Hvilke kandidater er grønne i din kommune? Tjek her, inden du sætter krydset
Klima og miljø står højt på vælgernes dagsorden til kommunalvalget, men hvordan kan man egentlig danne sig et overblik over, hvilke kandidater, der i virkeligheden er klar til at skride til grøn handling, hvis de bliver valgt ind?
På hjemmesiden detsidstevalg.dk har flere end hver femte kommunalvalgskandidat i Danmark indtil videre sagt ja til arbejde Klimakoalitionens fire klimakrav, og du har mulighed for at se, hvilke kandidater der har svaret ja til at arbejde for at begrænse det kommunale CO2-aftryk, give plads til mere vild natur, styrke lokaldemokratiet og sikre grønne arbejdspladser.
“Hvis du gerne vil sikre dig, at din stemme går til en grøn kandidat, vil jeg gerne anbefale, at du går ind på detsidstevalg.dk og ser, hvilke kandidater i din kommune, der har svaret ja til at arbejde for Klimakoalitionens fire grønne forslag, ” siger sekretariatsleder i Klimabevægelsen, Frederik Sandby, der glæder sig over, at så mange byrådskandidater bakker op om Klimakoalitionens klimakrav.
“Næsten 2.000 byrådskandidater har indtil videre svaret ja til at arbejde for Klimakoalitionens forslag, og det er helt fantastisk, for der eksisterer et enormt potentiale og handlerum i kommunerne for at træffe beslutninger, der kan gøre vores verden til et bedre, sundere og mere sikkert sted at leve. Kommunernes indkøb af varer og tjenesteydelser udleder nemlig hvert år seks millioner tons CO2, hvilket er cirka lige så meget som alle personbiler i Danmark.”
Hver femte kandidat bakker op om klimakrav
På hjemmesiden detsidsevalg.dk har danskerne siden begyndelsen af kommunalvalgkampen den 23. oktober haft mulighed for at spørge deres lokale kandidater, om de vil arbejde for reel handling på klima- og naturområdet, så vælgerne kan se, hvem der rent faktisk har tænkt sig at skride til handling og vise grønt, lokalt lederskab.
Når kandidaterne bliver spurgt, har de mulighed for at svare ja eller nej til at forpligte sig på at arbejde for fire tiltag i den kommende valgperiode, der fremmer den grønne dagsorden. Flere end 1.800 ud af landets næsten 9.000 kandidater, svarende til mere end 20 pct., har indtil videre svaret ja, og færre end tre procent af de adspurgte, som har svaret, har svaret nej. De fire konkrete forslag er:
- At kommunen vælger grønne løsninger ved at indregne en pris på minimum 850 kroner per ton udledt CO2 i kommunens indkøb, forsyning og byggeri.
- At kommunen giver plads til mere vild natur ved at beskytte de biologisk mest værdifulde arealer.
- At kommunen styrker demokratiet med grønne borgerting, som, støttet af eksperter, har reel indflydelse på kommunens klima- og naturpolitik.
- At kommunen sikrer nye grønne arbejdspladser og uddanner borgerne til de nye jobs.
_______________________________________________________________________
Om Klimakoalitionen
Klimakoalitionen er et partipolitisk neutralt samarbejde mellem Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Verdens Skove, Den Grønne Studenterbevægelse, Klima- og Omstillingsrådet, Greenpeace, DOF BirdLife, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Bedsteforældrenes Klimaaktion og We Do Democracy
Billeder
Information om Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C
+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/
Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.
Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab.
Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Folkets Klimamarch: Tusindvis på gaden for et grønt Europa2.6.2024 14:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu marcherer tusindvis af borgere i syv danske byer. Gennem folkelig opbakning vil Folkets Klimamarch give politikere mandat til en hurtig grøn omstilling
I dag går folk på gaden for et grønt valg på tværs af EU2.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskere i dag går på gaden til Folkets Klimamarch, sker det samtidig med folk over hele EU. Der er annonceret demonstrationer på tværs af 12 europæiske lande denne weekend.
Wakeup call fra europæiske bedsteforældre29.5.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive europæiske parlamenter og i flere større byer.
Åbent brev til regeringen: Nordsøaftalen bør revideres28.5.2024 17:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Fossilfri Fremtid og 16 andre NGO’er, samt knapt 100 forskere opfordrer i et åbent brev regeringen til at fremrykke stop for udvinding af olie i Nordsøen.
Folkets Klimamarch går på gaden den 2. juni for ambitiøs europæisk klimahandling21.5.2024 09:48:59 CEST | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch marcherer for at vise den folkelige opbakning til den grønne omstilling og en række konkrete tiltag, heriblandt målet om europæisk klimaneutralitet i 2040, 30 pct. beskyttet natur i EU og en storstillet indsats for et grønnere landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum