Klimabevægelsen i Danmark

I dag går Folket på gaden for mere klimahandling

Del
For at vise opbakning til klimasagen, og gøre kommunalvalget grønt, afholdes der i dag klimamarch i 25 danske byer.
Climate Crew gør sig klar til at arrangere klimamarch i København. Foto: Klimabevægelsen i Danmark.
Climate Crew gør sig klar til at arrangere klimamarch i København. Foto: Klimabevægelsen i Danmark.

Kommunalvalgets højdepunkt løber af stabelen i dag, hvor tusindvis af borgere mødes for at kræve tilstrækkelig handling fra landets politikere. Mens verdens ledere er til COP26 i Glasgow, forsøger Klimabevægelsen at gøre kommunalvalget til Danmarkshistoriens næste store klimavalg. 

Klimabevægelsen mener at kommunalpolitikerne skal træde frem og lede den grønne omstilling, da det er blevet klart at Christiansborg stadig nøler. Sekretariatsleder Frederik Sandby forklarer:

"For 2 år siden fik vi presset politikerne til at indføre Klimaloven og 70 pct.-målet. Det er godt, men vi har siden da også set, at den Socialdemokratiske regering bruger alle tilgængelige smuthuller til at sno sig udenom reel klimahandling.

Derfor afholder vi Folkets Klimamarch i dag. For når Christiansborg nøler, så må vi rette vores krav om klimahandling til kommunerne, og de mange lokalpolitikere som skal styre Danmark lokalt de næste 4 år."

Folkets Klimamarch går på gaden for at kræve at politikerne gennemfører fire konkrete krav:

1. Vælger grønne løsninger ved at indregne en pris på 850 kroner pr. ton udledt CO2 i kommunens indkøb og investeringer.

2. Giver plads til mere vild natur, ved at beskytte de biologisk mest værdifulde arealer

3. Styrker demokratiet med grønne borgerting, som, støttet af eksperter, har reel indflydelse på kommunens klima- og naturpolitik

4. Sikrer nye grønne arbejdspladser og uddanner borgerne til de nye jobs, så ingen bliver tabt under omstillingen.

Folkets Klimamarch afholdes blandt andet i: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Hedensted, Helsingør, Hillerød, Holbæk, Kolding, København, Næstved, Odder, Odense, Randers, Roskilde, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skørping, Svendborg, Thisted, Viborg og Vejle.

Folkets Klimamarch er partipolitisk neutralt.

1.000 lokalpolitikere har sagt ja til bevægelsens krav

Hvis kommunerne skal bidrage til Parisaftalens målsætning om at begrænse stigningen i klodens gennemsnitstemperatur til 1,5 grader, så er det nu der skal handles. Til næste valg vil det være for sent.

For at vise hvilke byrådskandidater som vil handle for at bidrage til Parisaftalen, har Klimabevægelsen, i samarbejde med række andre organisationer, lanceret et online værktøj. Her kan borgere i alle kommuner bede om svar fra deres politikere på fire konkrete klima og natur spørgsmål. Siden kampagnen blev startet den 23. oktober, har mere end 1.000 politikere svaret ja til spørgsmålene.

Værktøjet kan tilgås på www.detsidstevalg.dk, og det er ambitionen at samtlige lokalpolitikere vil nå at blive kontaktet inden valgdagen.

Kontakter

Billeder

Climate Crew gør sig klar til at arrangere klimamarch i København. Foto: Klimabevægelsen i Danmark.
Climate Crew gør sig klar til at arrangere klimamarch i København. Foto: Klimabevægelsen i Danmark.
Download
Download
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye