
Hver fjerde S-borgmester bakker op om klimakrav

Der er store grønne ambitioner blandt landets røde borgmestre, der blev valgt eller genvalgt tirsdag den 16. november.
Socialdemokratiet sikrede sig 39 borgmesterposter, og af dem har 9 givet vælgerne håndslag på at arbejde for fire konkrete forslag, der begrænser det kommunale CO2-aftryk, giver plads til mere vild natur, styrker lokaldemokratiet og sikrer grønne arbejdspladser.
Det svarer til næsten hver fjerde af de socialdemokratiske borgmestre.
På Klimakoalitionens hjemmeside detsidstevalg.dk har flere end 1.850 kommunalvalgskandidater i Danmark tilsluttet sig Klimakoalitionens fire klimakrav, og nu er 13 af dem så blevet valgt som borgmestre, hvoraf 9 repræsenterer Socialdemokratiet.
“Vi er ekstremt glade for hver eneste af de næsten 2.000 ja’er, vi har fået fra handlekraftige byrådskandidater i hele landet, men glæden er naturligvis særligt stor over gruppen på 9 borgmestre fra landets største parti, som har lovet både os og vælgerne, at de vil arbejde for Klimakoalitionens forslag. Som den øverste politiske leder i kommunen har man som borgmester en unik mulighed for at tage nogle store og nødvendige skridt i den rigtige retning, og vi vil med stor forventning holde øje med deres arbejde for et grønnere Danmark” siger Frederiks Sandby, der er sekretariatsleder i Klimabevægelsen, der er en af organisationerne i Klimakoalitionen.
De 9 ny- eller genvalgte S-borgmestre, der har tilsluttet sig de fire grønne forslag gennem hjemmesiden detsidstevalg.dk, er Michael Vindfeldt fra Frederiksberg, Mette Amdisen fra Ishøj, Kasper Damgaard fra Glostrup, Tina Tving Stauning fra Frederikssund, Christina Krzyrosiak Hansen fra Holbæk, Michael Smed fra Vordingborg, Johannes Lundsfryd fra Middelfart, Michael Stegger Jensen fra Syddjurs og Henning Urban Dam fra Stevns.
_______________________________________________________________________
Klimakoalitionens fire konkrete forslag, som de 9 borgmestre har tisluttet sig, er:
- At kommunen vælger grønne løsninger ved at indregne en pris på minimum 850 kroner per ton udledt CO2 i kommunens indkøb, forsyning og byggeri.
- At kommunen giver plads til mere vild natur ved at beskytte de biologisk mest værdifulde arealer.
- At kommunen styrker demokratiet med grønne borgerting, som, støttet af eksperter, har reel indflydelse på kommunens klima- og naturpolitik.
- At kommunen sikrer nye grønne arbejdspladser og uddanner borgerne til de nye jobs.
Læs mere om Klimakoalitionen eller de fire grønne forslag på detsidstevalg.dk.
_______________________________________________________________________
Om Klimakoalitionen
Klimakoalitionen er et partipolitisk neutralt samarbejde mellem Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Verdens Skove, Den Grønne Studenterbevægelse, Klima- og Omstillingsrådet, Greenpeace, DOF BirdLife, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Bedsteforældrenes Klimaaktion og We Do Democracy
Kontakter
Frederik Roland SandbySekretariatslederKlimabevægelsen i Danmark
Tlf:+45 2295 4047sandby@klimabev.dkBilleder

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C
+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/
Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.
Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab.
Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Klimaaktivister demonstrerer mod nye oliefelter foran britisk plastikgigant10.4.2025 11:24:41 CEST | Pressemeddelelse
Klimagruppen Fossilfri Fremtid afholder torsdag den 10. april en demonstration ved INEOS’ danske hovedkvarter for at protestere mod selskabets planer om at åbne Hejre-feltet.
Folkets Klimamarch: Tusindvis på gaden for et grønt Europa2.6.2024 14:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu marcherer tusindvis af borgere i syv danske byer. Gennem folkelig opbakning vil Folkets Klimamarch give politikere mandat til en hurtig grøn omstilling
I dag går folk på gaden for et grønt valg på tværs af EU2.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskere i dag går på gaden til Folkets Klimamarch, sker det samtidig med folk over hele EU. Der er annonceret demonstrationer på tværs af 12 europæiske lande denne weekend.
Wakeup call fra europæiske bedsteforældre29.5.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive europæiske parlamenter og i flere større byer.
Åbent brev til regeringen: Nordsøaftalen bør revideres28.5.2024 17:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Fossilfri Fremtid og 16 andre NGO’er, samt knapt 100 forskere opfordrer i et åbent brev regeringen til at fremrykke stop for udvinding af olie i Nordsøen.