Ishøj Kommune

Hold efterårsferie med Ishøj Bibliotek

Del
I efterårsferien er der flere aktiviteter for børn og barnlige sjæle på programmet på og omkring Ishøj Bibliotek. Tag med til Herlufsholm Fantasy-bogmesse, kom til kreativt værksted eller prøv trafikbanen på bibliotekstorvet
Lørdag den 20. oktober kl. 11 er der kreativt værksted på Ishøj Bibliotek.
Lørdag den 20. oktober kl. 11 er der kreativt værksted på Ishøj Bibliotek.

Efterårsferien står for døren, og Ishøj Bibliotek står klar med flere bud på sjove aktiviteter for børn.

Bemandet trafikbane

I forbindelse med teaterforestillingen ’Fuld fart på Villads fra Valby’ i Ishøj Kultur Café, vil der den 12., 13. og 14. oktober opsættes en bemandet trafikbane på bibliotekstorvet foran Ishøj Bibliotek. Det er Børneulykkesfondens trafikklub Ny Trafikant, som står bag aktiviteten, og alle børn er velkomne til at komme forbi og prøve en tur på banen. Når banen er gennemført, får børnene deres helt eget Villads fra Valby-trafikkort. Banen vil være tilgængelig fredag fra kl. 17 og lørdag og søndag fra kl. 11-18.

Fantasy-bogmesse

Igen i år inviterer biblioteket på bustur til Fantasy-bogmessen på Herlufsholm Kostskole, som i år løber af stablen lørdag den 20. oktober. Bussen kører fra Ishøj Station kl. 8.45 og er tilbage igen på Ishøj Station ca. kl. 18.30. Fordi der er tale om et heldagsarrangement, er det en god idé at tage en madpakke med. Ellers kan der købes mad på fantasybogmessen.

Arrangementet er gratis og er for børn fra 10 år, men børn under 12 år skal have en forælder med. Der er et begrænset antal pladser, og forældre skal også have billet. Billetten inkluderer bustur, entré og quiz med præmier undervejs. Billetter bestilles på Ishøj Biblioteks hjemmeside. Busturen er et samarbejde mellem Ishøj Bibliotek, Greve Bibliotek og Gladsaxe Bibliotek.

Kreativt værksted

Lørdag den 20. oktober kl. 11 er der kreativt værksted på Ishøj Bibliotek, hvor der skal udsmykkes muleposer med hjemmetrykte skrotrobotter. Værkstedet er for børn fra fire år, men de mindste skal have en forælder med. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.

Kontakter

Anne Kathrine Steen Cauchi, børnebibliotekar, ankca@ishoj.dk

Billeder

Lørdag den 20. oktober kl. 11 er der kreativt værksted på Ishøj Bibliotek.
Lørdag den 20. oktober kl. 11 er der kreativt værksted på Ishøj Bibliotek.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye