Covid-19 har trukket store veksler på sundhedsvæsnet, og udsigterne til, at arbejdspresset aftager, er små. Indsatsen har krævet meget af mange faggrupper, og derfor er det vigtigt, at man ikke ser sig blind på afgrænsede personalegrupper, når man skal fordele en hjælpepakke til sundhedsvæsnet. For mange medarbejdergrupper har mærket arbejdspresset, og derfor skal deres ekstra indsats naturligvis også honoreres, påpeger formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry.

- På plejehjem, hospitaler og mange andre arbejdspladser er der blevet løbet stærkt, og intet tyder på, at presset aftager lige foreløbigt. Derfor er det også tiltrængt – og på høje tid – at Christiansborg har fået øje på de store veksler, der er trukket på medarbejderne. Det tyder på, at der er mere end venlige ord og ros på vej til de berørte medarbejdere, og der rent faktisk tilføres nogle midler. Det manglede da bare, siger Ghita Parry.

Hun sender samtidig en alvorlig opfordring til, at politikerne på Christiansborg ikke blander ligeløns-problematikken sammen med en akut hjælpepakke til de pressede faggrupper. De to ting skal holdes adskilt, hvis der skal findes langsigtede, ordentlige løsninger på ligelønsproblemet. Hjælpepakken må derfor ikke blive til varige midler til få faggrupper, understreger Ghita Parry.

Her må politikerne på Christiansborg forud for OK24 istedet sikre tilstrækkelige midler, som parterne kan forhandle om til den tid, siger hun og tilføjer:

-  Uanset, hvad der sker de kommende dage, vil det ikke løse det grundlæggende, strukturelle ligelønsproblem, der er på det offentlige arbejdsmarked. I mere end et halvt århundrede er ”de traditionelle kvindedominerede fag” blevet underbetalt sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet. Dette udtalte lige- og lavtlønsproblem er skabt af politikerne med tjenestemandsreformen, og derfor skal det løses af politikerne. Men det gøres ikke bare i en håndevending en decemberdag i Finansministeriet. Det kræver mere grundlæggende, gennemtænkte beslutninger, siger Ghita Parry.