HK: Kommuneaftale betyder tab af velfærd
- Til trods for et løft på 1,4 milliarder kroner og en velkommen kompensation for de coronarelaterede ekstraudgifter undgår vi ikke, at den borgernære, kommunale velfærd kommer under pres til næste år. Sådan lyder det fra HK Kommunals formand, Lene Roed, om den netop indgåede aftale mellem finansministeren og KL om næste års kommuneøkonomi.
HK Kommunals formand anerkender, at den aftalte økonomiske ramme lige akkurat matcher behovet for, at der tilføres flere penge til det stigende antal børn og ældre. Men hun er skuffet over, at man ikke for alvor har taget fat på at genoprette en kommuneøkonomi, der ifølge Lene Roed har ligget underdrejet i en årrække.
- Der burde være et råderum i dansk økonomi, der kan sikre, at de offentlige servicetilbud kan følge den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Det er ikke sket. Samtidig har finansministeren ikke kunnet finde penge til de stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Det er også skuffende, siger Lene Roed.
Kommunerne vil ifølge HK Kommunals formand derfor i 2021 være tvunget til at foretage svære prioriteringer- også ud over de 400 millioner kroner, der i aftalen er betegnet som velfærdsprioriteringer.
- Det betyder erfaringsmæssigt, at nogle kommuner peger på besparelser på administrationen for at finansiere andre velfærdsområder. Men når man fyrer HK’ere, betyder det bare, at det administrative arbejde skubbes over på andre faggrupper. SOSU’en, pædagogen, læreren, sygeplejersken og lægen, der ikke er uddannet i administration, får dermed mindre tid til kerneopgaven. Alle taber ved den øvelse, siger Lene Roed.
Hk Kommunals formand opfordrer kommunerne til ikke at lade de såkaldte omprioriteringer ramme de i forvejen hårdt pressede kommunale medarbejdere.
- Så mit råd til kommunerne skal være at kigge på opgaverne. Og hvis de ikke forsvinder, er det en meget dårlig ide at spare på medarbejderne, siger Lene Roed.
Den økonomiske ramme, kommunerne har at gøre med næste år, giver ifølge HK Kommunals formand på ingen mulighed for at genoprette noget af den velfærd, der igennem en lang årrække er blevet udhulet med 30.000 færre kommunale hænder til følge.
Kontakter
Lene Roed, formand HK Kommunal, tlf. 24216431
Information om HK Kommunal
Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre13.6.2023 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af lønstrukturkomiteens rapport opfordrer HK Kommunal til, at midlerne til en trepart holdes uden for reguleringsordningen. Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre, siger HK Kommunals formand Lene Roed.
HK: Besparelser på administration risikerer at ramme patienter26.5.2023 21:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om regionernes økonomi medvirker ikke til at løse de grundlæggende udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der spares massivt på administrationen i regionerne, og det vil ramme det sundhedsfaglige personale, patienterne og ventelisterne.
HK: Kommuneaftale betyder forringelser af den nære velfærd26.5.2023 06:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Massive forringelser af den borgernære velfærd. Det bliver konsekvenserne af en urimelig stramme kommuneaftale.
HK Kommunal: Milliardbesparelser skæmmer reformarbejdet14.12.2022 16:27:14 CET | Pressemeddelelse
Den nødvendige frisættelse af den offentlige sektor får det sværere, når man på forhånd opererer med nedskæringer på seks milliarder kroner på den borgernære velfærd herunder på beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
Nedskæringer på jobindsatsen vil ramme de svageste ledige9.10.2022 18:26:31 CEST | Pressemeddelelse
Milliardbesparelser på ’administration og bureaukrati’ kan ikke undgå at trække tæppet væk under hjælpen til de svageste ledige, lyder det fra HK Kommunal om Socialdemokratiets forslag om at skære tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats.