VIVE

Hver 10. hjemvendte soldat har ondt i psyken

Del
Antallet af soldater fra internationale missioner, der efterfølgende har fået en psykiatrisk diagnose, er steget voldsomt. Der er nu mere end dobbelt så mange med en psykiatrisk diagnose, end der var i 2010.

Ni procent af tidligere udsendte soldater har en psykisk diagnose, og andelen med en PTSD-diagnose er på otte år mere end fordoblet fra 2,4 procent til 5 procent. Blandt de, der før udsendelsen ikke havde nogen psykiske problemer, var der 15 procent i 2010, der efterfølgende enten fik konstateret en psykiatrisk lidelse, havde købt medicin mod psykiske lidelser eller begge dele. Den andel var i 2018 vokset til 24 procent.

Det viser nye analyser fra forskningsprojektet Returning Soldiers, hvor VIVE har undersøgt, hvordan det efterfølgende er gået de 27.520 danske soldater, som har været udsendt mellem 1992 og 2012. Resultaterne fra forskningsprojektet fremlægges mandag den 10. oktober 2022 på Veterankonferencen 2022 i Moltkes Palæ. Forskningen og konferencen er finansieret af Soldaterlegatet med støtte fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond.

De fleste soldater, der har fået en psykiatrisk diagnose de seneste ti år, har været på missioner i Irak og Afghanistan, men også Balkanveteraner fra 1990’erne har fået diagnoser mange år efter udsendelsen. Blandt de soldater, der har fået PTSD-diagnoser siden 2010, er der en stor andel af førstegangsudsendte til Irak eller Afghanistan.

“Det er en voldsom stigning i antallet af diagnoser. Fordoblingen kan delvist forklares med de hårde missioner i Irak og Afghanistan. Derudover har veteranpolitikken fra 2010 styrket støtten til de tidligere udsendte, så flere med psykiske mén bliver opsporet og får hjælp. Det har bidraget til at øge antallet af registrerede diagnoser,” siger seniorforsker i VIVE Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, som leder projektet.

Kamphandlinger påvirker også holdkammerater

Forskerne har også set på, hvordan kamphandlinger påvirker soldaterne. Her viser analysen, at jo flere kamphandlinger et hold soldater har været eksponeret for på en mission, jo flere på holdet har efterfølgende fået en psykiatrisk diagnose.

Diagnoserne rammer i lige høj grad de soldater, der har været direkte involveret i kamp, og deres holdkammerater, som ikke har været i kamp. Den vigtigste risikofaktor for at få en psykiatrisk diagnose efter hjemkomsten er således ikke direkte eksponering for kamphandlinger, men at man allerede inden udsendelsen havde en psykiatrisk diagnose.

På konferencen fremlægges også en række andre resultater fra forskningsprojektet, heriblandt at børn får lavere eksamenskarakterer i 9. klasse, hvis deres far har været eksponeret for kamphandlinger, og at hjemvendte veteraner med psykiske mén hurtigere søger hjælp end tidligere.

Se også VIVEs temaside om forskningsprojektet Returning Soldiers for flere og uddybende resultater.

Nøgleord

Kontakter

Morten Koburg ThomsenKommunikationskonsulentVIVE - det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Tlf:33 48 09 70mkth@vive.dk

Links

Information om VIVE

VIVE
VIVE
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

+45 44 45 55 00https://vive.dk/

VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.

Følg pressemeddelelser fra VIVE

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIVE

Frafald på erhvervsuddannelser er forskelligt afhængig af uddannelse og elevgruppe19.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi har behov for et mere nuanceret blik på frafald blandt eleverne på erhvervsuddannelserne, hvis vi skal komme frafaldet til livs. For omfanget af elevers frafald er forskelligt for de enkelte uddannelser, uddannelsessteder og elevgrupper. Desuden kan frafald have vidt forskellige årsager, hvilket kalder på forskellige typer af tiltag til fastholdelse fra skolernes side.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye