AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I hvert fjerde sogn er indbyggerne blandet på tværs af sociale klasser

Del

28 procent af sognene har en befolkningssammensætning, der i et vist omfang spejler samfundslagene på landsplan, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I slutningen af 1980’erne lå de socialt blandede områder mere spredt end i dag, hvor de især er koncentreret omkring den københavnske vest-egn, i et bælte over Fyn og i Østjylland.

Socialt blandede sogne i 2019. Se interaktiv udgave af kortet og hent dataene via dette link: https://datawrapper.dwcdn.net/G9sfQ
Socialt blandede sogne i 2019. Se interaktiv udgave af kortet og hent dataene via dette link: https://datawrapper.dwcdn.net/G9sfQ

BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING

Odder Sogn er meget socialt blandet. Befolkningens sociale baggrund minder nemlig ret meget om befolkningssammensætningen på landsplan:

Lidt mere end hver femte borger er fra eliten, cirka hver tredje borger er fra enten middel- eller arbejderklassen, og cirka hver ottende borger er fra klassen uden for arbejdsmarkedet.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt de sociale klassers størrelser i de 2066 sogne med mindst 100 indbyggere. I analysen er sognene inddelt i ”meget socialt blandet”, ”godt blandet”, ”lidt blandet” og ”ikke blandet” baseret på, hvordan de enkelte klasser er repræsenteret i forhold til på landsplan.

593 af sognene er socialt blandet i et vist omfang, mens kun 50 sogne er meget socialt blandede – som for eksempel Odder Sogn.

”Vi har det med at bo i områder med andre, der ligner os selv ret meget. Det gælder også helt ned på lokalt niveau,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er almindeligt kendt, at overklassen især er koncentreret nord for København, mens arbejderklassen er rykket ud af de store byer. Nu viser vores analyse på mere lokalt plan, at det er relativt få områder i Danmark, der har en klassesammensætning, som spejler lagene i samfundet generelt,” siger Lars Andersen.

”Det er vigtigt for forståelsen af hinanden, at vi er opmærksomme på de klasseskel, der stadig er i vores samfund. Hvis sprækkerne mellem os vokser sig større, risikerer vi at miste den her fælles forståelse på tværs af socioøkonomiske kår. Solstrålen i analysen er, at der faktisk er lokalområder, hvor man kan mødes på tværs af sociale skel som indkomst, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Lad os inspirere af de blandede områder,” siger Lars Andersen.

Socialt blandede områder har flyttet sig over tre årtier

Siden 1987 er andelen af socialt blandede sogne faldet meget lidt – fra 31 procent i 1987 til 29 procent i 2019.

For tre årtier siden lå de socialt blandede områder mere spredt ud over landet. Udviklingen er kendetegnet ved, at de mest socialt blandede områder i lidt højere grad nu end tidligere er koncentreret omkring de større byer.

”Der er sket store stigninger i andelen af personer uden for arbejdsmarkedet i mange landområder som Lolland, Falster, Sydsjælland og Sydjylland. Samtidig er arbejderklassen skrumpet mange steder,” siger Lars Andersen.

Se sognekort over socialt blandede områder i 2019 her

Læs analyse her

Analysens hovedkonklusioner

  • En række områder af landet er kendetegnet ved at have en social sammensætning, hvor de sociale klasser er repræsenteret med omtrent samme andel som på landsplan.
  • 50 ud af 2066 sogne er meget socialt blandet, da befolkningen i sognet i meget høj grad afspejler de sociale klassers andele af befolkningen på landsplan. Derudover er 126 sogne godt blandede, og yderligere 417 er lidt blandede. I alt er 29 procent af sognene blandede i et vist omfang.
  • De socialt blandede områder er i højere grad koncentreret i nogle egne af landet end andre. Vest for Københavnf, i et bælte over Fyn og i Østjylland er der særligt mange socialt blandede områder.
  • Den geografiske placering af de socialt blandede områder har dog ændret sig over tid til i dag at ligge mindre spredt end tidligere. Det afspejler tendensen til stigende geografisk opdeling på tværs af sociale skel.
  • Et sogn kategoriseres som blandet, hvis andelen af hver klasse i sognet ikke afviger med mere end 50 procent fra landsgennemsnittet. Falder blot én af klasserne uden for dette interval, kategoriseres sognet ikke længere som blandet. I nogle sogne afviger ingen af klasserne med mere end 20 procent fra landsgennemsnittet. Dem kalder vi ”meget socialt blandet”, mens sogne uden afvigelser på mere end 33 procent kategoriseres som ”godt blandet”.

De 50 meget blandede sogne

  • Filips Sogn (København Kommune)
  • Mørkhøj Sogn (Gladsaxe Kommune)
  • Præstebro Sogn (Herlev Kommune)
  • Rødovre Sogn (Rødovre Kommune)
  • Islev Sogn (Rødovre Kommune)
  • Hendriksholm Sogn (Rødovre Kommune)
  • Risbjerg Sogn (Hvidovre Kommune)
  • Glostrup Sogn (Glostrup Kommune)
  • Roskilde Søndre Sogn (Roskilde Kommune)
  • Kimmerslev Sogn (Køge Kommune)
  • Sankt Nikolai Sogn (Holbæk Kommune)
  • Venslev Sogn (Slagelse Kommune)
  • Bromme Sogn (Sorø Kommune)
  • Gerlev Sogn (Slagelse Kommune)
  • Hillerød Sogn (Hillerød Kommune)
  • Sankt Olai Sogn (Helsingør Kommune)
  • Sankt Mariæ Sogn (Helsingør Kommune)
  • Karlebo Sogn (Fredensborg Kommune)
  • Bregninge Sogn (Ærø Kommune)
  • Vindinge Sogn (Nyborg Kommune)
  • Ubberud Sogn (Odense Kommune)
  • Fangel Sogn (Odense Kommune)
  • Middelfart Sogn (Middelfart Kommune)
  • Kauslunde Sogn (Middelfart Kommune)
  • Udby Sogn (Middelfart Kommune)
  • Husby Sogn (Middelfart Kommune)
  • Højby Sogn (Odense Kommune)
  • Kristkirkens Sogn (Kolding Kommune)
  • Vrads Sogn (Silkeborg Kommune)
  • Lundum Sogn (Horsens Kommune)
  • Vitten Sogn (Favrskov Kommune)
  • Sabro Sogn (Aarhus Kommune)
  • Odder Sogn (Odder Kommune)
  • Torrild Sogn (Odder Kommune)
  • Tranbjerg Sogn (Aarhus Kommune)
  • Skørring Sogn (Syddjurs Kommune)
  • Mejlby Sogn (Aarhus Kommune)
  • Svenstrup Sogn (Aalborg Kommune)
  • Dølby Sogn (Skive Kommune)
  • Gødvad Sogn (Silkeborg Kommune)
  • Langå Sogn (Randers Kommune)
  • Tjele Sogn (Viborg Kommune)
  • Herning Sogn (Herning Kommune)
  • Vor Frelsers Sogn (Esbjerg Kommune)
  • Gammel Haderslev Sogn (Haderslev Kommune)
  • Lindehøj Sogn (Herlev Kommune)
  • Islebjerg Sogn (Frederikssund Kommune)
  • Søndermark Sogn (Viborg Kommune)
  • Dyrup Sogn (Odense Kommune)
  • Lystrup Sogn (Aarhus Kommune)

Søg din kommune eller dit sogn frem i oversigtstabellen her 

Eksempler: Klassesammensætningen i tre sogne, der er gået fra at være meget socialt blandet i 1987 til ikke at være blandet i 2019

Toreby Sogn
(Guldborgsund Kommune)

1987

2019

Eliten

8,10 procent

10,80 procent

Middelklassen

26,90 procent

40,40 procent

Arbejderklassen

56,20 procent

34,90 procent

Klassen uden for arbejdsmarkedet

8,80 procent

13,90 procent

Hostrup Sogn
(Tønder Kommune)

1987

2019

Eliten

7,10 procent

11,40 procent

Middelklassen

31,00 procent

32,90 procent

Arbejderklassen

52,40 procent

41,40 procent

Klassen uden for arbejdsmarkedet

9,50 procent

14,30 procent

Skælskør Sogn
(Slagelse Kommune)

1987

2019

Eliten

7,20 procent

9,90 procent

Middelklassen

27,60 procent

29,10 procent

Arbejderklassen

54,80 procent

40,80 procent

Klassen uden for arbejdsmarkedet

10,40 procent

20,20 procent

Kontakter

Billeder

Socialt blandede sogne i 2019. Se interaktiv udgave af kortet og hent dataene via dette link: https://datawrapper.dwcdn.net/G9sfQ
Socialt blandede sogne i 2019. Se interaktiv udgave af kortet og hent dataene via dette link: https://datawrapper.dwcdn.net/G9sfQ
Download
Socialt blandede sogne i 1987. Se interaktiv udgave af kortet og hent dataene via dette link: https://datawrapper.dwcdn.net/yJPF7
Socialt blandede sogne i 1987. Se interaktiv udgave af kortet og hent dataene via dette link: https://datawrapper.dwcdn.net/yJPF7
Download

Links

Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V

3355 7710https://www.ae.dk/

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum