Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole
11.9.2026 12:57:12 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.

Der skal være mere musik, billedkunst, drama og litteratur i børn og unges hverdag. Derfor tilbyder Furesø Kulturskole nu for andet år i træk Kulturpakker til skoler og daginstitutioner. Kulturpakkerne er et supplement til undervisningen og giver børn og unge mulighed for at være kreative sammen med professionelle kunstnere i et kortvarigt forløb.
Elever fra Solvangskolen udstiller på rådhuset
Hele årgangen af 2. klasser fra Solvangskolen er blandt dem, som tog hul på det nye skoleår sammen med en kunstner. Hver klasse deltog i en todages workshop, hvor de sammen med billedkunstneren Christina Bruun Olsson gik på bogstavjagt med et kamera.
Resultatet er blevet til fotoudstillingen ”Klassens Alfabet”, som fredag 11. september havde fernisering på Furesø Rådhus. Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) holdt åbningstale, og over 80 elever og voksne var mødt op. ”Det har været perfekt at være med”, fortæller Aksel fra 2. klasse, og Louie supplerer ”Det var lidt svært at finde bogstaverne, men til sidst lykkedes det. Det er faktisk ret godt at se det her.” Natalia, som er lærer på årgangen, tilføjer: ” Det har været godt, at der kom en kunstner ind i undervisningen. Forløbet har gjort børnene opmærksomme på bogstaver på en ny måde, og vi har brugt det meget efterfølgende.”

Kulturpakkerne gør en forskel
”Klassens Alfabet” er blot ét ud af 30 forskellige tilbud, skoler og dagtilbud har kunnet booke i denne sæson. Og hele 156 skoleklasser og grupper fra daginstitutioner har fået glæde af tilbuddene.
”Vi har hele tiden arbejdet ud fra, at antallet af tilbud skulle stige, og i år har vi uddelt 156 bookninger mod 102 sidste år. Den store efterspørgsel både i år og sidste år har bekræftet os i, at behovet er der”, fortæller Jes Gram, som er udviklingsleder af børne- og ungekultur i Furesø.
Mehmet Anik (A), formand for Kultur, Fritid og Idræt, ser potentialet i Kulturpakkerne:
”Kulturpakkerne åbner nye veje for at udvikle børn og unges kreative sider, hvilket styrker både deres læring og dannelse. Fra andre af Kulturskolens projekter og fra forskning ved vi også, at kreative aktiviteter har indvirkning på børn og unges trivsel. Derfor ser jeg Kulturpakkerne og det tætte samarbejde mellem Kulturskolen, skoler og daginstitutioner som et vigtigt redskab til at styrke børn og unges faglighed, trivsel og oplevelse af at høre til i stærke fællesskaber”.
Udstillingen ”Klassens Alfabet” kan ses på Furesø Rådhus frem til 25. september. Kulturpakkerne fortsætter hele året. Der vil blive åbnet for næste skoleårs sæsonbooking til foråret 2027.
Furesø Kulturskole tilbyder undervisning og aktiviteter for børn og unge indenfor musik, billedkunst, drama og litteratur. Undervisningen foregår i fritiden, mens man i dagtimerne har aktiviteter for daginstitutioner og skoler. Kulturskolen er initiativtager til og koordinator for netværket og indsatsen Trivsel er en Kunst.
Læs mere på furesoekulturskole.dk

Kontakter
Mehmet Anik (A)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Jes GramUdviklingsleder, børne- og ungekulturCenter for Kultur og Ejendomme
Tlf:72164101jgra@furesoe.dkMarkus Jin (V)
Næstformand for Kultur, Fritid og Idræt
Medlem af Børn og Skole
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Kultur og Ejendomme, Center for By og Miljø.
Nicolai Bechfeldt (V)
Borgmester
Formand for Økonomi og Erhverv
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder




Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum