Tjek loftet nu! Fygesne kan lave grimme skader
De seneste ugers vintervejr med sne og blæst har ført til fygesne på mange lofter, men det er langt fra alle husejere, der har opdaget det endnu. Ofte er det først, når temperaturen kravler op over frysepunktet, og fygesneen begynder at tø, at husejerne får sig en grim overraskelse – eller flere år senere når skimmelsvampen viser sit grimme ansigt.
Her er tegnene på, at du har haft sne på loftet
Det er ikke nok at gå op på loftet og kigge efter sne. Måske er sneen allerede smeltet, og så er det endnu mere vigtigt at kigge efter, om din isolering er våd eller faldet sammen, og om der er revner og sprækker, der skal tætnes. Hvis den optøede sne trænger igennem isoleringen og lægger sig som en vandpyt ovenpå dampspærren eller trænger gennem loftet og ned i stuen, kan det nemlig hurtigt blive en dyr affære.
Gør dette, hvis du opdager sne på loftet
Ligger der sne på loftet, fejes den op med kost og fejeblad og lægges i en spand el.lign., så du undgår, at den smelter, når det tør. Er du så uheldig først at opdage fygesneen, når den trænger gennem loftet, er det vigtigt, at du med det samme får fjernet overskydende sne på loftet og tørret op.
Sådan fjerner du smeltevandet
Ifølge Tim Albér, energirådgiver hos Jydsk Tagteknik A/S er det en god idé at lægge aviser på det ramte område, som kan opsuge det værste vand. Herefter bør du løfte den fugtige isolering, så loftbrædder, isolering mv. tørres grundigt igennem. Alt efter skadens omfang, bør du kontakte en fagmand, der kan vurdere, om der skal lægges ny isolering, så du ikke får problemer med fugt og skimmelsvamp eller ødelagt isolering. Isolering, der har været våd, kan miste isoleringsevnen, og det kan blive dyrt på varmeregningen næste vinter.
Begræns skaden
Har du fået fygesne på loftet, så sørg også for at få stoppet huller, revner og sprækker med avispapir, klude el.lign., så der ikke kommer yderligere fygesne ind på loftet. ”Vær opmærksom på, at der godt kan komme fygesne på loftet gennem udluftningshætter og ventilationskanaler, men dem må du aldrig stoppe eller lukke til, da loftet så ikke ventileres godt nok,” fortæller Tim Albér.
Undgå fygesne i fremtiden
Når vejret tillader det, bør du foretage en grundig undersøgelse af loftet og taget. ”Du kan f.eks. gå op på loftet, når det er lyst udenfor. Der, hvor lyset trænger ind, er de steder, hvor fygesne og slagregn også kan trænge ind, og hvor taget bør tætnes. Det kan være en god idé at få en fagmand til at tjekke taget og se, om der er fugtskader efter fygesneen eller andre skjulte skader”, slutter Tim Albér.
Tætningsbåndet langs rygningen kan være synderen
Fygesne kan give problemer i selv helt nye boliger. Tætningen langs rygningen, de såkaldte fugleklodser, holder nemlig kun i 5-7 år. De er lavet af et materiale, som tætner og giver mulighed for ventilation, men som smuldrer eller ødelægges af fugle. Og så er der fri passage for fygesne og slagregn.
Forsikringen dækker ofte ikke fygesne
Du skal være opmærksom på, at skader som følge af smeltet fygesne som udgangspunkt ikke er dækket af forsikringen, men hvis du er i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab og hør nærmere.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jydsk Tagteknik A/S
Heinz Birk - direktør
Tlf: 70 15 33 44
E-mail: hb@jydsktagteknik.dk
Website: www.jydsktagteknik.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Jydsk Tagteknik A/S
Jydsk Tagteknik har over 50 års erfaring, som vi gerne deler ud af. Derfor udsender vi hver uge Ugens tip med gode tips og råd til dig som husejer.
Følg pressemeddelelser fra Jydsk Tagteknik A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jydsk Tagteknik A/S
Husejere går glip af stor besparelse!20.11.2019 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år går husejere glip af en stor årlig besparelse på varmeregningen på grund af manglende efterisolering af huset. Og der er mange penge at spare. Også selvom der skal lånes til efterisoleringen. Besparelsen er ofte så stor, at den dækker langt mere end det månedlige afdrag.
Over 100.000 asbestholdige eternittage bør snart udskiftes4.9.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af eternittagene, der blev lagt på bl.a. parcelhusene i 1960erne og 1970erne har overskredet deres holdbarhedsdato. Mange af tagene er så nedslidte, at de ikke kan repareres, men bør udskiftes inden for kort tid.
Det er en god idé at få algebehandlet taget - men vælg altid en miljørigtig behandling7.5.2018 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er højsæson for algebehandling af tage. Men skal du selv kaste dig over opgaven eller få en professionel til det? Uanset, hvilken løsning du vælger, skal du være opmærksom på én ting: Algebekæmpelsesmidlet skal være godkendt af Miljøstyrelsen og egnet til formålet.