HK: Sundhedsaftale kræver nye koordinerende hænder
Den netop indgåede sundhedsaftale er et nødvendigt skridt hen imod et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen, der også giver behov for flere sundhedsadministrative kompetencer, vurderer formanden for Danske Lægesekretærer, Nathali Schaap Degn.
- Hvis intentionerne i den nye sundhedsaftale skal have ben at gå på, kræver det, at man retter et skarpt fokus på de medarbejdere, der skal drive omstillingen. Det handler ikke mindst om, at vi får skruet op for optaget af de sundhedsadministrative koordinatorer (SAK’er), der kan sikre koordinering og sammenhæng i de nye samarbejdsflader.
Sådan siger formanden for Danske Lægesekretærer (DL) i HK Kommunal, Nathali Schaap Degn, om den nye sundhedsaftale. Den betyder blandt andet, at der oprettes op imod 25 nye nærhospitaler, og at der over otte år tilføres 6,8 milliarder kroner til sundhedsvæsnet.
Aftalen løser ifølge Nathali Schaap Degn langtfra alle udfordringer i sundhedsvæsenet, men Folketingets partier har sat en perspektivrig retning for et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, mener hun.
- Men med aftalen bliver der lagt et meget stort ansvar på det sundhedspersonale, der til syvende og sidst udgør fundamentet for, at aftalen kan udrulles med succes. I den sammenhæng spiller vores lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer en helt afgørende rolle i omstillingen. De kan på professionel vis varetage de administrative opgaver, der med sundhedsaftalen bliver stadig mere komplekse og koordinerende på tværs af sektorer og faggrupper, siger formanden.
Nathali Schaap Degn foreslår derfor, at man allerede fra sommer hæver optaget af nye studerende på den sundhedsadministrative uddannelse fra 300 til 400. Uddannelsen afløser den nuværende lægesekretæruddannelse.
- Opruster vi de sundhedsadministrative kompetencer, vil vi i højere grad kunne realisere et mere sammenhængende, et mere effektivt og et mere sikkert forløb for patienterne i det fremtidige sundhedsvæsen - så vi undgår, at patienterne falder ned mellem to stole, siger Nathali Schaap Degn og fortsætter:
- Vi skal i det hele taget sørge for, at det er de rette hænder, der løser opgaverne. Allerede i det nuværende sundhedsvæsen er der alt for mange administrative opgaver, der hænger på skuldrene af læger og sygeplejersker. Og som stjæler tid fra patienterne. Lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer kan frigøre kostbar patienttid hos det behandlende sygehuspersonale.
Ifølge Nathali Schaap Degn er det afgørende, at de kliniske fagligheder går hånd i hånd med de sundhedsadministrative.
- I HK Kommunal og Danske Lægesekretærer stiller vi os derfor til rådighed for den Robusthedskommission, der ledet af Søren Brostrøm skal granske de personalemæssige aspekter af fremtidens sundhedsvæsen.
Kontakter
Formand for Danske Lægesekretærer i HK Kommunal, Nathali Degn, tlf. 29886511
Information om HK Kommunal
Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
HK: Regionsaftale presser arbejdsmiljøet yderligere10.6.2022 12:21:00 CEST | Pressemeddelelse
En milliard kroner ekstra til hospitalerne dækker ikke behovet i et hospitalsvæsen i stadig udvikling, mener HK Kommunal, der forudser, at medarbejderne også i 2023 vil skulle løbe stadigt hurtigere.
HK: Pas på medarbejderne i kommunerne9.6.2022 08:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomi bliver presset, og der må prioriteres i velfærden. Pas på de medarbejdere, der risikerer at komme i klemme, lyder det fra HK Kommunal.
HK Kommunal: Digitalisering for mennesker - af mennesker5.5.2022 12:06:19 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens offentlige digitalisering bør involvere veluddannede medarbejdere med direkte borgerkontakt, hvis vi vil bevare borgernes tillid til velfærdssamfundet, mener HK Kommunal om regeringens nye digitaliseringsstrategi.
HK: Sundhedsreform med perspektiver15.3.2022 17:51:06 CET | Pressemeddelelse
Der er gode muligheder for at få skabt et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen med regeringens udspil til en sundhedsreform, lyder det fra formanden for Danske Lægesekretærer, Nathali Schaap Degn.
Pia Lund Jeppesen er ny næstformand for HK Kommunal2.3.2022 15:16:43 CET | Pressemeddelelse
55-årige Pia Lund Jeppesen fra Hovedstaden er valgt til ny næstformand for 46.000 HK’ere i kommuner og regioner.