Høring kalder på flere analyser og en udviklingsplan for Erhvervsområdet Kirke Værløsevej
4.10.2021 14:02:39 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Såvel byrådet som Udvalget for byudvikling og bolig i Furesø Kommune har nu behandlet de ideer og forslag, der er indkommet i forbindelse med høringen om udvikling af erhvervsområdet Kirke Værløsevej.
Høringen løb fra den 29. marts til 25. juni 2021, og i perioden indkom der 36 høringssvar og 13 bemærkninger på CitizenLab. Derudover er der blevet afholdt borgermøde på Rådhuset den 16. juni 2021.
“Processen omkring erhvervsområdet har helt bevidst været holdt meget åben. Der er mange hensyn at tage højde for. Forholdene for naboerne, alle grundejerne, virksomhederne og Furesøs udvikling skal holdes for øje. Vi vil gerne sikre, at området forskønnes og udvikles optimalt, hvis anvendelsen ændres. Samtidig skal vi sikre erhvervsmuligheder i Furesø Kommune, så vi kan tilbyde lokale arbejdspladser, reducere behovet for pendling og spare tid og CO2” siger Egil F. Hulgaard (C), der er formand for Udvalget for byudvikling og bolig i Furesø Kommune.
”Derfor glæder jeg mig også over, at så mange borgere og interessenter har givet udtryk for deres forslag og ideer til, hvordan arealet kan udvikles og anvendes. Det giver os et godt udgangspunkt for det videre arbejde. I udvalget har vi besluttet at følge op på høringen med analyser af blandt andet mere konkrete forslag til, hvad området kan indeholde hvis den nuværende anvendelse justeres, trafikafvikling, overblik over forureninger med mere,” tilføjer han.
Borgernes og interessenternes høringssvar spænder over en lang række emner, fortæller udvalgets næstformand, Lene Bang (A).
”De emner, der har fået flest bemærkninger, er trafik, bynatur, boliger, erhverv, bygningernes udformning og størrelse og tankerne om en uddannelsesinstitution i området. Politisk har der på byrådsmødet også været drøftelser om, at et areal skal kunne bruges til offentlige formål. Uanset hvad vi ender med, er der et helt særligt emne, der tages op i mange høringssvar; de trafikale udfordringer på både Kirke Værløsevej, Ny Vestergårdsvej og Læssevej. Derfor igangsætter vi nu også en trafikanalyse som del af det videre arbejde,” understreger hun.
I høringssvarene beskriver flere borgere de eksisterende udfordringer, og andre er kommet med nye løsningsforslag til trafikregulering og infrastruktur.
For det videre arbejde med udviklingen af erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej igangsætter Udvalget for byudvikling og bolig derfor nu en række analyser, herunder trafikanalysen, som med input fra borgere og grundejere skal ligge til grund for udarbejdelse af en udviklingsplan for området.
Nøgleord
Kontakter
Egil Hulgaard (C)
Formand for Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for kultur, fritid og idræt
Lene Bang (A)
Næstformand i Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem i Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
