Huawei

Huaweis Rotating Chairman åbner international telekonference med opfordring til globalt samarbejde i industrien

Del
[Dubai, Forenede Arabiske Emirater, d. 13. oktober, 2021] Huaweis nyligt tiltrådte Rotating Chairman, Ken Hu, åbnede i dag den tolvte udgave af Huaweis teleindustrikonference Global Mobile Broadband Forum (MBBF), hvor han holdt hovedtale om fremtiden for 5G´s videre teknologiske udvikling.
Huaweis Rotating Chairman Ken Hu åbner MBBF 2021.
Huaweis Rotating Chairman Ken Hu åbner MBBF 2021.

”I løbet af kun fem år med kommerciel udrulning har 5G allerede vist sig at muliggøre anseelige opgradering i den mobile brugeroplevelse, og teknologien bruges allerede til at styrke forskellige industrier over hele verden. Fremgangen er sket meget hurtigere, end vi forventede, særligt i forhold til antallet af brugere, netværksdækning og antallet af 5G-terminaler i markedet, ” sagde Ken Hu i sin åbningstale af MBBF.

Ken Hu brugte sin keynote til at tale om, hvad der kommer til at kendetegne 5G-teknologiens næste teknologiske udviklingsstadier. Disse inkluderer bl.a. XR-services, B2B-services og teknologiske bidrag til lavere CO2-udledning.

5G-teknologien har nemlig allerede fået godt tag i verden, som Ken Hu også pointerede.

Der eksisterer således allerede 176 kommercielle 5G-netværk i hele verden, som servicerer mere end 500 millioner brugere. Forbrugere med forbindelse til 5G kan nyde downloadhastigheder, der er 10 gange hurtigere end 4G, hvilket har ledt til en hurtig udvikling i adopteringen af teknologier som Virtual Reality og 360-graders broadcasting.

Her pegede han bl.a. på, at teleindustrien skal forberede sig på en eksplosiv vækst i Extended Reality (XR), hvor downloadhastigheder bliver hurtigere end 4,6Gbit/s med en forsinkelse på mindre end 10 millisekunder.

I forretningssektoren er der allerede nu omkring 10000 projekter, der udforsker forskellige måder at bruge 5G-teknologi på (også kaldet 5GtoB).

Selvom udrulningen af 5G er gået stærkt, så bed Ken Hu alligevel mærke i, at vi kun er i begyndelsen af de langsigtede effekter, som udrulningen af 5G-teknologien vil få i telekommunikationsindustrien, men at pandemien omvendt også har accelereret behovet for hurtig digital transformation. Cloud-teknologi og kunstig intelligens er nu et must-have for alle organisationer, og der er kommet mere fokus på klimaet end nogensinde.

Huawei er i gang med at udvikle autonome netværk, der kan gøre alle aspekter af 5G-netværk intelligente: Fra planlægning til vedligehold og optimering. Dette får stor betydning, når virksomheder i endnu højere grad begynder at overgå til 5G-teknologi.

”Disse tendenser skaber mange muligheder for vores industri. Men de skaber også udfordringer, ” sagde han.

Her kan teleoperatørerne, udover at udbyde netværk også i fremtiden sætte skub på den digitale transformation ved at tilbyde andre services ved at agere som udbydere af cloud-services, tilbyde integration af systemer m.m.. Herigennem kan operatørerne øge kapaciteten for digital transformation - bl.a. gennem fortsat standardisering af 5G-implementering i forskellige industrier.

”Udover teknologi, så er disse nogle af de usynlige styrker, som umiddelbart ikke kommer til at skabe profit, men som på lang sigt vil øge konkurrence i 5GtoB-markedet, ” konkluderede Ken Hu.

Her er det svært ikke at tænke på nødvendigheden af at accelerere grønne teknologier, i samme takt som den digitale transformation. World Economic Forum forudser nemlig, at digitale teknologier i 2030 kan hjælpe med at reducere globale drivhusgasudledninger med mindst 15%.

”På én gang har vi en stor mulighed for at hjælpe alle industrier med at skære i CO2-udledninger og forbedre strømeffektivitet ved hjælp af digital teknologi. På den anden side er vi også nødt til at anerkende, at vores egen industri har et voksende CO2-aftryk, og at vi bliver nødt til at tage skridt i den rigtige retning for at lave forbedringer. Lige nu bruger Huawei nye materialer og algoritmer med henblik på at nedsætte strømforbruget i vores produkter. Vi renoverer vores faciliteter, og optimerer strømforbruget i vores datacentre for at opnå bedre effektivitet, ” sagde han og fortsatte:

”Vi har set så mange ændringer i de sidste to år – med pandemien, teknologien, forretningen og økonomien. Fremad, i takt med at verden begynder at vende tilbage til en normaltilstand, bliver vi nødt til at anerkende de nye muligheder, der ligger foran os, og vi bliver nødt til at være klar til at bruge dem. Vi bliver nødt til at holde vores teknologi parat, vores forretning parat, og vores kapaciteter parate, ” afsluttede han.

Nøgleord

Kontakter

Xukun JiHuawei Technologies (Denmark) ApS/Public Affairs and Communications Department

Kontakt venligst VP of Communications Xukun Ji pr. mail for pressehenvendelser og spørgsmål relateret til pressemeddelelser.

xukun.ji@huawei.com

Billeder

Huaweis Rotating Chairman Ken Hu åbner MBBF 2021.
Huaweis Rotating Chairman Ken Hu åbner MBBF 2021.
Download

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

Huawei er vært ved Global Mobile Broadband Forum 2021 sammen med forskellige andre partnere fra FSMA og SAMENA Telecommunications Council. På forummet samles operatører, industriledere og partnere fra telekommunikationsindustriens globale økosystem for at diskutere og maksimere 5G´s potentiale og skubbe mobilindustrien fremad.

Mere information kan findes på: https://www.huawei.com/en/events/mbbf2021

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye