Hjælp os, så vi fortsat kan hjælpe
30.3.2020 09:04:50 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Kirkens Korshær er med sit sociale hjælpearbejde blandt samfundets allermest udsatte til stede i knap 30 byer i hele Danmark. Dertil kommer de 240 genbrugsbutikker, der under normale omstændigheder udgør størstedelen af organisationens indtægter. Men siden 12. marts har butikkerne været lukkede. Det betyder, at Kirkens Korshær i øjeblikket mister min. 2 millioner kroner om ugen.
- Vi taber, hvad der svarer til et helt års drift af én varmestue om ugen under coronakrisen. Vi er nødt til at følge myndighedernes anvisninger og passe godt på dem, der er ekstra udsatte for smitte. Det er ikke kun vores brugere i det sociale arbejde – det er også de knap 7.000 frivillige, der driver vores genbrugsbutikker, fortæller chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.
Størstedelen af de frivillige i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker er ældre mennesker, 70+, der anses for at være i risikogruppen. For at beskytte dem – og kunderne - mod smitte, lukkede Kirkens Korshær altså sine butikker som følge af udmeldingerne fra myndighederne.
Fast grund til hjælpearbejdet
Og det koster i kassen, lyder det fra Kirkens Korshær, der især er pressede på likviditeten.
- Min drøm med en hjælpepakke er ikke guld og grønne skove. Det er bare fast grund under fødderne. Hjælp til at vi kan fortsætte med at hjælpe, siger Helle Christiansen og tilføjer, at Kirkens Korshær med sin økonomiske sammensætning ikke kan rummes i de nuværende hjælpepakker fra regeringen.
- Situationen lige nu viser, hvor vigtigt vores sociale arbejde for udsatte i Danmark, er. Vi er der, hvor ingen andre er – og samtidig bliver vi inddraget i løsninger rundt omkring i hele landet. Vi har en tæt kontakt til brugerne og kan dække deres behov. Samtidig har vi et stærkt samarbejde med kommunerne og de øvrige organisationer. Det gør, at vi hurtigt og effektivt kan etablere nødherberger, suppekøkkener og kontaktpunkter. Netop fordi vi er her i forvejen, har ekspertisen og fordi vi har relationerne og kontakten til brugerne, indgår vi i de kritiske funktioner, forklarer hun.
Kirkens Korshær havde i 2018 en omsætning på omkring 250 millioner kroner. Heraf stammede over halvdelen fra genbrugsbutikkerne.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkInformation om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Jeanette Bauer fratræder efter årtier i Kirkens Korshær4.6.2026 14:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år i organisationen takker Jeanette Bauer af som øverste chef for Kirkens Korshær. Hun startede som frivillig i 00’erne, blev presse- og afdelingschef i 10’erne og har de seneste fem år været korshærschef. Og det er en stærk organisation, hun forlader. "Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", siger Jeanette Bauer. Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats. "Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibase
Kirkens Korshær glædes over huslejehjælp i regeringsgrundlaget: Et vigtigt skridt for mennesker på kanten af hjemløshed2.6.2026 16:34:10 CEST | Pressemeddelelse
Kirkens Korshær glæder sig over, at den nye regering vil forbedre kommunernes mulighed for at yde huslejehjælp til udsatte mennesker. Organisationen har længe advaret om, at der mangler redskaber til at holde hånden under de mest udsatte på de laveste ydelser.
160.000 danskere springer dagligt hovedmåltider over, fordi de ikke har råd11.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fattigdomsundersøgelse fra Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion viser store afsavn for tusindvis af danskere. Kirkens Korshær kalder på politisk handling.
Opråb fra syv udsatteorganisationer: Husk de mest udsatte i valgkampen og regeringsgrundlaget20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række udsatteorganisationer kritiserer det manglende fokus på socialt udsatte i valgkampen og opfordrer en kommende regering til at gennemføre værdighedsreformen og indføre en boliggaranti til hjemløse.
48.600 børn i fattigdom skal ikke overses i valgkampen: Mødrehjælpen, Red Barnet, Kirkens Korshær og flere andre organisationer i fælles aktion foran Christiansborg18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af små, brugte børnesko vil i dag fylde Christiansborg Slotsplads, når Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær med flere sætter landets folketingspolitikere og kandidater til valget i stævne for at få svar på ét spørgsmål: Hvad vil I gøre for at afskaffe børnefattigdom i Danmark? Indtil videre har valgkampen handlet mere om skat på friværdi og formuer i million- og milliardklassen, end på de fattigste børnefamilier herhjemme. Derfor tropper organisationerne op på Christiansborg Slotsplads for at få fokus på de 48.600 børn, der i dag lever i relativ fattigdom i Danmark. Børn, hvis stemmer alt for sjældent bliver hørt i den politiske debat, og som alt for ofte lider store afsavn. ”De mange tusinde sko på slotspladsen symboliserer de børn i fattigdom, som alt for ofte bliver overset i den politiske debat. Det er derfor, at vi organisationer er gået sammen i et fælles opråb til alle folketingskandidater – og i særdeleshed til dem, der måtte blive betroet regeringsmagten efter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
