Varm op til Lun på Kultur med en sang
15.9.2026 10:21:54 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.

Sang mod ensomhed
Som indledning til Kulturugen, der sætter lys på ensomhed, holder Lasse Skovgaard fra Sangens Hus et foredrag i cafeen i Farum Kulturhus mandag den 21. september kl. 16:30. Han står bag opfindelsen af sundhedskor og vil fortælle, hvad det er, der gør os så godt, når vi synger. Sang er ikke kun sundt for kroppen og hjernen, det er også en fantastisk måde at bekæmpe og forebygge ensomhed på – når vi synger sammen. Foredraget indeholder sangøvelser for dem, der har lyst.
Sundhedskor vinder frem
Siden 2024 er der skudt en serie af sundhedskor op rundt om i landet, og i 2025 kom Furesø også med. Sundhedskoret Furesang har hver uge samlet 30-40 mennesker, der har fundet glæde ved sangen og fællesskabet. Derfor besluttede udvalget Kultur, Fritid og Idræt, med Mehmet Anik ved roret, at give støtte til at fortsætte Furesang i 2027-29.
Spis sammen i Farum Kulturhus
Efter foredrag og sangøvelser på cafescenen, kan man nyde et fælles måltid i Café Trappaud, hvor der er græsk mad på menuen. Mens du spiser, kan du nærlæse programmet for hele kulturugen og planlægge, hvad du vil opleve. Bestil din aftensmad på forhånd via programmet for kulturugen www.lunpåkultur.dk.
Kulturugen Lun på Kultur
Lun på Kultur er en kulturuge, der samler aktiviteter af både kulturinstitutioner og foreninger i Furesø under en paraply. Kulturugen finder sted hvert år i uge 39, og temaet i år er ensomhed. Du kan læse mere om Kulturugen på www.lunpåkultur.dk, hvor du også kan tilmelde dig de aktiviteter, der kræver dette.
Kontakter
Cecil Bojsen HaarderKulturkonsulent, Center for Kultur og Ejendomme
Tlf:7216 5030ceha@furesoe.dkKultur og FritidFuresø Kommune
Tlf:72165329lcj2@furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum