Huawei

Huawei afholder konference om tech og lederskab for kvindelige europæiske studerende i Lisabon

Del
For første gang nogensinde har Huawei afholdt tech- og lederskabsseminaret ´Summer School for Female Leadership in the Digital Age´, der løb af stablen i sidste uge i Portugals hovedstad Lisabon. På programmet var et ugelangt seminar for kvindelige studerende fra hele EU, hvor der diskuteredes lederskab, tech, politik, samfundsforhold og EU, m.m.

Med kun en enkelt deltager fra hvert EU-land var der rift om deltagerpladserne til ”Summer School for Female Leadership in the Digital Age”. Over 1200 kvindelige studerende fra hele EU havde ansøgt om en plads i det eksklusive program, der bød på en uge med projekter, aktiv læring, gruppeaktiviteter, middage og kulturelle oplevelser, og som havde deltagelse af bl.a. EU-parlamentsmedlemmer, akademikere, erhvervsfolk, sociale entreprenører m.m.

”I dag lærer vi syvogtyve unge kvinder at forme morgendagens tech-verden, men i morgen vil vi have, at deres gode eksempel inspirerer mange andre. De vil blive ledere i Europas næste generation af forandringsmagere – en generation, hvis hovedopgave vil blive at sikre sig, at ingen bliver efterladt i den digitale tidsalder. Vi er stolte over at have udviklet et unikt koncept, der blander kvindeligt lederskab med indsigt i nye teknologier, og det er vores mål at blive ved med at støtte europæisk talent og inkluderende innovation, ” sagde programleder Berta Herrero, da hun bød de syvogtyve deltagende studerende velkommen i den portugisiske hovedstad.

”Igennem mine 26 år i telekommunikationsindustrien har jeg været bevidst om den skæve fordeling blandt kønnene, der findes i industrien. […] EU forsøger at adressere problemet, og er her en leder. Og det er her virksomheder som Huawei kan spille en afgørende rolle. Det er derfor min fornøjelse at tale til disse syvogtyve unge talentfulde kvinder. Jeg håber, at de ikke bare vil tage ugens oplevelser, men også en higen efter at nå deres fulde potentiale med herfra, så vi alle kan blive fremtidige rollemodeller”, sagde også bestyrelsesmedlem i Huawei Catherine Chen til de kvindelige studerende, der deltog i programmet.

”En leder er mere end en kompetent medarbejder. En leder er én, der virkelig inspirerer andre til at følge anderledes tilgange, og som bidrager til et mere balanceret samfund, ” sagde også den portugisiske minister for digital transformation André de Aragão, der talte i forbindelse med seminaret.

Programmet er en del af Huaweis initiativ ´Seeds for the Future´, der har som mål at fremme digital inklusion gennem undervisning ved bl.a. at fremme deltagelse af flere kvinder i tech-branchen.

Nøgleord

Kontakter

Xukun JiHuawei Technologies (Denmark) ApS/Public Affairs and Communications Department

Kontakt venligst VP of Communications Xukun Ji pr. mail for pressehenvendelser og spørgsmål relateret til pressemeddelelser.

xukun.ji@huawei.com

Billeder

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye