HK: Fem alternativer til en hovedløs milliard-besparelse på jobcentre

- For os er det helt afgørende, at man i det mindste udmønter den meget beklagelige milliard-besparelse på beskæftigelsesindsatsen sådan, at vi undgår markante forringelser for borgerne og for virksomhederne.

Sådan siger næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing, som en reaktion på, at et flertal på Christiansborg sidste år i en sen nattetime vedtog at finansiere aftalen om tidlig pension – Arne-pensionen - via en milliardbesparelse på den aktive beskæftigelsesindsats.

HK Kommunals næstformand, der repræsenterer hovedparten af de ansatte på landets jobcentre, advarer kraftigt mod, at den politisk vedtagne nedprioritering af beskæftigelsesindsatsen bliver gennemført som en hovedløs grønthøsterbesparelse.

- Det giver særligt i en tid med stigende langtidsledighed ingen som helst mening, hvis Christiansborg beslutter at skaffe de mange penge gennem ufokuserede rammebesparelser. Det vil føre til, at omkring 2.300 medarbejdere forsvinder. Vil man endelig spare på aktive beskæftigelsesindsats, skal det gøres særdeles velovervejet, siger Mads Samsing.

Helt afgørende er det ifølge Mads Samsing, at der ses på de samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen og ikke kun på udgifterne til drift af jobcentre.

- De største udgifter er til aktivering. Vi lægger desuden stor vægt på, at besparelserne ikke fører til forringelser af lønmodtagernes rettigheder herunder fx seniorjobordningen, som andre har peget på, lyder det fra HK Kommunals næstformand.

Mads Samsing håber på et bredt forlig på Christiansborg, så der kan være ro om rammerne om beskæftigelsesindsatsen. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har i mange år været en politisk kampplads med adskillige større reformer på kort tid. Det i sig selv koster mange ressourcer.

HK Kommunal har haft digitale møder med godt hundrede tillidsrepræsentanter, der har deres dagligdag på landets jobcentre, og har på den baggrund udarbejdet fem forslag til en meningsfuld udmøntning af sparekravet.

HK KOMMUNAL FORESLÅR

(1)  Invester i beskæftigelsesindsatsen. Det betaler sig. Både menneskeligt og økonomisk. Bedre resultater som følge af investeringer i indsatsen tæller positivt både i form af færre udgifter til overførselsindkomster og øgede skatteindtægter når flere kommer hurtigere i arbejde.

(2) Reducer brugen af private beskæftigelsesfirmaer. Rigsrevisionen pegede for år tilbage på, at der kan opnås besparelser på op til 400 millioner kroner ved at reducere brugen af de såkaldte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.

(3) Fjern regler, der ikke giver mening eller skaber værdi. For eksempel bør reglerne om skærpet tilsyn fjernes. De mange puljer på området bør nedlægges, så der ikke skal bruges mange ressourcer på at ansøge, implementere, evaluere og rapportere om projekter. Ligeledes bør reglerne vedr. rehabiliteringsteams forenkles markant herunder krav til anvendelse af lægeattester.

(4) Tillid til borgere og medarbejdere. Under coronanedlukningen har jobcentrene bevist, at de er dygtige til at prioritere indsatsen og målrette den ud fra borgernes og virksomhedernes behov. Uden rigide, statslige proceskrav. Muligheden for digitale og telefoniske samtaler bør gøres permanente.

(5) Giv medarbejderne ro til kerneopgaven. Dygtige, dedikerede ansatte i beskæftigelsesindsatsen har igennem de seneste år været igennem en sand tsunami af omskiftelser på det ekstremt lovtunge område, beskæftigelsesindsatsen repræsenterer. Hold lige en pause og giv jobcentrene ro til at fokusere på kerneopgaven, så resurser kan frigives.