Det er en god idé at få algebehandlet taget - men vælg altid en miljørigtig behandling
Er du husejer og træt af alger og mos på taget, kan det være en god idé at fjerne de grønne belægninger i sommerhalvåret. Der er nemlig flere fordele ved at få algebehandlet taget.
Pænt og sundt tag
For det første ser det ikke kønt ud med alger og mos på taget. Det kan let få taget og dermed huset til at se slidt og trist ud. Mange vælger derfor at algebehandle taget af kosmetiske hensyn, så det fremstår pænere og sundere.
Forlænger tagets levetid
Men en algebehandling kan også forlænge tagets levetid. Alger og mos gør taget sårbart, da rødderne gror ned i tagets små revner og suger nedbør til sig. Når frosten så sætter ind til vinter, udvider vandet sig. Det kan give frostsprængninger i taget, som kan føre til fugt og vandskader på loftet.
Alger spreder sig
Ligesom svampe så spreder alger sig ved sporer i luften og sætter sig fast på overflader, hvorfra algebelægningen vokser. Har du alger på taget, kan de altså sprede sig til fliser, træværk mv. i haven. Og hverken kulde eller tørke kan udrydde dem, da alger kan gå i dvale og brede sig, når der igen er fugt og varme. Der er derfor flere gode grunde til at algebehandle taget.
Gør-det-selv eller fagmand?
Du kan godt selv algebehandle taget, men der er en lang række forhold, du skal være opmærksom på. Udover at benytte et godkendt algebekæmpelsesmiddel skal du undersøge, om tagmaterialet kan tåle de kemikalier, som algebekæmpelsesmidlet indeholder. Har du et ældre eternittag, indeholder det typisk asbest. Det kan derfor være nødvendigt at kontakte Arbejdstilsynet inden algebehandlingen, da behandlingen kan frigive asbestfibre til skade for dig selv og dine omgivelser. Vær også opmærksom på aldrig at bruge en højtryksrenser. Den kan ødelægge tagoverfladen. Du skal med andre ord være meget påpasselig med at følge brugsanvisningen og overholde alle sikkerhedsforskrifter, hvis du selv algebehandler dit tag.
Få en professionel algebehandling
Vælger du derimod at få en professionel til at algebehandle dit tag, slipper du for at tage stilling til en lang række forhold om, hvordan du skal algebehandle, sikkerhedsforskrifter mv. Det kan derfor være godt givet ud at vælge en professionel til opgaven i stedet for selv at kaste dig ud i det.
Brug kun godkendte algebekæmpelsesmidler
Uanset, hvilken løsning du vælger, skal du være opmærksom på kun at anvende algemidler, som er godkendt af Miljøstyrelsen, og som er beregnet til algebekæmpelse. Begge dele fremgår af etiketten. Godkendelsen er både din og de professionelle algebehandleres garanti for, at algemidlet er effektivt og sikkert at bruge. Anvender du eller en professionel algebehandler ikke-godkendte algemidler, løber du en risiko i forhold til, hvilke skader du selv, din familie, din have og miljøet udsættes for.
Vælg en miljørigtig algebehandling
Får du en professionel til at algebehandle taget, så vælg altid en miljørigtig algebehandling. Spørg, hvilket algemiddel der anvendes, og om algebehandleren afbryder afløbet til kloak mv. Overskudsvæsken skal nemlig opsamles fra tagrenden, så den ikke ledes ud i kloakken, haven eller regnvandsopsamlingen. På den måde sikrer du, at der ikke forårsages skade på miljø og drikkevand.
Kun få godkendte midler på markedet
Vær opmærksom på, at der kun er enkelte algebekæmpelsesmidler på markedet, der er godkendt af Miljøstyrelsen. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du i bekæmpelsesmiddeldatabasen se listen med godkendte algemidler.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jydsk Tagteknik A/S
Heinz Birk - direktør
Tlf: 70 15 33 44
E-mail: hb@jydsktagteknik.dk
Website: www.jydsktagteknik.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Jydsk Tagteknik A/S
Jydsk Tagteknik har over 50 års erfaring, som vi gerne deler ud af. Derfor udsender vi hver uge Ugens tip med gode tips og råd til dig som husejer.
Følg pressemeddelelser fra Jydsk Tagteknik A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jydsk Tagteknik A/S
Husejere går glip af stor besparelse!20.11.2019 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år går husejere glip af en stor årlig besparelse på varmeregningen på grund af manglende efterisolering af huset. Og der er mange penge at spare. Også selvom der skal lånes til efterisoleringen. Besparelsen er ofte så stor, at den dækker langt mere end det månedlige afdrag.
Over 100.000 asbestholdige eternittage bør snart udskiftes4.9.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af eternittagene, der blev lagt på bl.a. parcelhusene i 1960erne og 1970erne har overskredet deres holdbarhedsdato. Mange af tagene er så nedslidte, at de ikke kan repareres, men bør udskiftes inden for kort tid.
Tjek loftet nu! Fygesne kan lave grimme skader14.3.2018 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fygesne kan komme ind gennem små revner og sprækker. Det er derfor en god idé at tjekke loftet, når det har sneet og blæst udenfor. Smeltet sne kan forårsage skimmelsvamp og dyre vandskader.