Hver femte voksen har kroniske smerter – hvad kan lægen gøre?
Det tværfaglige team i Gigtforeningens rådgivning taler hver dag med gigtpatienter, som har brug for hjælp til at tackle deres smerter. Sygdomme i led, ryg og muskler er nemlig den mest almindelige årsag til kroniske smerter.
”En af de ting, som går igen, er, at de her mennesker føler sig overladt til selv at finde ud af livet med smerter. Og at de helst ikke vil belaste familien eller sundhedsvæsenet med problemet. Det kan godt føles meget ensomt,” fortæller Nanna Bacci Hartz, som er sygeplejerske i Gigtforeningens rådgivning.
De fleste af patienterne tager forskellige lægemidler for deres smerter og er løbende i dialog med deres praktiserende læge eller konsultationssygeplejerske om den medicinske behandling. Men mange oplever, at der ikke er tid til at tale om andet end helt specifikke emner. De giver udtryk for, at de har brug for mere tid til at komme rundt om alt det, der følger med, når man lever med kroniske smerter. Og de savner viden om, hvad f.eks. træning, mentale værktøjer, vægttab og behandling på en smerteklinik kan gøre for dem.
”Kroniske smerter er komplekse, og der findes ikke en formel, der virker for alle. Så det tager tid og kræver ofte flere samtaler at hjælpe den enkelte patient videre. Ikke til et liv uden smerter, men til en hverdag, hvor de fylder mindre,” slutter Nanna Bacci Hartz.
Her er eksperternes gode råd til læger, der møder kroniske smertepatienter i deres konsultation:
- Giv dig tid til en dialog med patienten om smerter. Tag afsæt i patientens aktuelle viden om smerter og behandlingsmuligheder, både medicinske om ikke-medicinske.
- Spørg ind til, om patienten har brug for støtte og information om træning, vægttab, mentale værktøjer m.m., og henvis meget gerne til de kommunale tilbud, der er gratis.
- Vær opmærksom på patientens mentale sundhed. Mange smertepatienter har tegn på angst og depression, og en del har også selvmordstanker.
- Overvej, om en henvisning til en smerteklinik eller et rehabiliteringsophold kunne være relevant.
Få viden om smerter
På Gigtforeningens hjemmeside får du viden om kroniske smerter og konkrete råd om, hvad du selv kan gøre for at lindre dem. Læs mere her: www.gigtforeningen.dk/smerteraad
Information om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Pårørende til gigtramte får nu hjælp til at håndtere magtesløshed2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
At være partner til en gigtramt risikerer at påvirke både parforholdet og livskvaliteten. Derfor styrker Gigtforeningen hjælpen til pårørende, så de kan få rådgivning og støtte fra professionelle og fra andre i samme situation.
Prisregn over Aarhus23.5.2025 13:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Unge lægetalenter i gigtforskning fra Aarhus Universitetshospital stod nærmest i kø for at modtage Gigtforeningens hæder.
Ung nordjysk læge modtager Gigtforeningens Forskertalentpris22.5.2025 15:24:40 CEST | Pressemeddelelse
37-årige læge og ph.d. Line Uhrenholt fra Aalborg Universitetshospital har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025 for sit arbejde for at mindske medicindoser.
Prisvindende overlæge valgt ind i Gigtforeningens Forskningsråd22.5.2025 14:47:16 CEST | Pressemeddelelse
Bente Glintborg, der er klinisk lektor ved Københavns Universitet og overlæge ved Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet bliver nyt medlem af Gigtforeningens Forskningsråd.
Gigtlæge vandt en million - nu skal pengene bruges til at bekæmpe kroniske smerter og træthed14.5.2025 08:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Du kan møde stjerneforskeren og gigtlægen Philip Rask på Slagelse Sygehus onsdag den 4. juni. Her fortæller han om sin banebrydende forskning i, hvordan mennesker med gigt kan få en bedre hverdag – med færre smerter og større overskud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum