HK: Pas på medarbejderne i kommunerne
Kommunernes økonomi bliver presset, og der må prioriteres i velfærden. Pas på de medarbejdere, der risikerer at komme i klemme, lyder det fra HK Kommunal.
Medarbejderne i kommunerne risikerer at komme i klemme mellem de økonomiske muligheder og borgernes berettigede forventninger til en god velfærd. Og det er uholdbart, mener HK Kommunal, efter at regeringen og kommunerne har landet en særdeles stram økonomiaftale for kommunerne i 2023.
- Det er utrolig belastende for medarbejderne at stå i et krydspres mellem på den ene side de stramme økonomiske muligheder og på den anden side borgere, der har forventninger til en velfærd af høj kvalitet, siger HK Kommunals formand Lene Roed.
Derfor skal der ifølge HK Kommunals formand ekstraordinært fokus på medarbejderne, arbejdspresset og arbejdsmiljøet.
- Og så må arbejdsgiverne og regeringen stå på mål for rammerne og den velfærd, der kan leveres til borgerne. Det er vigtigt, at man fra regeringens side i det mindste får afstemt borgernes forventninger til det kommende velfærdsniveau. Det duer simpelthen ikke, hvis borgerne har urealistiske forventninger til en velfærd, der reelt ikke er finansiering til, siger Lene Roed.
Kommunerne bliver som udgangspunkt kompenseret for det stigende antal ældre og børn med 1,3 milliarder kroner mere i 2023 til velfærd. Men der er ikke dækning for de stigende udgifter til udsatte børn og unge samt handicappede. På anlægsområdet er der væsentlig færre penge til byggeri og renovering.
- Alt i alt er der tale om en så stram aftale, at kommunerne vil være nødt til at prioritere hårdt. I forvejen er der mangel på arbejdskraft, og det er vigtigt at gøre alt for at sikre, at der ikke opstår en ond spiral, hvor de dygtige og dedikerede medarbejdere forsvinder fra kommunerne.
- Det her er virkelig smalhans. Det bliver hårdt. Både for borgerne og for medarbejderne. Jeg forventer, at det er en engangsforestilling, siger Lene Roed, der samtidig anerkender, at landet aktuelt står i en vanskelig økonomisk situation.
På de store velfærdsområder planlægger regeringen og kommunerne at gå i gang med at omlægge opgaveløsningerne for at få mere effektiv drift. Her foreslår HK Kommunals formand, at man inddrager bevidst opgaveglidning.
- Det vil være helt oplagt at få flere dygtige administrative medarbejdere i spil, så blandt andet pædagoger, lærere og sosu’er bliver aflastet for administrative opgaver, siger Lene Roed.
Formanden for HK Kommunal hilser med tilfredshed, at man vil arbejde mod færre proceskrav på beskæftigelsesområdet, og at man ønsker at sætte fire kommuner fri på området.
- Også her er det vigtigt at lytte til medarbejderne på beskæftigelsesområdet og lade dem bruge deres store faglighed og erfaring fra, hvad der virker og ikke virker, siger Lene Roed.
Kontakter
Formand for HK Kommunal, Lene Roed, tlf. 24216431
Information om HK Kommunal
Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
HK: Regionsaftale presser arbejdsmiljøet yderligere10.6.2022 12:21:00 CEST | Pressemeddelelse
En milliard kroner ekstra til hospitalerne dækker ikke behovet i et hospitalsvæsen i stadig udvikling, mener HK Kommunal, der forudser, at medarbejderne også i 2023 vil skulle løbe stadigt hurtigere.
HK: Sundhedsaftale kræver nye koordinerende hænder20.5.2022 12:01:49 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede sundhedsaftale er et nødvendigt skridt hen imod et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen, der også giver behov for flere sundhedsadministrative kompetencer, vurderer formanden for Danske Lægesekretærer, Nathali Schaap Degn.
HK Kommunal: Digitalisering for mennesker - af mennesker5.5.2022 12:06:19 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens offentlige digitalisering bør involvere veluddannede medarbejdere med direkte borgerkontakt, hvis vi vil bevare borgernes tillid til velfærdssamfundet, mener HK Kommunal om regeringens nye digitaliseringsstrategi.
HK: Sundhedsreform med perspektiver15.3.2022 17:51:06 CET | Pressemeddelelse
Der er gode muligheder for at få skabt et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen med regeringens udspil til en sundhedsreform, lyder det fra formanden for Danske Lægesekretærer, Nathali Schaap Degn.
Pia Lund Jeppesen er ny næstformand for HK Kommunal2.3.2022 15:16:43 CET | Pressemeddelelse
55-årige Pia Lund Jeppesen fra Hovedstaden er valgt til ny næstformand for 46.000 HK’ere i kommuner og regioner.