Huawei

Huawei 5G-udstyr får vigtig sikkerhedsgodkendelse af mobilselskabernes internationale brancheorganisation GSMA

Del
[25. august, København] Huaweis 5G-udstyr til trådløse 5G-forbindelser og kernenetværk har fået den vigtige cybersikkerhedsgodkendelse NESAS af mobilselskabernes internationale brancheorganisation GSMA. Godkendelsen kommer ifølge Huawei i Danmark på et vigtigt tidspunkt.

”Vi er meget glade for denne godkendelse. Den falder for os på et meget vigtigt tidspunkt, og viser klart og tydeligt, at der ikke er grund til at have betænkeligheder ved at bruge vores udstyr,” siger Huaweis danske kommunikationsdirektør Tommy Zwicky.

NESAS-godkendelsen, som dækker over cybersikkerhedsmæssige aspekter af teleudstyr, er udformet i fællesskab med de to ledende, globale telebrancheorganisationer 3GPP og GSMA. Desuden deltager en lang række globale operatører, leverandører, teleindustriens forretningspartnere og myndigheder i samarbejdet. Netop fordi så mange partnere er direkte involveret i NESAS-godkendelsen, er den vigtig for en hver leverandør af 5G-udstyr at opnå.

En adgangsbillet til det globale 5G-marked

”Man kan betragte godkendelsen som en slags ”adgangsbillet” for vores 5G-udstyr til resten af det globale telemarked. GSMA NESAS-godkendelsen garanterer nemlig, at vores 5G-udstyr lever op til internationalt anerkendte netværkssikkerhedskrav for 5G-udstyr,” tilføjer Tommy Zwicky.

Målsætningen med GSMA NESAS er, at man ved at tilslutte sig den frivillige, men meget strenge, sikkerhedskontrol, kan skabe et strømlinet marked for teleudstyr, hvor man lever op til de samme sikkerhedsvurderinger for teleudstyr overalt i verden.

Herved holdes omkostninger nede, og der skabes bedre transparens ift., hvordan sikkerheden er sat sammen i udstyret. NESAS-godkendelsen dækker mere end tyve kategorier, og definerer sikkerhedskrav og vurderingsgrundlaget for 5G-produkter.

”GSMA NESAS er den seneste tilgang til vurdering af netværkssikkerhed i mobilkommunikation. I den kommende 5G-æra skaber NESAS standardisering og effektive cybersikkerhedsvurderinger, som er medvirkende til at skabe fair vilkår i telekommunikationsbranchen. Cybersikkerhed har altid været topprioritet for Huawei, og vi kan kun anbefale, at hele teleindustrien samler sig om NESAS-standarden som fælles standard for telemarkedet,” afslutter Devin Duan, ansvarlig for E2E Cybersecurity Marketing, Huawei.

NESAS-sammenfatningen for omtalte Huawei udstyr kan findes her.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere spørgsmål kontakt venligst Tommy Zwicky, kommunikationsdirektør hos Huawei i Danmark, pr. mail: tommy.zwicky@huawei.com

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye