og kager fra bageri med kakerlakker
Centerbageren i Taastrup har via engrosbageriet NPI Group solgt brød og kager til købmandsbutikker, brødudsalg og supermarkeder, som Fødevarestyrelsen kræver kaldt tilbage fra markedet.
Der var masser af kakerlakker og usædvanligt uhygiejniske forhold, da Fødevarerejseholdet tirsdag kom på uanmeldt besøg i engrosbageriet NPI Group, Naverland 17 i Glostrup. Forholdene førte til et øjeblikkeligt forbud mod videre produktion i virksomheden.
En opfølgende kontrol viser fredag, at bageriet har fortsat produktionen og leveret varer til et ukendt antal butikker, også efter at Fødevarerejseholdet nedlagde produktionsforbud.
- Virksomheden var forladt, da vi ankom fredag middag. Inde i virksomheden indikerede ovntemperaturer på 53-99 grader, at bageriet har været i gang i nat, mens frisk dej og flødeskum var gjort klar til den kommende nats produktion. Derfor gør vi nu kunderne opmærksom på, at virksomheden producerer ulovligt, siger chef for fødevarerejseholdet, Michael Rosenmark.
Fredag var hygiejneforholdene i virksomheden som tirsdag. Der var mel- og dejrester samt kakerlakker på gulve, vægge, bag borde og i revner.
NPI Group sælger varer gennem Centerbageren i Taastrup og har denne uge leveret til bl.a. Den Glade Bager, Taastrup, Menu Holbæk, Min Købmand Ejby i Glostrup og Min Købmand, Trædrejerporten 4 i Hvidovre.
Alle varer fra Centerbageren/NPI Group skal af hensyn til fødevaresikkerheden tilbagekaldes og kasseres.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon 22 84 48 34.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Danske børn er alt for søde: Nyt projekt skal hjælpe familier med at skære ned på slikket31.5.2023 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske børn får op til fire gange mere slik og søde sager, end Fødevarestyrelsen anbefaler. Et pilotprojekt i Hvidovre har hjulpet børnefamilier til at skære ned. Nu vil Fødevarestyrelsen med støtte fra Nordea-fonden udbrede projektet ’Er du for sød?’ til flere kommuner.
Hold kokken til ilden og bakterierne i skak, når I griller25.5.2023 09:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Høje temperaturer på grillen, høj hygiejne hos grillmesteren og enkle håndgreb under serveringen, kan holde bakterierne væk og sikre en god grillaften for dig og dine gæster.
Folkeskoleelever skal finde løsninger til fremtidens fødevareproduktion24.5.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt undervisningsmateriale fra Fødevarestyrelsen, Madkulturen og Gyldendal skal lære eleverne i folkeskolen om, hvordan vores mad påvirker sundhed og klima.
Sælger du æg eller kød fra egne høns? Så kan du få besøg af Fødevarestyrelsen16.5.2023 09:50:46 CEST | Pressemeddelelse
Mange glemmer at registrere sig, når de sælger overskydende æg fra hønsene i baghaven, slagtet fjerkræ eller rå mælk. Derfor ruller Fødevarestyrelsen i efteråret ud til landets små leverandører.
Populære læske- og energidrikke af mærket Prime bliver solgt ulovligt2.5.2023 08:58:29 CEST | Pressemeddelelse
En amerikansk læske- og energidrik-producent har skabt stor interesse for produkter, der bliver solgt ulovligt i Danmark. Fødevarestyrelsen kræver stop for salg af berigede varer uden godkendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum