Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre
Formanden for HK Kommunal, Lene Roed, kvitterer for, at lønstrukturkomiteen i dag har offentliggjort en grundig rapport om de offentligt ansattes løn.
- Det er godt, at vi nu har fået et fælles grundlag for at kigge på de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår. Vi ser frem til at drøfte rapporten i Forhandlingsfællesskabet og til at indgå i trepartsforhandlinger, når vi kommer dertil, siger Lene Roed.
- Midlerne til en trepart skal holdes uden for reguleringsordningen. Det vil være helt urimeligt, hvis nogle offentligt ansatte skal have mindre i løn, fordi andre grupper skal have et lønløft. Det bidrager ikke til mere ligeløn, og det er ikke den måde, vi skal løse udfordringerne på, siger Lene Roed.
Formanden for HK Kommunal konstaterer, at analysen helt overordnet dokumenterer, at ledelse, erfaring og uddannelse betaler sig.
- Rapporten viser også, at der er en tendens til, at kvindedominerede fag tjener mindre. Og vi kan også se, at flere af HK Kommunals faggrupper ikke helt får den løn, man kunne forvente henset til deres uddannelse, erfaring og deres lederfunktioner. Det er selvfølgelig noget, vi er opmærksomme på, siger Lene Roed.
- Alle HK Kommunals medlemmer er lige nu presset på reallønnen. HK’erne er bestemt ikke lønførende, og inflationen har gjort et kæmpe indhug i økonomien. Derfor vil HK Kommunal selvfølgelig arbejde for, at medlemmerne får genoprettet deres økonomi. For os har det altid været vigtigt at sikre reallønnen. Det er det i særklasse nu med den høje inflation, siger Lene Roed.
Kontakter
Lene LundgaardKommunikationschef
Tlf:23710907Lene RoedFormand for HK Kommunal
Tlf:24216431Billeder
Information om HK Kommunal
Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
HK: Besparelser på administration risikerer at ramme patienter26.5.2023 21:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om regionernes økonomi medvirker ikke til at løse de grundlæggende udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der spares massivt på administrationen i regionerne, og det vil ramme det sundhedsfaglige personale, patienterne og ventelisterne.
HK: Kommuneaftale betyder forringelser af den nære velfærd26.5.2023 06:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Massive forringelser af den borgernære velfærd. Det bliver konsekvenserne af en urimelig stramme kommuneaftale.
HK Kommunal: Milliardbesparelser skæmmer reformarbejdet14.12.2022 16:27:14 CET | Pressemeddelelse
Den nødvendige frisættelse af den offentlige sektor får det sværere, når man på forhånd opererer med nedskæringer på seks milliarder kroner på den borgernære velfærd herunder på beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
Nedskæringer på jobindsatsen vil ramme de svageste ledige9.10.2022 18:26:31 CEST | Pressemeddelelse
Milliardbesparelser på ’administration og bureaukrati’ kan ikke undgå at trække tæppet væk under hjælpen til de svageste ledige, lyder det fra HK Kommunal om Socialdemokratiets forslag om at skære tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats.
Besparelser på administrationen rammer borgerne26.9.2022 11:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Den kommunale administration er fundamentet for den borgernære velfærd. Derfor risikerer dramatiske besparelser på administrationen i kommunerne at hive tæppet væk under velfærds-Danmark, lyder det fra HK Kommunal.