Ingeniørforeningen, IDA

IDA’s sjællandske medlemmer får fine reallønsstigninger

Del
Ingeniørforeningen, IDA’s privatansatte medlemmer på Sjælland fik sidste år en gennemsnitlig reallønsstigning på 3,1 pct. På landsplan fik IDA’s medlemmer en lønfremgang på 3,2 pct.

Det er gode tider for højtuddannede med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund. Det forgangne år bød på en pæn reallønsfremgang for de østjyske ingeniører, scient.er og it-specialister på det private område. Deres løn steg i gennemsnit med 3,1 pct., mens inflationen i samme periode var 0 pct.

”Der er mangel på ingeniører og andre højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt overalt i landet og også på Sjælland. De seneste tal fra Akademikernes A-kasse viser, at ledigheden ligger på 2,0 pct., og alt tyder på, at der også vil være efterspørgsel på vores medlemmers kompetencer i en rum tid fremover. Vi uddanner ganske enkelt for få, og vi formår heller ikke at tiltrække og fastholde nok vidensarbejdere fra udlandet. Derfor fik vores medlemmer på det private område en pæn reallønsfremgang sidste år,” siger Nicolai Schiørring, formand for IDA Sjælland.

Intet tyder på, at efterspørgslen på naturvidenskabelige og teknologiske kompetencer vil blive mættet i den nærmeste fremtid. En prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at Danmark vil mangle 13.500 ingeniører og scient.er i 2025. Derfor vil flaskehalsene på arbejdsmarkedet for ingeniører, it-specialister og scient.er også påvirke lønudviklingen fremover, forudser Nicolai Schiørring.

”Løn handler om udbud og efterspørgsel, og disse flaskehalse på arbejdsmarkedet vil formentlig også smitte af på lønudviklingen de kommende år. For det enkelte IDA-medlem er det godt, at en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse åbner så mange karrieremæssige døre. Men for dansk erhvervsliv er manglen på vidensarbejdere en meget stor udfordring, som i sidste ende kan føre til at virksomhederne må søge derhen, hvor kompetencerne er,” siger Nicolai Schiørring.

I gennemsnit tjener et IDA-medlem med bopæl på Sjælland 58.807 kr. om måneden. Det er knap 4.500 mere end landsgennemsnittet på 54.347 kr. 

Regionalt lønniveau fordelt på kandidatalder 2016, privatansatte

Års anciennitet (kandidatår)

Sjællands region

Hele landet

Forskel

20 år (1996)

61.111

61.957

-846

10 år (2006)

55.494

53.821

1.673

0 år (2016)

37.990

36.981

1.009

Alle

58.807

54.347

4.460

Kilde: IDA Lønstatistik 2016 excl. topchefer
Note: Privat ansatte månedsløn er løn plus eget og arbejdsgivers pensionsbidrag og værdi af skattepligtige goder. Eksklusiv eventuel resultatløn og bonus. 

Kontakter

Nicolai Schiørring, formand for IDA Sjælland, tlf: 20 85 41 77

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye