Telia Danmark

Hurtig 5G fra Telia klar i København

Del
Store dele af hovedstaden er allerede nu dækket af Telias nye 5G-netværk, der bl.a anvender det op til 10 gange hurtigere 3500 Mhz-frekvensbånd. De resterende dele af København får også glæde af Telias omfattende opgradering af mobilnetværket – og inden året er omme kan langt de fleste af hovedstadens indbyggere og virksomheder nyde godt af den nye teknologi.

5G er femte generation af mobilteknologien, der er kendetegnet ved at være lynhurtigt og meget stabilt. Med 5G kan du downloade store filer på sekunder i stedet for minutter, og du kan streame film eller holde videomøder i 4K uden hakken og afbrydelser. Også selvom du sidder i en propfyldt bus eller et tog på vej til skole eller arbejde.

Telia er i gang med at opgradere mobilnetværket. Det eksisterende 4G-netværk får tilføjet yderligere kapacitet og hastighed, og samtidig bliver 5G rullet ud i hele landet. I Danmarks store byer og i udvalgte områder – bl.a. København - tager Telia 3.500 Mhz-frekvenserne i brug. Det giver den bedste 5G-oplevelse og hastigheder på op til 10 gange det, man normalt oplever på 4G-nettet.

For erhvervslivet er 5G en teknologisk revolution, der giver virksomheder mulighed for at benytte et mobilnetværk med mere kapacitet, højere hastigheder og markant kortere responstid end tidligere.

”5G teknologien giver nye muligheder for særligt erhvervslivet. Med 5G kan virksomheder f.eks. slippe for at trække internetkabler i domiciler og produktionshaller. De lynhurtige og stabile forbindelser kan også bruges til private netværk hos store virksomheder, og de giver nye muligheder på IoT-området, hvor robotter og andet udstyr kan styres trådløst og gøre det lettere at ændre og optimere produktionsopsætninger,” siger Daniel Askeroth, teknologidirektør for Telia.

Telias privatkunder i hovedstadsområdet kan også se frem til introduktionen af 5G:

”Hvad enten det handler om mobil, internet, eller streaming vil vores 5G-netværk sikre høj hastighed og kvalitet. Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder den nyeste teknologi, der sikrer hastighed og båndbredde ad libitum til hele familien,” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia.

Farvel og tak til 3G
Telias introduktion af 5G er en del af en omfattende modernisering, der skal fremtidssikre Telias mobilnetværk. I forbindelse med teknikernes besøg på de mange Telia-telemaster i hovedstadsområdet, vil de installere 5G-udstyr, øge kapaciteten markant på det eksisterende 4G-signal, samt fjerne det ældre 3G-udstyr, som har tjent danskerne i mere end 15 år.

Udfasningen af 3G-teknologien sker som led i en naturlig udvikling, hvor nye generationer af mobilteknologi afløser tidligere. De nye mobilteknologier er væsentligt mere energieffektive end tidligere teknologier, og kan således håndtere meget mere datatrafik med et tilsvarende lavere strømforbrug pr megabyte.

Læs mere om introduktionen af 5G samt udfasningen af 3G hos Telia.

Vedhæftet er et kort, der viser Telias nuværende og kommende 5G-dækning i hovedstadsområdet. Som det fremgår af kortet er størstedelen af de indre dele af København allerede dækket. De farvede områder angiver den kommende dækning frem imod nytår og i starten af det nye år.

Telias netværksdækning – både 2G, 3G, 4G og 5G - kan løbende følges på vores dækningskort.

FAKTA: Hvad er fordelene ved 5G?
Hastighed. Med 5G kan vi forvente lynhurtige datahastigheder. I teorien op til 100 gange hurtigere end 4G. For en almindelig forbruger vil selve hastigheden typisk være omkring 10x hurtigere.
Kapacitet. Antallet af aktive sim-kort, der sender og modtager data, accelererer i disse år. Blandt andet pga. IoT, hvor maskiner og andre enheder kommunikerer med hinanden via mobilnetværket. Med implementeringen af 5G vil netværket kunne møde dette voksende kapacitetskrav.
Responstid. Med 5G kan opnås responstider (’svartid’ mellem digitale enheder) på ned til 1 ms, hvilket er hurtigere end den menneskelige hjerne kan opfatte. Til sammenligning regner man på 4G med en responstid på ca. 50 ms. De ekstremt hurtige responstider er helt afgørende ift. ting som fx avanceret robotteknologi og førerløs trafik.
Sikkerhedsforøgelse og driftsstabilitet. Den høje kapacitet i netværket samt ikke mindst muligheden for at ’slice’ netværket betyder, at virksomheder kan få etableret selvstændige netværk, som er designet efter deres særlige behov for fx høj sikkerhed og stabilitet.
Energieffektivitet. 5G-netværket vil, når det er fuldt udbygget og taget i brug, levere datatrafik med et energiforbrug, der ligger omkring fem gange lavere end 4G per datamængde.


 

Kontakter

Billeder

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Dansk turisme vil udnytte mobildata til at optimere sommerens højsæson26.1.2024 12:14:20 CET | Pressemeddelelse

Et samarbejde mellem VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Vestkystens destinationsselskaber, teknologivirksomheden NTT DATA Business Solutions, Telia og flere andre dataleverandører giver værdifuld indsigt i turisters bevægelses- og forbrugsmønstre. Platformen VisitData vil revolutionere det danske turisterhvervs muligheder for planlægning og prioritering inden for handel, transport, overnatning, underholdning og restauranter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye