Kirkens Korshær glædes over huslejehjælp i regeringsgrundlaget: Et vigtigt skridt for mennesker på kanten af hjemløshed
2.6.2026 16:34:10 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Kirkens Korshær glæder sig over, at den nye regering vil forbedre kommunernes mulighed for at yde huslejehjælp til udsatte mennesker. Organisationen har længe advaret om, at der mangler redskaber til at holde hånden under de mest udsatte på de laveste ydelser.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen både vil “give kommunerne bedre
mulighed for at give økonomisk hjælp til bl.a. boligudgifter, jf. bl.a. forslaget
fra Ydelseskommissionen herom” og “permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud".
Det vækker glæde i Kirkens Korshær, som længe har advaret om, at kommunerne mangler redskaber til at hjælpe mennesker i hjemløshed og i risiko for at miste deres bolig, efter at muligheden for at yde særlig støtte efter § 34 i aktivloven blev afskaffet med kontanthjælpsreformen.
”Hver dag møder vi mennesker, som ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og som enten frygter at miste deres hjem eller blive fanget i hjemløshed, fordi de ikke har råd til at komme i bolig. Derfor er det meget positivt, at den nye regering nu anerkender problemet og vil handle på det. Det er noget, vi længe har efterspurgt, så det bliver en glædens dag, når det bliver til virkelighed”, siger Morten Østergaard Sørensen, politisk chef i Kirkens Korshær.
Kirkens Korshærs seneste fattigdomsundersøgelse, som er foretaget af Epinion, viser, at omkring 160.000 danskere dagligt er bekymret for ikke at have råd til at blive boende i deres bolig.
”Det er et tegn på, at rigtig mange danskere er presset økonomisk. Det er langt fra alle, der vil blive hjulpet af de nye muligheder for huslejehjælp. Men det er en start, som forhåbentligt kan holde hånden under nogle af de mest udsatte”, siger Morten Østergaard Sørensen.
Nu skal ambitionerne omsættes til virkelighed
Kirkens Korshær understreger, at den konkrete udformning af ordningerne bliver afgørende for, om de får den ønskede effekt.
”Vi glæder os over, at regeringen og dens parlamentariske grundlag har valgt at give en håndsrækning til mennesker på kanten af hjemløshed. Nu handler det om at indrette ordningerne, så de reelt hjælper de mennesker, som står med ryggen mod muren og risikerer hjemløshed”, siger Morten Østergaard Sørensen.
Han peger samtidig på, at civilsamfundets erfaringer bør inddrages i det videre arbejde.
”Vi møder menneskerne bag statistikkerne hver eneste dag. Derfor håber vi, at regeringen vil lytte til de erfaringer, som både civilsamfundsorganisationer og kommuner har gjort sig. Hvis ambitionen er at forhindre hjemløshed, skal løsningerne tage udgangspunkt i virkeligheden og i de mennesker, den er sat i verden for at hjælpe”, siger Morten Østergaard Sørensen.
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkOm Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
Jeanette Bauer fratræder efter årtier i Kirkens Korshær4.6.2026 14:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år i organisationen takker Jeanette Bauer af som øverste chef for Kirkens Korshær. Hun startede som frivillig i 00’erne, blev presse- og afdelingschef i 10’erne og har de seneste fem år været korshærschef. Og det er en stærk organisation, hun forlader. "Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", siger Jeanette Bauer. Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats. "Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibase
160.000 danskere springer dagligt hovedmåltider over, fordi de ikke har råd11.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fattigdomsundersøgelse fra Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion viser store afsavn for tusindvis af danskere. Kirkens Korshær kalder på politisk handling.
Opråb fra syv udsatteorganisationer: Husk de mest udsatte i valgkampen og regeringsgrundlaget20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række udsatteorganisationer kritiserer det manglende fokus på socialt udsatte i valgkampen og opfordrer en kommende regering til at gennemføre værdighedsreformen og indføre en boliggaranti til hjemløse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum