DI Thy Mors

Hjalte fra Bedsted er årets lærling

Del
Da årets lærlingepris i dag blev uddelt i DI Thy/Mors, var det 22-årige Hjalte Bredahl, der løb med opmærksomheden
Formand for DI Thy/Mors, Tage Odgaard, Nichlas Christensen, KK-Metal  og borgmester Niels Jørgen Pedersen, Thisted overrakte lærlingeprisen til Hjalte Bredahl.
Formand for DI Thy/Mors, Tage Odgaard, Nichlas Christensen, KK-Metal og borgmester Niels Jørgen Pedersen, Thisted overrakte lærlingeprisen til Hjalte Bredahl.

En skolepraktik hos KK Metal i 2016 blev startskuddet til en spirende karriere som industritekniker. Allerede den gang i folkeskolen var Hjalte fast besluttet på, at det var dén vej, han skulle. En tidlig dedikation, som KK Metal ikke ville gå glip af, så de stod klar med en læreplads, da tiden kom dertil.

- Vi kunne se, at Hjalte fik ild i øjnene, da han kom ind i vores produktion for første gang. Han var så opsat på, at det her var det rigtige for ham. Det var tydeligt at mærke gnisten, så vi var slet ikke i tvivl om, at Hjalte ville passe godt ind her hos os, siger Nichlas Christensen, salgschef og medejer hos KK Metal.

Sådan gik det, at Hjalte blev indskrevet hos EUC Nordvest i Thisted og kom i lære hos KK Metal. En uddannelsesretning og et match, som viste sig at gå over al forventning. Umiddelbart efter 2. hovedforløb indkøbte KK Metal nyt, avanceret udstyr, som Hjalte med det samme var klar til at håndtere og integrere i produktionen.

- Vi fik en ny femakset CNC-fræser, og den var Hjalte bare helt klar på at kaste sig over. Faktisk har han lige siden været førstemand på alt femakset bearbejdning her i firmaet. Og da vi sidenhen investerede i simultanfræsning, så var Hjalte igen den første til at programmere og køre det første emne. Det er simpelthen guld værd for et firma som vores at få sådan et ungt talent ind, siger Nichlas Christensen

En rollemodel

Udover at være lysende talent og et fagligt forbillede, så er Hjalte også kendt hos KK Metal for at være en god kollega, som er hjælpsom, glad og let at omgås. Ifølge formanden for DI Thy/Mors er det ikke helt uvæsentlige egenskaber.

- Når vi i bestyrelsen beslutter, hvem der skal have titlen som årets lærling, så er det helt afgørende for os, at det både er et talent indenfor sit fag, men også, at det er en lærling og en medarbejder, som har den rette indstilling. Både til arbejdet, men i særlig grad til sine kolleger. Det er dét, der gør en ægte rollemodel, og derfor er Hjalte den helt rigtige vinder af prisen, siger Tage Odgaard Nielsen.

Hjalte Bredahl fik overrakt prisen af Tage Odgaard Nielsen og borgmester Niels Jørgen Pedersen ifm. DI Thy/Mors Erhvervstræf 2022, som foregik hos BILA A/S på Mors.

Fakta om lærlingeprisen

- Årets vinder bliver fundet blandt lærlinge på DI’s ca. 300 medlemsvirksomheder i Thy og på Mors.

- Hjalte Bredahl er 22 år, bor i Bedsted, og er uddannet Industritekniker fra EUC Nordvest Thisted d. 6. august 2021.

Følg Dansk Industri på:

    

Billeder

Formand for DI Thy/Mors, Tage Odgaard, Nichlas Christensen, KK-Metal  og borgmester Niels Jørgen Pedersen, Thisted overrakte lærlingeprisen til Hjalte Bredahl.
Formand for DI Thy/Mors, Tage Odgaard, Nichlas Christensen, KK-Metal og borgmester Niels Jørgen Pedersen, Thisted overrakte lærlingeprisen til Hjalte Bredahl.
Download
Hjalte Bredahl er en ægte rollemodel og den helt rigtige vinder af årets lærlingepris i DI Thy/Mors.
Hjalte Bredahl er en ægte rollemodel og den helt rigtige vinder af årets lærlingepris i DI Thy/Mors.
Download

Information om DI Thy Mors

DI Thy Mors
DI Thy Mors



For yderligere information om DI Thy/Mors:

Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye