Jydsk Tagteknik A/S

Husejere går glip af stor besparelse!

Del
Hvert år går husejere glip af en stor årlig besparelse på varmeregningen på grund af manglende efterisolering af huset. Og der er mange penge at spare. Også selvom der skal lånes til efterisoleringen. Besparelsen er ofte så stor, at den dækker langt mere end det månedlige afdrag.

Halvdelen af de danske husejere har for lidt isolering – og de er slet ikke klar over, hvor meget det koster på varmeregningen. Det er ærgerligt, fortæller Heinz Birk, direktør i Jydsk Tagteknik.

Stort varmetab gennem taget

Ældre huse mister op mod 50% af varmen gennem taget, derfor er der mange penge at spare ved at efterisolere. Men varmen kan også strømme ud gennem uisolerede ydervægge.

”Der er selvfølgelig en omkostning forbundet med at efterisolere, men den efterfølgende varmebesparelse er ofte så stor, at efterisoleringen er tjent hjem i løbet af få år. Vælger du at låne pengene, dækker besparelsen ofte det månedlige afdrag og mere til. Så du vil reelt set ikke mærke det i dit budget,” fortæller Heinz Birk, direktør i Jydsk Tagteknik.

Derfor er varmetabet så stort

Når varmen forsvinder ud gennem ydervæggene eller gennem taget, skyldes det ofte manglende isolering, eller at isoleringen er faldet sammen over tid. Men der er også varmetab gennem uisolerede gulve og fundamenter, vinduer, døre og ved udluftning.

Hvornår kan det betale sig at efterisolere

”En tommelfingerregel siger, at hvis din isolering er mere end 15 år gammel, så kan det betale sig at efterisolere. Huse bygget før 1980 er ofte utætte og dårligt isoleret. Huse bygget efter 1980 og frem til 1998 er lidt bedre isolerede, da der efter energikrisen blev stillet krav til isoleringen. Men der er stadig penge at spare ved at tætne og efterisolere, da den oprindelige isolering falder sammen med årene og mister isoleringsevnen,” fortæller Heinz Birk.

Efterisolering er ikke en engangsforestilling

Det betyder også, at du som husejer er nødt til at tjekke din isolering med jævne mellemrum. Du kan altså ikke én gang for alle isolere dit hus og så aldrig tænke på det igen. I hulmuren har isoleringen en tendens til at falde sammen, og derfor bliver isoleringen i den øverste del af væggen dårlig. Isoleringen på loftet mister også sin isoleringsevne over tid. Der er også altid en risiko for, at skadedyr laver huller i din loftisolering, og at fygesne og slagregn finder vej til isoleringen og beskadiger den.

Få tilskud og udnyt dit fradrag

Når du efterisolerer huset, kan du ofte få energitilskud til dine energiforbedringer og benytte håndværkerfradraget til arbejdslønnen. Det gør efterisoleringen endnu billigere. Men der er også mange andre fordele ved at efterisolere.

Øget komfort og bedre indeklima

Når du efterisolerer, får du øget komfort og et bedre indeklima. Det skyldes, at dit hus bliver tættere, og at du får nemmere ved at holde en stabil temperatur i hele huset. Samtidig slipper du for kulde og træk og mindsker risikoen for svamp i huset.

Efterisolering øger husets værdi

Er dit hus bygget før 1980, vil det i 80% af tilfældene få et bedre energimærke, når du efterisolerer. Og det kan være en god forretning, da et bedre energimærke kan øge din boligs friværdi. Skal du sælge, kan en forbedring af energimærket gøre dit hus mere attraktiv for potentielle købere og øge salgsværdien. Ifølge Villatips.dk kan dit hus stige op til 21% i værdi ved at forbedre energimærket med et enkelt trin.

"Der kan faktisk ligge mange penge på loftet eller i hulmuren, som husejerne går glip af. Og det kræver en meget lille indsats at få lavet regnestykket af en fagmand," slutter Heinz Birk, direktør i Jydsk Tagteknik.

Kilde: Sparenergi.dk, Villatips.dk, Bolius.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jydsk Tagteknik A/S

Heinz Birk - direktør 

Tlf: 70 15 33 44

E-mail: hb@jydsktagteknik.dk 
Website: www.jydsktagteknik.dk

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Jydsk Tagteknik A/S

Jydsk Tagteknik A/S
Samsøvej 34
8382 Hinnerup

70153344http://www.jydsktagteknik.dk

Jydsk Tagteknik har over 50 års erfaring, som vi gerne deler ud af. Derfor udsender vi hveranden uge Ugens tip med gode tips og råd til dig som husejer.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye