Ung nordjysk læge modtager Gigtforeningens Forskertalentpris
37-årige læge og ph.d. Line Uhrenholt fra Aalborg Universitetshospital har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025 for sit arbejde for at mindske medicindoser.

Line Uhrenholt har stået i spidsen for et stort nationalt studie, der har undersøgt, om patienter trygt kan nedtrappe deres biologiske medicin uden at risikere opblussen af sygdommen. Og det kan de, viser Line Uhrenholts forskning.
Resultaterne viser, at op mod to ud af tre patienter kan klare sig med mindre biologisk medicin – med færre bivirkninger og lavere belastning af sundhedsvæsenet til følge.
På Gigtforeningens repræsentantskabsmøde den 22. maj blev hun hædret for sit markante bidrag til forskningen i inflammatoriske gigtsygdomme og for sin evne til at omsætte ny viden til bedre behandling for patienterne.
Line Uhrenholt har især markeret sig med forskning i, hvordan biologisk behandling af gigtsygdomme som leddegigt og lupus kan tilpasses den enkelte patient.
”Det er netop den slags forskning, der gør en konkret forskel i menneskers liv. Og derfor er den særligt vigtig,” sagde næstformand i Gigtforeningens Forskningsråd, professor Anders Odgaard ved prisoverrækkelsen.
”Line forener nysgerrighed, høj faglighed og stærke samarbejdsevner – og er samtidig en engageret underviser og vejleder for kommende forskere.”
Ud over hovedstudiet har Line Uhrenholt bidraget til forskning i langtidseffekter af medicinnedtrapning, blodbaserede biomarkører og samspillet mellem gigt og andre sygdomme som diabetes og COVID-19. Og hendes ph.d.-studerende fremhæver hende som en inspirerende mentor og vejleder – og et menneske med stort overskud.
Prisen overrækkes hvert år i maj til en forsker under 40 år, som har opnået internationale resultater og demonstrerer potentiale til en betydningsfuld forskerkarriere. Line Uhrenholt er et forbillede i feltet og et stærkt bud på én af dem, der kan være med til at skabe det næste gennembrud i behandlingen af gigt, lyder argumentationen fra Gigtforeningens Forskningsråd.
Med prisen følger 100.000 kr. til modtagerens videre forskning.
Line Uhrenholt bor og er født og opvokset i Hobro.
Kontakter
Anette ClaudiPressechef
Tlf:30 10 32 91aclaudi@gigtforeningen.dkLine Uhrenholdt
Tlf:21707727l.uhrenholt@m.dkBilleder


Om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
H.M. Dronning Margrethe besøger Dansk Gigthospital21.8.2025 13:44:28 CEST | Pressemeddelelse
Gigtforskning er i fokus, når H.M. Dronning Margrethe den 3. september besøger Dansk Gigthospital og overrækker Gigtforeningens æresmedalje.
Frirum i naturen for mænd med gigt18.8.2025 11:16:02 CEST | Pressemeddelelse
For mange mænd med gigt er smerter, træthed og begrænset bevægelighed en daglig udfordring. Men det skal ikke stå i vejen for et aktivt liv. Derfor inviterer Gigtforeningen og DGI mænd med gigt og andre skavanker til at komme og prøve kræfter med Naturtræning i uge 35. Og der er plads til alle - også bagtroppen.
Erfaren sundhedsleder bliver chef for Gigtforeningens behandlingssteder31.7.2025 14:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Rikke Strunz Pedersen bliver ny centerchef for Gigtforeningsforeningens Sano. Hun vil fra den 4. august stå i spidsen for Sanos tre behandlingscentre i Skælskør, Aarhus og Middelfart.
Pårørende til gigtramte får nu hjælp til at håndtere magtesløshed2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
At være partner til en gigtramt risikerer at påvirke både parforholdet og livskvaliteten. Derfor styrker Gigtforeningen hjælpen til pårørende, så de kan få rådgivning og støtte fra professionelle og fra andre i samme situation.
Prisregn over Aarhus23.5.2025 13:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Unge lægetalenter i gigtforskning fra Aarhus Universitetshospital stod nærmest i kø for at modtage Gigtforeningens hæder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum