HK Handel frygter massearbejdsløshed pga. nye restriktioner
Regeringens beslutning om at lukke store dele af detailhandlen ned kommer til at ramme danske arbejdspladser og dansk økonomi hårdt, frygter HK Handel. Samtidig opfordrer fagforeningen regeringen til at reflektere over, om den tidligere har indført de rigtige restriktioner.
Det kommer til at gå hårdt ud over antallet af arbejdspladser i detailhandlen, at regeringen har besluttet at lukke butikker og storcentre i en længere periode for at tøjle coronaepidemien. Det frygter Per Tønnesen, formand for HK Handel.
- Vi har forståelse for, at regeringen finder det nødvendigt at indføre nye restriktioner, for vi står i en vanskelig situation med stigende smittetal. Men vi er bekymret for, at de mange restriktioner vil betyde, at vi går en vinter og et forår i møde med mange flere arbejdsløse i detailhandlen. Ligesom vi må forvente, at flere virksomheder går konkurs. Derfor er det vigtigt, at regeringen følger op med tiltag tilpasset situationen, siger han.
Det er blandt andet udsigten til stigende nethandel hos udenlandske webshops, der bekymrer Per Tønnesen.
- Hver gang vi flytter 100 kroners omsætning fra en fysisk butik til en netbutik, bliver 25 kroner deraf brugt i udlandet. Det betyder, at vi mister arbejdspladser til udlandet, men samtidig går statskassen også glip af moms, hvis webshoppen hører hjemme i et EU-land, uddyber han.
Efterlyser refleksion
Formanden for HK Handel opfordrer samtidig regeringen til at reflektere grundigt over, om de hidtidige restriktioner har været de rigtige, og om de har været effektive.
- Detailhandlen er stærkt påvirket af de indgreb, der allerede er indført. Men vi savner en evaluering af, om de har været indført på de rigtige steder og på det rigtige tidspunkt. Jeg savner eksempelvis evidens for, at mundbind virker, særligt set i lyset af, at vi nu indfører nye restriktioner i en branche, der har nogle af de færrest påviste tilfælde af covid-19, siger Per Tønnesen og tilføjer:
- Vi har brug for at få påvist, at grundlaget for yderligere restriktioner i detailhandlen er tilstede.
Kontakter
Heidi Røndbjerg-ChristensenPressemedarbejder
Tlf:33304821Information om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Restriktioner er ikke en gratis omgang for centre og butikker3.12.2020 10:28:05 CET | Pressemeddelelse
Antallet af kunder er faldet markant i landets shoppingcentre, efter det blev et krav at bære mundbind under shoppeturen. Det viser aktuelle tal. For at bevare butikker, arbejdspladser og centre bør det derfor være et erklæret mål at afskaffe kravet om mundbind i butikkerne, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt, mener Danske Shoppingcentre, EjendomDanmark og HK Handel.
HK Handel: Forlængelse af aftale om arbejdsfordeling er unødvendig27.11.2020 13:01:23 CET | Pressemeddelelse
Regeringen blander sig igen i HK Handels overenskomster ved at forlænge aftalen om arbejdsfordeling. En aftale, der er ganske unødvendig, lyder det fra HK Handel.
Arbejdsgivere får carte blanche til at tvinge ansatte til coronatest12.11.2020 15:31:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen er parat til at tvinge medarbejdere til at lade sig teste for covid-19, hvis arbejdsgiveren ønsker det. HK Handel efterlyser veldefinerede rammer for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve ansatte testet.
HK Handel: Hvor er dokumentationen for effekten af mundbind?23.10.2020 18:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Vi mangler dokumentation for, at det forhindrer smitte med covid-19 at lade landets butiksansatte arbejde iført mundbind, lyder det fra HK Handel.
Grelle eksempler på sexisme og sexchikane i handelsbranchen2.10.2020 09:12:17 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt HK Handels arbejdsmiljørepræsentanter viser, at hver tredje af de adspurgte selv har oplevet uønsket seksuel adfærd eller har oplevet en kollega være udsat for det inden for det seneste år.
Fremtidens handelsansatte skal være bæredygtige rådgivere18.9.2020 13:21:44 CEST | Pressemeddelelse
Evnen til at gribe digitale muligheder og arbejde med bæredygtighed er centralt for fremtidens handelsansatte. Derfor har HK Handel i dag været med til at sætte fokus på netop dette ved en prisuddeling for handelsuddannede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum